26. maj 2009 arkiv

The Doors Live in Hollywood

26. maj 2009

På Live in Hollywood (2002) er vi tilbage i 1969. Pladen rummer 16 optagelser fra gruppens optræden på The Aquarius Theater. Det er igen Bruce Botnick, der har siddet bag mixerpulten og båndoptageren og foreviget disse veloplagte indspilninger. Morrison indleder med at fortælle om bandets planer om at indspille et live-album i deres hjemstavn. Og derefter får vi en række klassiske sange, fra Break on through over Touch Me og Five to One til Light my Fire. Som på Absolutely Live! og Live in Pittsburgh! er musikken og teksterne i centrum. Og igen forundres man over det samspil, der er, ikke alene mellem instrumentalisterne, men også mellem Morrison og de andre. Sangfortolkning og den til dels improviserende backing glider nærmest organisk sammen. Det må virkelig have været en stor oplevelse at se gruppen live, når det kørte som i dette tilfælde.

Jay Bennett, ex-Wilco – 1963-2009

26. maj 2009


Det meddeles, at multi-instrumentalisten m.m. Jay Bennett er fundet død i sin seng kun 45 år gammel. Bennett var med i gruppen Wilco i perioden fra 1995 og frem til 2001, hvor han i forbindelse med indspilningen af ovenstående plade, Yankee Hotel Foxtrot, valgte at gå solovejen.Bag bruddet var også såkaldte musikalske uoverensstemmelser mellem Bennett og bandmedlemmet Jeff Tweedy. Noget af det, Bennett tilførte Wilco, var sansen for det melodiske i traditionen fra Beach Boys og Beatles og så noget guitarspil, der gav ham respekt både i og uden for gruppen. Det er sørme for tidligt at takke af i en alder af 45 år. Hvil i fred.

PS. Læs også Modstrøms nekrogram, hvor der bl.a. er link til noget musik med Jay Bennett.

The Barron Knights – pop og humor

26. maj 2009

I engelsk popmusik har man haft en lille, men markant, tradition for at blande humor og musik. Vi kan fx tænke på George Formby (hvis vi går længere tilbage), Scaffold, Bonzo Dog og så The Barron Knights. Sidstenævnte gruppe blev dannet ved indgangen til de kulørte tressere, hvor de også fik deres storhedstid. Selv om Barron Knights var et talentfuldt rock-band, som bl.a. Beatle-manager Brian Epstein havde et godt øje til og engagerede flere gange som opvarmningsband for bl.a. Beatles, så var det i kraft af deres parodier på andre kunstnere, de opnåede berømmelse. I 1964 slog de igennem med nummeret “Call up the Groups”, hvor de med talent parodierede navne som Searchers, Freddie and the Dreamers, Dave Clark Five, Bachelors, Stones og Beatles. Pladen nåede helt op på en tredjeplads i England. Frem til midten af halvfjerdserne fik de yderligere fire top 10 hits plus en del mindre. Barron Knights har været aktive helt frem til dette årti. Men nu er det måske slut, for i dagens engelske aviser kan man læse, at forsangeren gennem årene, Duke D’Mond er død i en alder af 66 år. Hvil i fred.

Gi’ os Danmark tilbage!

26. maj 2009

På min vej til arbejde kører jeg gennem et skarpt venstresving. Og lige før jeg vrider rattet mod venstre, kan jeg se Dansk Folkepartis unge løve, Morten Messerschmidt let smilende,henslængt og afslappet sende mig og andre budskabet: Gi’ os Danmark tilbage! Plakaterne har allerede givet anledning til ret så voldsomme reaktioner, som man fx kan se på den billedkavalkade, som Uriasposten viser. Og i dagens aviser kan man læse om en Venstre-kandidat, der har fået kvalme over Messerschmidts kampagne. Reaktionerne er for mig at se et tegn på, at kampagnen – set fra Dansk Folkepartis synspunkt – er særdeles vellykket. Med sloganet “Gi’ os Danmark tilbage!” har folkepartiet og deres PR-medarbejdere opsummeret den lille frygt, som er mange danskeres emotionelle motivation for at give deres stemme til Kjærsgaard, Messerschmidt og kompani. Nogen har taget Danmark – EU, de fremmede.. Og det lille ord “tilbage” associerer hele den halvt-romantiserede, bagstræberiske længsel, der er en vital drivkraft hos det store folkeparti. Kampagnen er en professionelt iscenesat forsøg på at manipulere med vælgernes følelsesliv. Deres mere eller mindre latente ængstelse over for indvandringen og den overstatslige forandring af hverdagslivet. Og jeg tror – desværre – at den virker efter hensigten. Bare ikke her…

PS. Da jeg kørte forbi her til aften, havde nogen tilføjet med store sorte bogstaver: Natasjas. Gi’ os Natasjas Danmark tilbage…