8. juni 2008 arkiv

Eurythmics

8. juni 2008

Da jeg omsider for alvor fik ørerne op for The Eurythmics, var duoen vist nok nået til vejs ende i deres samarbejde. året var 1987 og pladen hed Savage. Annie Lennox og Dave Stewart var faktisk blevet gendannet som duo, da de udsendte dette opus. Hvorfor det netop blev denne plade, der blev indlemmet i samlingen, kan jeg godt fundere lidt over. Men noget af forklaringen kommer Annie Lennox selv med et sted, hvor hun betegner pladen som værende overvejende en Lennox-plade. Og så var der det der diva-cover, som var svært at står for…
I hvert fald har tiltrækningen hos Eurythmics for mig især været forbundet med Annie Lennox’ soulprægede stemme. Allerede da hun var forsanger i The Tourists (1977-80) bed jeg mærke i denne skotske dames vokale udfoldelser, der stak ud over gennemsnittet. Efter Eurythmics har Lennox haft en fin solokarriere, men jeg synes stadigvæk, at hun især kom til sin ret i Eurythmics-konteksten. Måske, fordi Dave Stewart som producer og arrangør havde sans for at få det bedste ud af hendes stemme. Her er mit favoritnummer med bandet…

Eurythmics-Here Comes The Rain Again

Hånd- og andet boldspil

8. juni 2008

Diverse store turneringer er i gang, og capac bivånede håndboldkampen mellem Danmark og Tyrkiet i det århusianske sportstempel Atletion (på tv ganske vist). Kampen var ikke på nogen måde overbevisende med hensyn til dansk damehåndbolds europæiske styrke. Men selv om kampen nærmest var søvndyssende, så måtte capac dog løfte et øjenbryn undervejs…

Serpil Iskenderoglu, central tyrkisk spiller

Kalejdoskopisk erindring

8. juni 2008

På vejen hjem med Gravhunden kom jeg til at sparke til noget, jeg troede var en sten. Men i solskinnet kunne jeg se smukke blå og grønne farver danse for mit blik, medens glaskuglen – som det viste sig at være – hoppede og dansede af sted hen over parkeringspladsen.
I min barndom samlede jeg også på små farvede ler- og glaskugler. Vi brugte dem til at spille med. Lige som hønseringene og esserne. Glaskuglerne kunne købes i forskellige størrelser med forskellige ilagte farver. Jeg var meget fascineret af disse smukke glastingester.
I lang tid drømte jeg også om at få et kalejdoskop. En af kammeraterne havde sådan et stort paprør med kalejdoskopisk effekt. Og det var fantastisk at kigge gennem det op mod lyset. Min første psykedeliske oplevelse. Siden forstod jeg godt, hvorfor det kalejdoskopiske blev en del af netop tressernes syrede grafiske udtryk. De sammenløbende farver ved koncerterne. Kalejdoskopet som metafor i rockens lyrik og som inspiration for cover- og plakatkunst. Til sidst lykkedes det mig at få et kalejdoskop. Og det var en stor dag.