21. juli 2022 arkiv

Sportslistens genindførelse

21. juli 2022

Med den nye medieaftale genindføres den omstridte sportsliste, der skulle – og skal – sikre, at sportsbegivenheder af national interesse kan ses af flest mulig seere, genindføres. Og relevansen af en sådan liste fik vi et eksempel på i går. DR og TV2 har i fællig sendt kampene fra EM i kvindefodbold. Kampene i de indledende runder har været vist på hhv. DR DR2 og TV2. Og så sker der det, at nu hvor Danmark har forladt turneringen og kvartfinalerne er i gang, så viser TV2 den første kamp – mellem England (værtsnationen) og Italien (Danmarks banekvinder) – på TV2 lille sportsbetalingskanal Sport X. Det betød, at jeg måtte se kampen på norsk tv 2.

Hvis det skal give mening med en sportsliste, så skal man sikre sig, at begivenheder af almen national interesse bliver vist på kanaler, som de fleste har adgang til, dvs. DRs kanaler og TV2. Ikke på små betalingskanaler som TV” Sport X. Det er ringe service for seerne. Vi får se, hvad de der politikere finder ud af med den liste…

All that jazz: Charles Mingus – Oh yeah

21. juli 2022

Den næste jazz-plade, jeg fik i hænderne, stammer ikke fra storskraldet, men er et regulært indkøb. For et par år siden døde en af mine bekendte, en gammel studiekammerat, ved en faldulykke. En såre trist historie. Men han og jeg havde de senere år fået retableret ungdomsvenskabets bånd med hyppige  udvekslinge i brevform – både gammeldags og nymodens, digitale. Og i en af hans breve nævnte han, at han havde købt en brugt cd med Charles Mingus, Oh yeah”(1962), som lød som ‘ind imellem lød som det rene rock and roll’. Så da min gamle kammerat var lagt i jorden drev mindet og nysgerrigheden mig til at købe netop denne plade.

Jeg kender mestendels Mingus fra dennes samarbejde med Joni Mitchell på albummet Mingus (1979), hvor det meste af musikken er af Mingus.

Oh Yeah tangerer rigtignok rock and roll. Og det skyldes nok, at det er en plade, hvor jazz møder blues og slår gnister. Ud over Mingus selv medvirker notabliteter fra jazzens verden – som Rahsaan Roland Kirk (saxofon m.m.), Kimmy Knepper (trombone) og Dannie Richmond (trommer). Interessant nok spiller Mingus ikke bas, som han ellers plejer, men indskrænker sig til at synge på tre numre og ellers tage sig af pianoet.

Oh Yeah er 76-77 minuters løssluppen, improvisatorisk, energisk, givende og fascinerende jazz. Så er du advaret…