31. juli 2022 arkiv

Æblet – min yndlingsfrugt

31. juli 2022

Jeg er og har altid været en stor ynder af æbler. Men, når sandheden skal frem, så står det lidt sløjt til med udbuddet og kvaliteten af æbler i den almindelige handel. Uden at være fanatisk holder jeg mig som hovedregel til danske økologiske æbler. Men de kan også være en skuffende oplevelse. Selv om de ser flotte ud med deres røde farver, så oplever jeg ofte, at de er hårde i kødet og ret så smagløse. Som tilfældet er med jordbær, så synes jeg at smagsoplevelsen af æbler har haft en nedadgående kurve i alt for mange år.

Og noget kunne tyde på, at det ikke bliver bedre de kommende år. I en nyhedsartikel i dag kan man læse, at problemer med generationsskifte gør, at vi risikerer at danske frugtplantager vil forsvinde i løbet af de næste ti år. Og så vil vi stå i den situation, at vi kan købe udenlandsk frugt, der er kendt for at indholde flere rester af sprøjtemidler end tilfældet har været med dansk frugt.

Danske æbler – ja, dansk frugt i det hele taget – burde være genstand for samme opmærksomhed og interesse som danske egnsretter, dansk producerede kvalitetsfødevarer og dansk kultur. Og det må gerne ske, inden det er for sent.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

International vennedag

31. juli 2022

Our world faces many challenges, crises and forces of division — such as poverty, violence, and human rights abuses — among many others — that undermine peace, security, development and social harmony among the world’s peoples.

To confront those crises and challenges, their root causes must be addressed by promoting and defending a shared spirit of human solidarity that takes many forms — the simplest of which is friendship.

Through friendship — by accumulating bonds of camaraderie and developing strong ties of trust — we can contribute to the fundamental shifts that are urgently needed to achieve lasting stability, weave a safety net that will protect us all, and generate passion for a better world where all are united for the greater good.[FN – internationale venskabsdag]

Der findes mange internationale mærkedage. Og mange af dem forbigår jeg i tavshed, da deres indhold er – skal vi udtrykke det sådan – er at tvivlsomt og diskutabelt indhold. Men den relativt nye internationale venskabsdag – i dag – der blev indstiftet af FN i 2011, giver – for mig i hvert fald – god mening. Hvis vi vil forbedre vilkårene for menneskene på denne grønne planet, så skal og kan vi begynde med at styrke vores venskaber. Både de gamle venskaber, de nye, de forbigående og dem, de er der, fx vi internettet, men som vi måske ikke tænker over eller værdsætter. Gælder også venner af denne blog.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Chris Rea – Dancing with Strangers

31. juli 2022

Hvad blev der af den nu 71-årige Chris Rea? Jo, han er da stadigvæk aktiv. I 2019 udkom en dobbelt-cd med live-udgaver af nogle af hans største successer, og der kom også et studiealbum One Fine Day  i et lille, begrænset oplag. Og en del af forklaringen på, at Rea ikke længere er så langt fremme i skoene, som han engang var, er, at han har været ramt af alskens sygdomme og lidelser de sidste år. Senest et slagtilfælde i 2016 som berøvede ham noget af taleevnen og – måske værre endnu for en guitarist – evnen til at bruge arme og fingre.

Men den selvlærte, bluesinspirerede guitarist og sanger Chris Rea var et stort navn i 1980’rne og et godt stykke ind i 1990’erne. Målt på pladesalg toppede hans karriere omkring 1990 med albums som Dancing with Strangers (nr. 2 i hjemlandet), The Road to Hell (nr.1) og Auberge (nr. 1). Derefter begyndte hans sygdomshistorie – i 1994 – og karrieren gik i svang for den ferme kunstner, der aldrig har brudt sig om at blive kategoriseret som rockmusiker eller blive sammenlignet med vor tids store guitarister som Eric Clapton og andre. Rea var og er helt sin egen med sin rustne stemme og bluesinfluerede guitarspil.

Og på mine hylder fandt jeg netop Dancing with Strangers (1987), som er meget bedre end jeg forestillede mig (jeg har aldrig lyttet meget til Read, bortset fra de hits, der hele tiden dukkede op i radioen, på tv og så “Drivin home for Christmas”, der er at finde på den tilbagevendende julemusikopsamling (og nu vel på streaming-tjenesternes playlister…). Men Dancing… er et fint album, der byder på fjorten tilbagelænede sange (og et par instrumentalnumre), alle skrevet af Rea, der ud over at spille bluesfarvet guitar tager sig af sang, akkordeon, mundharmonika og andet. Hvorfor denne fine skive skulle ende sin tid i den kommunale forbrænding, kan man godt undre sig over (jo, jo, jeg ved godt hvorfor…).

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »