11. juni 2008 arkiv

En ny mødom

11. juni 2008

En måske ikke helt ny nyhed i Politiken fortæller, at flere og flere kvinder af islamisk tro får lavet en ny mødom. For ikke at få problemer med den familiære kultur. Europæiske gynækologer har fået nye indbringende arbejdsopgaver i seksualmoralens navn. Samtidig med får nogle af kvinderne udfærdiget såkaldte jomfru-certifikater, der over for den således bedragne ægtemand garanterer, at han kommende hustru er en rigtig jomfru…
Læge Hicham Moulallem udtaler: “Hvis du er en muslimsk kvinde, som vokser op i et mere åbent samfund i Europa, kan du nemt ende med at have sex, før du bliver gift. Så hvis man går efter at blive gift med en muslim og ikke ønsker at få problemer, forsøger man at genskabe sin jomfruelighed”.
Man kan selvfølgelig harcellere over, at islamiske kvinder således vælger at starte ægteskabet på en løgn og måske må leve i frygt for, at en eller anden ved lejlighed vil afsløre bedrageriet. Eller man kan se det som udtryk for, hvordan en middelalderlig seksualmoral (og kultur) fortsætter sit ‘kvindeundertrykkende’ spil.
Men man kan vel også vende den om og se på det på den måde, at moderniteten sejrer og lader kvinder leve et moderne liv, selv om det indebærer, at der skal laves et forløjet lille kompromis for at opretholde familiefreden. At manden bliver bedraget!? Nå, ja. Nogle af dem har vel selv været med til at ødelægge en hymen her eller der…

Vegetere

11. juni 2008

I min barndom lærte jeg, at kedsomheden også er en skabende tilstand. Ud af kedsomheden springer opfindsomheden, idérigdommen osv. Siden fandt jeg ud af, at også dovenskaben, det at dovne, og vegetationen, det at vegetere, er befordrende for ideer, tanker og andre gode størrelser. Desværre har det at vegetere ikke nogen høj status i vor forjagede tid. Er du ikke aktiv, så er du passiv og skal helst aktiveres, og det er skidt. Men jeg er overbevist om at det vegetative har samme betydning for vores skabende liv som søvnen har for vågentilstanden. I øvrigt betyder vegetere oprindeligt at trives, at gro, at være livskraftig…
PS. Dette indlæg skyldes min mor. Selv om hun kom ud af landsbyskolen i sjette klasse, så havde hun det med at bruge visse fremmedord. Blandt andet vegetere. Sidder du nu der og vegeterer, kunne hun sige, når jeg sad og småkedede mig…

Dagens postklods: Rüdiger Safranski – Ein Meister aus Deutschland

11. juni 2008

Et lille spinkelt feminint postbud overbragte mig 538 sider om en af de mest indflydelsesrige og sære tyske filosoffer, Martin Heidegger. Det er Bos skyld. Han kunne også lade være med at omtale den så begejstret…

Dybe snit fra sumpræven Tony Joe White

11. juni 2008

Jeg har tidligere omtalt sumprockens konge Tony Joe White og gør der gerne igen, for han er en ener. White har udsendt sit 21. album med titlen Deep Cuts. Der er ikke noget nyt på pladen, så vidt vides. Han er nemlig en af de kunstnere, der ikke hele tiden fornyr sig. Og tak for det. Har man en god stil, så er der ingen grund til at ændre på den. Den er tidløs. Kvalitet er tidløs. Det er, som det altid har været hos White, musik med dybe rødder i Louisianas musikalske rødder, blues, cajun m.m..
Den – efterhånden lidt slidt – baryton og det unikke guitarspil er Whites varemærke. Og kan man lide så, så er der fuld valuta for pengene. Det kan godt være, at Martin ligger på toppen af hitlisten, men det burde være Tony Joe White…

Hør et par af numre på Whites Myspace-side. Fedt!

TV2 er på røven

11. juni 2008

Som nævnt i går vil den borgerlige regering med den såkaldte kulturminister Brian Mikkelsen gerne hjælpe TV2 ud af økonomiske problemer. Det skal ske via et statslån (altså lån af skatteborgerpenge). Men EU-reglerne forhindrer at lånet kan strække sig over mere end et halv års tid. Og bankerne vil ikke låne TV2 penge, fordi de betragter foretagendet som en “usikker skyldner”.
Det har vist sig, at TV2s økonomiske problemer er langt større end først antaget. I en størrelsesorden af 500-700 millioner kroner. Og spørgsmålet er, hvordan TV2 vil klare sig ud af det morads? Og – mere interessant – om den TV2-venlige regering vil punge ud? Det sidste vil være politisk sprængstof, fordi regeringen har afvist at hjælpe DR ud af DRs økonomiske problemer. Og TV2 ligger som bekendt som det selv har redt. Dårlig ledelse, perspektiveløse projekter (is. TV2 Radio) og andet har ført institutionen ud i et økonomisk morads, som ville tage livet af enhver privat drevet virksomhed… Skal skatteborgerne betale for misèren? Ville det ikke være bedre at sælge TV2 til private investorer og dermed tage skridtet fuldt ud i retning af en privatdrevet, profitorienteret konkurrent til DR?

Om “svedere” – lidt erindringsstof

11. juni 2008

Da jeg gik i folkeskolen fik jeg to “svedere”. Den første på Vestre Skole i Esbjerg, fordi vi unger havde forlystet os med at smide nogle metalkamme fra øverste etage og ned på gulvet i stuen. Det larmede. Og det måtte vi ikke. Vi blev idømt en kollektiv eftersidning.
Næste gang var det på Sædding Skole, hvor vi af kedsomhed i en formningstime forlystede os med at smide små kugler af ler op på en betonbjælke i loftet på lokalet. Kollektiv eftersidning var resultatet.
Og hvad lærte jeg så af det? Ingenting. Eller måske: At skolen har svært ved at gøre noget ved kedsomheden.
Siden er der sket meget med folkeskolen. De antiautoritære strømninger i efterkrigstiden har udviklet folkeskolen i en mere demokratisk og human retning. På godt og ondt. Børn er ikke længere at betragte som undersåtter, der kan tugtes efter behag, men som ligemænd og -kvinder. Den autoritære skoles bortgang har også resulteret i, hvad man kalder “en disciplinkrise”. Ungerne hører ikke bare efter. Og ofte bakkes de op af deres ligeledes antiautoritært opdragede forældre.
Nu vil vores revanchistiske såkaldte undervisningsminister Bertel Haarder så genindføre fortidens disciplin med eftersidning og møder med “spækker”. Men idéen får fingeren af forældrene. Kun Dansk Folkeparti bakker forventeligt op om forslaget – og så regeringens ideologiske alibi i den pædagogiske verden professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Man kan ikke skrue tiden tilbage til halvtredserne som Haarder og andre drømmer om. Løsningen på problemet med de såkaldt “urolige” børn (børn har altid været urolige…) skal findes med udgangspunkt i moderne pædagogiske tanker. Hvis man ønsker mere “disciplin”, så er der kun en farbar vej – nemlig at indrette skolen således, at ungerne får lyst til at lære noget – og derigennem selvdisciplin nok til at gøre det… Men det vil selvfølgelig koste nogle penge, og det er nok dybest set Haarder og Co.’s egentlige problem…

århus Bogcafé lukker – lidt erindringsstof

11. juni 2008

Det forlyder fra forstemte kilder, at århus Bogcafé er ved at lukke. årsagen er banal: økonomi. De studerende køber bøger på nettet, og universitetet kan ikke handle, hvor det selv vil.
Jeg skal være den første til at begræde lukningen af den lille bogoase i Nørregade. Da jeg som ganske grøn student ved Nordisk Institut skulle på mit første bogindkøb i studieøjemed var det i bogcaféen, der dengang lå i Ny Munkegade. Tre bind Karl Marx i norsk oversættelse fra Pax-forlaget. Bogcaféen udsprang af det venstreorienterede miljø i halvfjerdserne, lige som folkeværtshuset Æsken, Fronthuset og forlaget Modtryk. Og selv om den nok aldrig har været en regulær guldgrube, så havde den vind i sejlene dengang den antiautoritære studenterbevægelse havde sine gyldne øjeblikke.
Efter Ny Munkegade flyttede bogcaféen til større lokaler i Anholtsgade, hvor den delte adresse med blandt andet værtshus Æsken. Dernæst rykkede den så ned og blev mere synlig i Nørregade, hvor den altså ligger en stund endnu.
Jeg har frekventeret århus Bogcafé gennem alle årene og har altid nydt at kunne stå og ose blandt bøger og tidsskrifter, jeg aldrig havde hørt eller læst om. Og jeg er også ofte kommet hjem med litteratur, jeg ellers ikke ville have fået anskaffet. Bogcaféen vil blive savnet.