Det er sommer, det er varmt og…
7. juni 2008
Ah, læs Øldatabasens omtale af denne tjekkiske, mørke øl her. [1. Det her er ren reklame! :-D ]
7. juni 2008 arkiv
Walter Benjamin på biblioteket…
7. juni 2008
Filosoffen Walter Benjamin på biblioteket – et fantastisk billede, synes jeg….
Louis Armstrong & Johnny Cash: Blue Yodel nr. 9
7. juni 2008Johnny Cash jodler og Louis Armstrong spiller trompet. Sort-hvid-bluesy-country-yodel. Kan det blive meget større?!
Louis Armstrong and Johnny Cash – Blue Yodel No. 9
Danmark – det ‘lykkelige’ DDR
7. juni 2008
Det var vist sociologen Henrik Dahl, der sammenlignede Danmark med DDR. En provokerende sammenligning i disse tider, hvor besværgelsen af den ‘virkeliggjorte socialisme’ og venstrefløjshalvfjerserne nærmeste er blevet en rituel del af den aktuelle borgerligt-liberale politiske konjunktur. Men måske er sammenligningen slet ikke så ueffen. Hvornår har statens overvågning af befolkningen været større end under den nuværende såkaldt liberale regering? Hvornår har forstyrrelsen af privatlivets fred været mere konstant end under denne regering?
I det gamle DDR var statsmagtens kontrol med borgerne så udpræget, at de enkelte borgere selv blev en del af denne kontol og overvågning. Man angav hinanden. Børn angav deres forældre. Kollegaer angav hinanden. Ægtepar angav hinanden osv. Er vi også på vej mod en sådan inderliggørelse af statsmagtens kontrol af borgerne? Noget kunne godt tyde på det. I dagens avis kan man læse, at danskerne bevæbnet med mobiltelefoner angiver deres kriminelle og ‘mistænkelige” medborgere til politiet. Og politiet jubler.
Velkommen til det ‘lykkelige’ DDR! Jeg ruller lige gardinerne ned…
PS. Måske er Dahls sammenligning faktisk mere end blot effen. Måske gemmer der sig en diagnose af det såkaldt borgerlige demokratis degeneration i DDR-analogien. Det borgerligt-liberale Danmark har gjort det til en mærkesag at tale mod og bekæmpe såkaldt “totalitære systemer’. Nazistiske, socialistiske, islamiske… Men er der ikke også en ubehagelig totalitær tendens i den måde staten i stadig højere grad – i den aktuelle borgerlige politiske konjunktur – bestræber sig på at styre den enkeltes adfærd og ethvert aspekt af vores hverdagsliv!? Hvordan vi skal forholde os til nydelsesmidler (tobak, alkohol…), sex, motion, mad?! Hvordan vi skal tænke i politisk korrekte baner?! Hvordan vi skal klæde os (tørklæder))?! Du kan selv fortsætte med eksemplerne.
Paul Westerberg – Suicaine Gratification
7. juni 2008
Den anden cd, som jeg hjembragte fra bibliotekets udsalgskasse, var Paul Westerbergs Suicaine Gratification, som jeg sjovt nok hjemlånte for ikke så længe siden. Nu er den så min… Pladen er ex-Replacement-sangskriverens tredje soloudspil fra 1999. Den er produceret af Westerberg selv i samarbejde med stjerneproduceren Don Was, der også spiller med på bas. Westerberg bakkes op af flere stjerner. Fx Jim Keltner på trommer og Bentmont Tench på keyboards. Og på et enkelt nummer dukker Shawn Colvin op som backingsangerinde.
Pladen er en samling melodiøse sange fra en af firser-rockscenens mest interessante sangskrivere. Alternativ-rock-fortiden stikker sit stilhovede frem i nogle af numrene, men ellers er det en akustisk præget, neddæmpet plade, der passer perfekt til en doven lørdag som denne.
Paul Westerberg — Whatever Makes You Happy
Bob Dylan & Barack Obama
7. juni 2008“Well, you know right now America is in a state of upheaval. Poverty is demoralising. You can’t expect people to have the virtue of purity when they are poor. But we’ve got this guy out there now who is redefining the nature of politics from the ground up…Barack Obama. He’s redefining what a politician is, so we’ll have to see how things play out. Am I hopeful? Yes, I’m hopeful that things might change. Some things are going to have to.” Bob Dylan
Bob Dylan Blowin’ In the Wind
Badebukser – en lille erindring
7. juni 2008Det er sommer. Og ungdommen springer ud i små bikinier og små badebukser. Og jeg kommer pludselig i tanke om mine allerførste badebukser. De var af kraftig bomuld og mellemblå, havde en hvid, påsyet stribe i hver side og blev holdt oppe af en bred, hvid elastikkant. Det vil sige: ‘Holdt op’ er så meget sagt; for jeg kan endnu erindre fornemmelsen af de vandtunge bukser, der truede med at falde til jorden og blotte mit understel for Gud og hvermand.
Jeg havde vist overtaget dem efter min far, der aldrig havde brugt dem – for han brød sig ikke om strandlivet – og i øvrigt havde købt dem et par numre for små.
