27. maj 2009 arkiv

Morten Korch anno 2009

27. maj 2009

Et venligt menneske har foræret familien nogle Morten Korch-filmatiseringer. Det er, mellem os sagt, mange år siden, jeg så en af de film. Siden er det kun blevet til glimt, når tv har vist dem. Det er ikke, fordi jeg egentlig har noget mod den genre, selv om den selvfølgelig giver et forløjet og romantiseret billede af, hvordan det engang var på landet. Men et eller andet sted i folkesjælen ligger Morten Korch-idyllen med al dens forlorne, biedermeierske hygge og “folkelighed” og vugger som en forestilling om, hvordan det burde være derude på landet. Som en kulørt brik i det Danmarks-billede, som Dansk Folkeparti dagdrømmer om. Et driftigt liv i pagt med dyr og anden natur – og med kærlighed mellem en mand og en kvinde (som kender sin plads) og happy-end, ja, i enden af filmen. Så er det, jeg tænker, hvordan mon en Morten Korch-film ville tage sig ud, hvis den skulle udspille sig i vor tids moderne, industrialiserede, teknologiske landbrug? Med store økonomiske problemer, gylletanke så store som søer, svinestalde med titusindvis af svin, der bliver maltrakteret – pisket med plastikkæppe – i profittens tjeneste? Er du dus med himlens fugle og skovens grønne trææer?

Piggies

Et paradoks – eller?

27. maj 2009

I radioavisen hørte jeg en behagelig mandestemme fortælle mig, at Lars Løkke Rasmussen nu var en mere populær statsministerkandidat end Helle Thorning fra Socialdemokratiet. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at regeringen er ved at miste sit flertal, hvis man ser bort fra de tilbagevendende skvulp i meningsmålingerne. Og det på trods af, at det på mange politiske fronter ikke går særlig godt for regeringen. Flytninge-/indvandrer-spørgsmålet, EU, “velfærdssamfundet”, arbejdsmarkedspolitiken osv.

Hvordan kan det nu være, at Lars Uløkke stadigvæk sidder i sadlen, selv om den ene dårlige historie efter den anden tikker ind fra nyhedsbureauerne? Har regeringen monstro ret i, at pressens negative vægtning af nyheder, er en del af forklaringen – og at danskerne dybest set er godt tilfreds med status qvo? Hvorfor dog bekymre sig om taberne, når man selv sidder på flæsket?

Willesden to Cricklewood – en sang på hjernen

27. maj 2009

På en opsamlingsplade faldt jeg over Joe Strummer and the Mescaleros’ sang Willesden to Cricklewood, og nu har den sat sig fast. Det gør ikke noget, for det er en rigtig god sang, en rigtig god melodi. Jeg tror, Dan Turéll ville have elsket denne sang og dens londonske lokalkolorit. Her er hverdagen og storbyen sanselig, poesien konkret, som Onkel Danny ville have elsket det. Med sin slæbende og dog swingende rytme illuderer sangen ganske godt den dejlige aktivitet det er at gå rundt i storbyen. Man får lyst til at følge Joes invitation og blive “a mad man on the street”, hvis det ellers havde været muligt…

From Willesden to Cricklewood

I tell you the town looked good

Walking lonely avenues

Where rhinestone cowboys find the blues

There’s people in doing their thing

Gettin’ all the mozzarella in

And the passing time and phassing moons

Words flying in cloudy rooms

Plastic bags, milk and eggs

The poor old crone’s got aching legs

How I would love to speak

To everybody on the street

Just for once to break the rules

I know it would be so cool

From Willesden to Cricklewood

From Willesden to Cricklewood

From Willesden to Cricklewood

Come with me and be no good

Be a mad man on the street

Sing something out like reet petite

Let’s hip-hop at traffic lights

Ten thumbs up and smilin’ bright

Crossing all the great divides

Color, age and heavy vibes

From Willesden to Cricklewood

I tell you the town looked good

From Willesden to Cricklewood

From Willesden to Cricklewood

Oh, let’s go down to Al Rashid’s

All the Aussie lagers are on me

Now you’ve got the Absinthe out

Your old mother, she wants a stout

From Willesden to Cricklewood

As I went it all looked good

Thought about my babies grown

Thought about going home

Thought about what’s done is done

We’re alive and that’s the one

From Willesden to Cricklewood

From Willesden to Cricklewood

Oh, let’s go down to Al Rashid’s

All the Aussie lagers are on me

Now you’ve got the Absinthe out

Your old mother, she wants a stout

From Willesden to Cricklewood

I tell you the town looked good

From Willesden to Cricklewood

From Willesden to Cricklewood

John & Yoko – Bed-in – for 40 år siden

27. maj 2009

Det er fyrre år siden, John Lennon & Yoko Ono lavede deres senge-happening i Toronto for at gøre opmærksom på verdens behov for fred. Aktionen har – desværre – ikke mistet sin aktualitet. Her kan du se en række ukendte billeder fra dagene i sengen.

Iggy Pop goes jazz – Preliminaires

27. maj 2009


Som omtalt udsender den gamle rock-krydder Iggy Pop en plade, der er mere jazz end rock. Her kan du høre ham selv fortælle om pladen, der er møntet på det franske sprogområde(!) og om Iggys forkærlighed for skandaleforfatteren Michel Houllebecq, der er en inspiration på pladen. I just got sick of listening to idiot thugs with guitars banging out crappy music.

Pladen har også fået sin egen hjemmeside – på fransk.

Det klæder den gamle rod at være omgivet af gammel jazz-lyd…

Bob Marley erindret

27. maj 2009

Det store plademærke Island Records fylder 50 år. Og på the Guardians hjemmeside kan man høre grundlæggeren Chris Blackwell fortælle om dengang han første gang blev introduceret til Bob Marley. Her.

Arbejdsløsheden igen…

27. maj 2009

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst kommenterede emnet ledighed og aktivering. Men det er ikke glemt. Og nu er der al mulig grund til at vende tilbage. Ledigheden stiger. Der er omkring 75.000-80.000 heltidsledige lige nu, og prognoserne siger, at ledigheden vil fordobles, måske endda tredobles, inden udgangen af 2010.

Samtidig har regeringen uforfærdet sat en såkaldt reform af arbejdsløshedssystemet i gang. En reform, der er udtænkt og møntet på en periode med lav eller faldende ledighed. Endvidere lægges ansvaret for området fra Staten over på kommunerne.

I går kunne man i DR2s transmission fra folketinget høre en behjertet socialdemokrat forsøge at få en arbejdsmarkedsordfører fra det store regeringsparti Venstre til at sige noget om, hvordan regeringen havde tænkt sig at finansiere arbejdsmarkedspolitikken i kommunerne, når nu ledigheden steg voldsomt. Skulle kommunerne hente pengene i børneinstitutionerne, ældreplejen, på anlægsområdet eller? I stedet for et konkret svar (noget, der er en sjældenhed i politik nu om stunder) fik socialdemokraten en dagdrøm, hvor Venstre-manden lod fantasien arbejde på grundlag af nogle få spæde tegn i økonomien på, at krisen måske, måske ikke, var ved at vende… Det var som at se Kejserens Nye Klæder blive opført på tv-skærmen.

Fornemmelsen af, at regeringen ikke har nogen arbejdsmarkedspolitik for krisen, blev bestyrket. Og imedens går mange bygningsarbejdere rundt og venter på at komme ud i perspektivløs, discount-aktivering (kurser i at skrive ansøgninger på pc og deslige), medens køen uden for kursuslokalet vokser og vokser…

Men danskerne er jo glade for den regering, og så længe man ikke selv er ledig, så er der jo ingen grund til at ændre noget…