17. maj 2009 arkiv

Shankar Family & Friends – genhør

17. maj 2009

Så lykkedes det mig omsider at få fingre i et velholdt eksemplar af det George Harrison-producerede album Shankar Family & Friends. Som tidligere antydet kan pladen ses som et forsøg på at popularisere den klassiske indiske musik. Som George Harrisons forsøg på at markedsføre en musik, han selv holdt meget af. Det tidligere omtalte nummer “I am missing you” er imidlertid det eneste nummer på pladen, som George Harrison har arrangeret. Det er også det eneste nummer, der har tydelig vestlig-pop-karakter. På bagsiden ser man en storsmilende Harrison siddende – måske meget sigende – ved sin ligeledes smilende, men stående mesters fødder…
Resten af numrene, der er skrevet af mesteren selv, Ravi Shankar, er “den ægte vare”, selv om en hel del af side to har elementer af vestlig, progressiv, nærmest psykedelisk musik m.m.. Hele pladens side 2 er musik, som Shankar har skrevet til balletten Dream, Nightmare and Dawn. Af covernoterne fremgår det ikke, hvem der spiller hvad. Men heldigvis kan nettet råde bod på det. På en tysk jazz(!)side har jeg fundet følgende oplysninger om pladen:

Ravi Shankar
“Shankar Family & Friends”

Side One

* I Am Missing You
* Kahan gayelava Shyam salone
* Supane me aye preetam sainya
* I Am Missing You (Reprise)
* Jaya Jagadish Hare

Side Two

Dream, Nightmare & Dawn
Music for a Ballet by Ravi Shankar

* Overture
Part One. Dream
* Festivity & Joy
* Love – Dance Ectasy
Part Two – Nightmare
* Lust (Raga Chandakaus)
* Dispute & Violence
* Disillusionment & Frustration
* Despair & Sorrow (Raga Marwa)
Part Three. Dawn
* Awakeing
* Peace & Hope (Raga Bhatiyar)

Ravi Shankar – sitar, voice, chorus, moog synth.
Alla Rakha – pakhawaj, tabla
Jitendra Abhisheki – voc.
Lakshmi Shankar – voc., bac. voc., chorus, swarmandal
Kamala Charavarty – bac. voc., chorus
Shivkumar Sharma – santoor, bac. voc., shaker
Harihar Rao – voice, dholak
Aashish Khan – sarod, swarmandal, chorus
Shubho Shankar – sitar, chorus
Hariprasad Chaurasia – flute, cowbells
G. Sachdev – flute
Sharad Kumar – flute
Nodu Mullick – kartal, tambura
L. Subramaniam – violin
Palghat Raghu – mridangam
Pranesh Khan – dholak
Hari Georgeson – autoharp, ac. & el. guitars
Ray Kramer – cello
W. Webb – esraj
Dennis Budimir – ac. guitar
Klaus Voormann – bass
Al Casey – mandolin
Ronald Cohen – sarangi
George Ruckert – sarod
Fakir Muhammad – tambura
Bobby Bruce – el. violin
Gordon Swift – el. violin
Bobby Bruce – el. violin
Gordon Swift – el. violin
Ray Pizzi – basson
Tom Scott – boehm flute, sax, clapper
Gene Cipriano – oboe
Jim Keltner – drums
Ed Shaunessey – drums
Ringo Starr – drums
Emil Richards – perc., marimba
Vinny Poncea – tambourine
Billy Preston – organ
Fred Teague – organ
Nicky Hopkins- piano
Paul Beaver – moog synth.
Malcolm Cecil – moog synth.
Robert Margouleff – moog synth.

“I am missing you” dukker op to gange på pladens første side. Måske har det være den lille, søde popsang, der har skulle få pladekøberne til at sluge hele den eksotiske indspilning? Pladen findes desværre ikke på cd. Det burde den gøre på grund af Shankars musik…

Noget om blogs og den øvrige medieverden

17. maj 2009

Man behøver ikke at færdes ret længe i bloggosfæren for at indse, at blogs er meget forskellige. Lige så forskellige, som deres respektive ejere er i “virkeligheden”. På den anden side ser man – fra de officielle medier – en bestræbelse på af definere, hvad blogland består af, og hvad der kendetegner de enkelte blogs. Ofte sker det med grove, reducerende fejlfortolkninger og nemme etikketter. Således kan jeg se, at min blog på www.blogbot.dk identificeres som henholdsvis musik-blog og politisk blog. Og selv om jeg bestemt skriver meget om musik og lidt mindre om politiske emner, så opfatter jeg ikke min egen blog så entydigt. Garvede læsere vil vide, at den består af meget andet. Og jeg ønsker ikke at blive sat i nogen bås. Derfor er jeg holdt op med at pinge blogbot.dk. At I bare ved det…

Biblioteksfund: Art Garfunkel – Up ’til now

17. maj 2009

I bibliotekets udsalgskasse faldt jeg også over Arthur Ira “Art” Garfunkels retrospektive album Up ’til Now fra 1996. Jeg kender godt albummet og har lyttet til det i flere ombæringer, men har aldrig fået taget mig sammen til at indlemme det i samling af Garfunkel-album. Garfunkel er en fremragende sanger og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Jeg husker fx, at han trak albummet “Watermark” (1977), fordi han ikke var helt tilfreds med en enkelt skæring, der så blev byttet ud med en anden på det næste oplag. Perfektionismen har også betydet, at han siden 1973 kun har udsendt omtrent ti regulære albums (fraset nogle opsamlingsplader). Alle plader af høj kvalitet, der viser Garfunkels evner som fortolker af andres sange.
Up ’til now er også en slags opsamling eller i hvert fald et tilbageblik på de foregående års produktion. For mange af sangene på pladen har enten ikke været udgivet før i den pågældende version, har været udgivet på compilations, er ukendte live-udgaver eller alternative udgaver af kendte numre. Der er altså sørget for, at der både er noget for nye lyttere og de gamle fans, der sætter pris på ukendt materiale. Vi får fx en duet med James Taylor (Crying in the Rain), en helt akustisk udgave af The Soud of Silence (m. Paul Simon på guitar), en live-udgave af Skywriter (fra Royal Albert Hall). Det er ikke et skelsættende album, som nogle af Garfunkels tidlige plader, men den giver en fint billede af en kunstner, der har en udviklet sans for at finde gode sange af fine sangskrivere (fx. Simon og Jimmy Webb) og en lige så udviklet sans for arrangement og udførelse.
The Sound of Silence.

Døden, medierne og markedet

17. maj 2009

Det var den gamle, jødiske økonom Karl Marx, der for mange år siden udkastede den tanke, at den kapitalistiske markedsøkonomi ville underlægge sig alle sfærer af samfundet, før den mødte sin egen grænse… I min levetid har man været vidne til, at markedet har bevæget sig ind på flere og flere dele af det område, man tidligere opfattede som “privatsfæren”. Hvad der tidligere var ukrænkeligt privat, er i dag genstand for økonomisk udveksling på nettet og i andre medier. Et eksempel er det seksuelle. I det hele taget kendetegner det markedets logik, at den ikke respekterer moralske eller etiske normer. Hvis noget kan gøre til genstand for en god handel, så må moral og etik vige. Som hovedregel. I disse år kan må fx se, at også den enkeltes død bliver genstand for økonomisk udbytning. for nylig kunne man følge en engelsk mediedarlings kræftsygdomsforløb og endelige død via medierne. Millioner af englændere fulgte pigens skæbne som et stykke virtual reality, der også var en god forretning for de efterladte. Og i disse dage kan man følge en tilsvarende skæbne. Det drejer sig om skuespillerinde Farrah Fawcett, der har givet efter for mediernes voldsomme interesse og har ladet en dokumentarfilm optage om sin sidste kamp mod kræften. I følge Yahoo News har 9 millioner seere fulgt historien på NBC. – Hvad er der efterhånden tilbage, som markedet kan se en økonomisk gevinst i? Vores kroppe er allerede genstand for økonomisk udbytning (sæddonation, organditto m.m.). Måske vores hjerner og deres frembringelser. Hjerneforskningen har allerede banet vejen for denne udnyttelse også…

Ministerkalendere

17. maj 2009

I England er det politiske system kastet ud i en mindre krise, der handler om det åbenbart evigt tilbagevendende problem: grådige politikere, der misbruger offentlige midler til egen vinding. Herhjemme har vi også haft en række sager, senest Bendt Bendtsens jagt-, golf- og køreture med jagtgevær, hvor politikere har haft et meget afslappet forhold til anvendelsen af skatteborgernes penge. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der selv har været genstand for kritik i forbindelse med “bilagsrod” i sin tid som amtspolitiker, har i forlængelse heraf fremsat et lovforslag, der indebærer en de facto begrænsning af befolkningens adgang til indsigt i den offentlige forvaltning. Lovforslaget går ud på, at samtlige ministres kalendere skal undtages kravet om aktindsigt. For at lægge et røgslør over denne forringelse af den demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning har statsministeren så åbnet mulighed for, at samtlige kalendere skal lægges ud på internettet – i redigeret form… Den enkelte minister og dennes embedsmænd vil fremover – billedligt talt – kunne udstrege oplysninger om betalte jagtture, dyre restaurationsbesøg, gaver osv. efter behag. Hvis loven vedtages – hvilket er meget sandsynligt med det nuværende regeringsflertal, så bliver det en demonstration af, hvor udemokratisk den nuværende regering er. Lige som det er et radikalt brud med såvel dansk forvaltningstradition som Offentlighedslovens intentioner. Det er skræmmende…