29. juli 2022 arkiv

My Special Angel

29. juli 2022

Musikken kan føre en vidt omkring. I dag genså jeg et afsnit af den engelske serie Jordmoderen (Call the Midwife), som jeg har slået rigeligt på tromme for, og blandt de otte sange, der er med til at lægge en musikalsk baggrund til afsnittet, var det især den smægtende ballade “My Special Angel”, der lagde sig i min bevidsthed. Selv om den er både sentimental og meget sød. Og den dukker op i hele tre versioner. Den originale hitudgave med Bobby Helms fra 1957, en med seriens spejderdrenge og endelig en med den walisiske sanger Malcolm Vaughan, der huserede på de britiske hitlister i 1950’erne.

Sangen er skrevet af dem amerikanske sangskriver Jimmy Duncan, der ud over at skrive sange drev en rock-klub i Houston i 1960’erne, hvor navne som The Electric Prunes og ? and the Mysterians optrådte. Så man kan sige, at han havde en bred smag. Jimmy Ducan døde i 2011, og skal ikke forveksles med en anden, britisk Jimmy Ducan, der også var sangleverandør – blandt andet til The Pretty Things (“Big City”).

Paul Simon på dette års New Port Festival

29. juli 2022

Ikke kun Joni Mitchell viste sig på scenen ved dette års New Port Festival. Også en anden ældre musicus, nemlig Paul Simon, kastede glans over den velrenommerede festival med en optræden, der bød på såvel “Graceland”, “The Boxer” og “Sound of Silence”. Se og lyt lige her. 

Og Simon klarede det bare meget bedre en Mitchell…

Fra reolens dyb: Shakira – og – Beyoncé

29. juli 2022

Slut med jazzen indtil videre. Men reolen byder på mere uudforsket musik. For eksempel den columbianske sangerinde Shakira og hendes syvende album Oral Fixation, vol. 2i (2005). Det er sangerindens andet internationale album, efter hendes store internationale gennembrud med Laundry Service (2001). Og ingen tvivl om det, hun synger godt, passioneret og med sans for, hvordan pop skal lyde i begyndelsen af det nye årtusinde. Og hun får hjælp af notabiliteter som gode gamle Carlos Santana, Wyclef Jean og Gustava Cerati. Noget andet er så, om det er noget for mig!? Hittet “Hips don’t lie” har da bestemt gammeldags popkvaliteter. Den er nem at huske og også at nynne med på. Men ellers ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Shakira.

Noget lignende gælder ex-Destiny-sangerinden Beyoncé og hendes andet album fra 2006 B’Day (Deluxe Edition). Det er en gennem- og velproduceret plade, der rendyrker den finslebne, gennemproducerede udgave af moderne soul-pop. Og ingen tvivl om, at Beyoncé forstår at synge i netop den stilart. Også hun får hjælp af – blandt andet – Shakira og andre mindre kendte navne. Som tilfældet er med Shakira, så er der tale om moderne pop, der i den grad tænker i mainstream-salg og fremtræden (Beyoncé smækre, brune krop får lov til at brede sig på alle siderne af den lille booklet, der er indlagt i cd’en. Men sådan er det jo, og heller ikke Beyoncé ved jeg, om jeg i længde kan forlige mig med at lytte til, selv om jeg da vil give den en chance til eller to. Men sådan er der jo så meget.