5. maj 2009 arkiv

Biblioteksfund: Chuck Prophet – No other Love

5. maj 2009

Det andet biblioteksfund i går var Chuck Prophets syvende soloplade fra 2002 “No other Love”. Prophet har en fortid i firser-Tuscon-Arizona-rock-bandet Green On Red, men har siden 1990 forfulgt en solokarriere (til dels ved siden af, for Green On Red gendannes vist, når det passer ind i de medvirkendes andre aktiviteter…).

På solopladerne har Prophet udvikles sig til en anerkendt sangskriver, der har leveret til så forskellige navne som Alejandro Escovedo, Solomon Burke, Heart, Kim Carnes, Peter Wolf, Kim Richey, Carter’s Chord og Kelly Willis. Det vil ikke være helt forkert at kalde Prophets musik for americana-rock. Det er en gryde, hvor der blandes forskellige elementer fra den store amerikanske musiktradition med en tydelig forkærlighed for det, der smager af country. Denise Sullivan fra Rolling Stone sammenlignede den med en donut (og det var positivt ment…) og skrev følgende om pladen, da den kom i 2002:


“Pulling from the funk zone (“Summertime Thing”), sophisticated soul music (“No Other Love”) and the kind of fat, greasy blues you can make a meal on (“What Can You Tell Me”) singer-songwriter Chuck Prophet nails together a sonic hybrid of urban and rural America on his self-produced sixth album. Since his days with psychedelic brown dirt cowboys Green on Red through his Nineties work fronting his band, Prophet’s made sideways soulful and bluesy rock and roll his business. More than country-fried licks slapped on top of slam-dunk rock, Prophet’s American sights and sounds are fed through a compassionate lens. Straight-up melodies are filled-in and skewed by surprises like farfisa, sitar and strings, as Prophet turns the dusties and undesirables into shiny jewels. Stories of little criminals unknown legends and waste-cases (and sometimes all three, as in “I Bow Down and Pray to Every Woman I See”) are firefly-electric in their naturalness. Combine that with a dirty rock & roll vocal and that whalloping guitar, and you’ve got an undeniably American mix of stuff that’s easily digested but still dangerous. Like donuts — the subject of the album’s opening salvo — what’s not to like?”

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Kampen om internettet – Mastering of the Internet

5. maj 2009

Som jeg tidligere har været inde på, så udkæmpes der i disse år en kulturel kamp om internettets fremtid. Store kommercielle interesser ønsker større og større kontrol med, hvad der sker på nettet i form af fildeling, medens andre grupper – kunstnere, almindelige borgere m.fl. – er mere interesseret i de nye kulturelle, demokratiske o.a. muligheder, som nettet åbner op for og hele tiden udvikler. Og så er der politikerne, der – desværre – for en stor dels vedkommende slet ikke har fingeren på pulsen med hensyn til perspektiverne af de forskellige modstrømninger. I England diskuterer man netop nu et projekt – Mastering the Internet (MIT), som indenrigsministeren ønsker at iværksætte. Projektet, der vil koste i omegnen af 1 milliard pund, består i en slags overdimensioneret database, der vil overvåge al trafik på nettet. Orwell har ikke skrevet forgæves. Læs her – og gys.

Skrevet i Musik Tagged | 4 kommentarer »

Bifrost – Hjerte til salg

5. maj 2009

For et stykke tid siden købte jeg impulsivt Bifrost-opsamlingen Hjerte til salg i en second-hand-shop. Den var i en lidt ynkelig forfatning, men med lidt opvaskemiddel og et par andre fif fra nettet blev den 100% afspilbar igen. Opsamling skal tages med et gran salt. Dobbeltcd’en dækker perioden 1975-1997, men indeholder en del materiale, der ikke har været udgivet før, herunder otte nye sange fra udgivelsestidspunktet. Det eneste jeg har at indvende mod udgivelsen er, at jeg ikke helt kan gennemskue rækkefølgen af sangene. Jeg ville – som den nostalgiker, jeg er – have foretrukket en kronologisk sådan. Men det kan kan man jo altid lave om på – på sin computer…

Hej Maria – en af mine favorit-Bifrost-sange – en jordnær kærlighedssang med hoppende orgel, kraftfuldt vokalarbejde og en fængende melodi…efterfulgt af Jenny

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Candi Staton – sangerinde

5. maj 2009

De bedste musikanmeldelser, jeg kan læse, er dem, hvor anmelderen træder tilbage og trækker musikken og dens udøver frem, så man får lyst til at lytte med. Alt for ofte forholder det sig omvendt. I vor ego-centrerede kultur er den selvudslettede bladsmører mere undtagelsen end reglen. Uden af ville kalde Weekendavisens Henrik Wivel for selvudslettende – hvilket ville være helt galt afmarcheret – så vil jeg gerne fremhæve hans anmeldelse af Candi Statons koncert på Berns Salonger i Stockholm fornylig (og hendes seneste cd). I anmeldelsen lykkes det for Wivel at få fremstillet Staton som en kunstner, der bare er blevet bedre og bedre med årene, efterhånden som livserfaringerne (herunder fire ægteskaber…) har modnet hende som menneske, samtidig med at stemmen er modnet i styrke og nuanceret frasering. I modsætning til Aretha Franklin, der ellers nærmest har haft titlen “Queen of Soul” siddende uanfægtet på sig, siden storhedstiden i tresserne. Og måske uberettiget. I hvert fald er jeg enig med Wivel i, at Franklin nu om stunder – senest ved Obamas indsættelse – råber eller skriger mere end hun egentlig synger. Måske var det derfor hendes hat fik mere opmærksomhed end hendes sang?
Candi Staton kender jeg godt især fra hendes tid med diskobølgen, men jeg har ikke fulgt hende siden hen. Og det er nok en fejl. Og måske er jeg ikke den eneste, der “glemt” hende herhjemme. I hvert fald har jeg ledt forgæves hos de store pladebutikker efter hendes nyeste udgivelser… Men lyt engang til disse eksempler på hendes modne, ekspressive soul fra dette årti. Der er virkelig noget at gå efter.

When Hearts Grow Cold – hendes nyindspilning af sit store hit Young Hearts Run Free – og denne kuldegysningfremkaldende udgave af I’m Just A Prisoner (Of Your Good Lovin’). Det kan godt være at Beonce sælger flere plader, men…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »