6. maj 2009 arkiv

Audrey Hepburn – 80 år den 4. maj

6. maj 2009

Audrey Hepburn ville være blevet firs år for et par dage siden, hvis ikke en kræftsygdom allerede i 1993 satte en stopper for hendes liv.
Hepburn er – i mine øjne – en af de sidste store ikoner, der besad den aura, som Hollywood-filmenes store navne besad. Men ikke kun det. Hun var – og er – et stilikon, der stadigvæk inspirere modehuse og -magasiner verden rundt, når der skal nyt tøj i damernes klædeskabe. Også for verdens mænd var hun noget særligt. Ikke den bombastiske svulmende Hollywood-sexappeal, som var repræsenteret af Marilyn Monroe, Jane Mainsfield m.fl., men en piget, elegant, forfinet, central-europæisk erotisk udstråling, der var noget helt særligt – og kunne få mange mandehjerter til at banke lidt hurtigere. Fotogen i en sjælden grad var hun også. Jeg har ledt med lys og lygte efter et foto, der kunne vise en sprække i den næsten alt for perfekte iscenesættelse, som hendes æstetisk nydelsesfulde fremtrædender var. Og har kun fundet ovenstående. Men selv, når hun skulle sætte en plade i ovnen, var der styr på iscenesættelsen… Stort til lykke med dagen.

Audrey reciterer Moon River …

Green Onions – Booker T.

6. maj 2009

Booker T har som nævnt udsendt et nyt soloalbum efter en lang pause, og Jools Holland har ikke været sen til at invitere den gode orgel-troldmand i studiet, hvor han bl.a. gav en forrygende udgave af den uopslidelige klassiker Green Onions. Her.

Noli tangere – om Cepos og medierne

6. maj 2009

Man må lade folkene bag den såkaldte “tænketank” Cepos, at de forstår at møve sig frem i medierne med deres forudsigelige forsvar for fri liberalisme. Jeg lytter ofte til DRs P1 Debat, når jeg kører bil. Og Ceposserne er ofte med. Det samme gælder i DRs journalistiske programmer. De skal selvfølgelig ikke klandres, at de er vakse ved havelågen. Derimod kan man godt undre sig meget over journalisternes valg af “eksperter”. Er der tale om magelighed, dovenskab dumhed eller manglende kendskab til, hvilke “eksperter”, der faktisk findes i dette land inden for økonomi, politik osv.? Eller mener journalisterne virkelig, at Cepos eller 180% grader er centrale figurer i den poliske debat? Jeg tvivler på, at Cepos og 180% grader tilsammen nogensinde vil kunne samle stemmer nok til at komme over spærregrænsen. Hvis de ellers ønskede det. Hvorfor så denne overrepræsentation i medierne? Man kunne med lige så stor ret indkalde talsmænd fra Kommunistisk Parti. Medierne har et problem med rekrutteringen af eksperter og politiske meningsdannere til debatprogrammer. Der er for megen Tordenskjolds Soldater-logik over det. Og Cepos er sådan set bare et eksempel. Hvis journalisterne vil højne kvaliteten, hvilket der er al mulig grund til i disse krisetider, hvor aviser dør som fluer på væggen, så må man også sætte ind på dette område. Ryste posen bedre, så seerne og læserne får en mere nuanceret debat af tidens store problemer…

PS. Denne undren skal selvfølgelig ikke forstås som et ønske om, at Cepos skal holdes væk fra medierne. Men som undren over mediernes prioriteringer…

Biblioteksfund: Chuck Prophet – “Age of Miracles”

6. maj 2009


For at det ikke skal være løgn var der også et nærmest dugfrisk eksemplar af Chuck Prophets ottende album “Age og Miracles” (2004) i bibliotekets udsalgskasse. Og den kunne jeg jo ikke lade stå. Tre for tyve kroner, som I ved…
Som min ven i Kolding, Kim, ofte har gjort mig opmærksom på, så er Chuck en fin guitarist (i Kims øre den bedste). Men han er også en fremragende sangskriver og en god sanger med en mørk, lidt hæs stemme, der passer fint til de udsøgte sange. Og så er han en af de guitarister, der lige som George Harrison stiller guitaren i sangenes tjeneste. Som mange andre inden for den brede americana-genre er Prophet en eklektiker, der bruger populærmusikken som en stor værktøjkasse, hvorfra han fordomsfrit låner elementer til sine sange. Fx i sangen “You Did (Bomp Shoopy Dooby Bomp)”, hvor han kærligt citerer fra en gammel popsang. Age of Miracles er en anelse mere forskelligartet end forgængeren, hvor jeg sad tilbage med en klar countryfornemmelse. Her er stritter det mere i forskellige retninger, ude at det skal forstås som et kvalitetstab.
Chuck må gerne tage sig sammen og lægge vejen forbi lille Danmark.

Age of Miracles