23. juni 2008 arkiv

Mere fløjlsblød undergrund: Another View – Velvet Underground

23. juni 2008

Velvet Undergrounds historie er – som tilfældet er for mange andre pladekunstnere – også en historie om uoverensstemmelser med pladeselskaber og deres repræsentanter. VU indspillede deres to første albums for Verve Records. Derefter fik gruppen kontrakt på to albumudgivelser med MGM. Den første udgivelse blev “The Velvet Underground”. Et lederskifte i MGM betød imidlertid, at Velvet Underground derefter blev sortlistet, fordi den nye chef, Mike Curb, mente, at bandet var moralsk anløbent… Kontrakten med bandet blev ophævet.

Men på det tidspunkt havde gruppen allerede indspillet 14 numre med henblik på endnu en albumudgivelse. Optagelserne blev stillet på hylden, og først i 1985 blev noget af det udsendt af Verve Records på CD’en VU. året efter blev resten så udsendt Polydor Records under titlen Another View.
Selv om Another View må betegnes som en samling left-overs, så er det musikalsk set en yderst interessant plade for VU-fans. Tre instrumentale numre – Ride into the Sun, Guess I’m Falling In Love og I’m Gonna Move Right In – to versioner af Hey Mr. Rain, en udgave fra ’69 af klassikeren Rock and Roll m.m. Pladen illustrerer ganske fint overgangen fra perioden med John Cale til perioden med Doug Yule.

Sammen giver VU og Another View et vældig fint billede af bandet i en periode, hvor der var grøde i den musikalske udvikling. Og sangene står med et forbavsende friskhed her 40 år efter indspilningen…

Cale & Reed – Style it takes

De grønne baretter – Vietnam-sange

23. juni 2008

Forleden faldt jeg over en billig dvd-kopi af filmen “The Green Barrets” med cowboy-helten John Wayne i hovedrollen (1968). Jeg købte den ikke, for den er – som film betragtet – ikke pengene værd. Men jeg kom til at tænke på balladen ved Saga-biografen i maj 1969, hvor der opstod tumult og slagsmål, fordi filmen blev vist. Rockere og anti-vietnam-aktivister (blandt andet medlemmer af det siden så berømt-berygtede KAK, Blekingegadebandens teoretiske celle…) røg i totterne på hinanden og det endte med, at filmen blev taget af plakaten. Modstanden mod Vietnam-krigen var allerede så stor, at det nok ikke var nogen god biografforretning at satse mere på denne B-film.
Men der var selvfølgelig også folk, der forsvarede krigen i film og musik. Og billedet af den army-klædte John Wayne fik mine tanker til at glide hen over My Lai-massakren m.m. til et diffust billede af Sgt. Barry Sadler, der med rank ryg sang sangen om De Grønne Djævle. Kunne man forestille sig en tilsvarende lovprisning af amerikanernes krig i Irak i dag?

Balladen om mødommen

23. juni 2008

Piger af islamisk tro og kultur får rekonstrueret deres tabte mødom mod betaling. En mindre – sikkert lukrativ – industri er opstået omkring genskabelsen af den tabte uskyld. Men enkelte af de piger, der ønsker at tage deres kommende ægtemand – og hele den pukkelryggede familie – ved næsen på denne måde får operationen betalt af det offentlige. Og dette faktum har skabt røre i såvel læge- som politikerkredse. Når det offentlige betaler, så sker det ud fra en lægefaglig vurdering. Man siger ja til finansieringen, hvis man formoder, at den mødomsberøvede kvinde vil komme i livstruende konflikt med familiære ærebegreber…
Diskussionen om de forbaskede mødomme, som danske unge piger vel helst ser taget først som sidst (af den rette udvalgte selvfølgelig!), er interessant, fordi den lille hinde er et symbol på, hvad man kunne kalde integrationens træghed. En integration, der sker på trods, med andre ord. De islamiske piger trodser rigide kulturelt betingede æresbegreber ved – som andre danske piger – at knalde med dem, de har lyst til. Prisen er så, hvad prisen er for en rekonstruktion af hymen. Den rigide ære får sit for husfreden skyld. Den dobbeltbundede seksualmoral lever i bedste velgående. Og integrationen skrider stille og roligt frem rundt omkring under dynerne – eller hvor liderligheden og lysten ellers udfolder sig…