20. juni 2008 arkiv

Nymodens: Times New Viking

20. juni 2008

Man tager lige dele punk, frenetisk støjrock og nogle melodier. Så blander man det med et ordentligt skud teenagerhomoner og ungdommelig galskab – og skruer volumen-knappen i bund… Og så får man et band som Times New Viking fra Columbus, Ohio. Den unge band består af Jared, Adam og Beth. Rip It Off er deres tredje plade. De tilhører ikke nogen flinkeskole. De spiller HØJT og RåT, så pas på når du følger linket til deres Musicspace-side. Du skulle jo nødigt falde ned af stolen…

Times New Viking at The Ravari Room

Across the Universe – Beatles-sange som soundtrack

20. juni 2008

1. All My Loving – Jim Sturgess
2. I Want to Hold Your Hand – T.V. Carpio
3. It Won’t Be Long – Evan Rachel Wood
4. I’ve Just Seen a Face – Jim Sturgess
5. Let It Be – Timothy T. Mitchum, Carol Woods
6. Come Together – Joe Cocker
7. I Am the Walrus – Bono, Secret Machines
8. Something – Jim Sturgess
9. Oh! Darling – Dana Fuchs Band, Martin Luther “M.L.” McCoy
10. Strawberry Fields Forever – Joe Anderson, Jim Sturgess
11. Across the Universe – Jim Sturgess
12. Helter Skelter – Dana Fuchs Band
13. Happiness Is a Warm Gun – Joe Anderson, , Selma Hayek
14. Blackbird – Evan Rachel Wood
15. Hey Jude – Joe Anderson
16. Lucy in the Sky with Diamonds – Bono

En film om ung kærlighed, tresserdrømme og tabt uskyld, Flower Power og Vietnam. Temaet er ikke nyt i filmen Across the Universe, om Liverpool-knægten Jude (Hey Jude!), der drager til det forjættede land USA sidst i tresserne og mister sin uskyld i flere dimensioner. Til gengæld er det vel bemærkelsesværdigt at hele soundtracket består af Beatles-sange (( 1. Som garvede læsere vil vide, så er ideen med Beatles-sange som lydtapet ikke ny. Et vellykket projekt var filmen “I am Sam” fra 2002. I hvert fald var soundtracket ret vellykket. Filmen var der delte meninger om… )), fortolket af en række mere eller mindre kendte navne. Filmen omtales i Tante Berlingeren, og jeg er ikke overbevist om, at den er værd at bruge tid på. Jeg ved heller ikke rigtig med pladen, selv om sangene kan holde til lidt af hvert (Bono!).

Tilbage til den gule flod

20. juni 2008

So long boy you can take my place got my papers I’ve got my pay
So pack my bags and I’ll be on my way to yellow river

Put my guns down the war is won
Fill my glass high the time has come
I’m going back to the place that I love yellow river

Yellow river yellow river is in my mind and in my eyes
Yellow river yellow river is in my blood it’s the place I love
Got no time for explanation got no time to lose
Tomorrow night you’ll find me
Sleeping underneath the moon at yellow river

Cannon fire lingers in my mind I’m so glad that I’m still alive
And I’ve been gone for such a long time from yellow river

I remember the nights were cool I can still see the water pool
And I remember the girl that I knew from yellow river

Yellow river yellow river is in my mind and in my eyes
Yellow river yellow river is in my blood it’s the place I love

Jeg tror ikke, at mange tænkte over, at der var tale om en Vietnam-inspireret sang, da de lystigt nynnede med på det engelske popband Christies hit Yellow River. Det var i 1970, og singlepladen blev nr. 1 i England og klarede sig helt pænt på den anden side af dammen. Christie bestod af sangskriveren Jeff Christie, guitaristen Vic Elmes og trommeslageren Mike Blakely. Jeff havde egentlig skrevet sangen om ungdommens mytologiske, gule flod, som krigeren vender tilbage til efter krigen, til The Tremoloes, der var et stort navn dengang. Men af en eller anden grund ville de ikke have sangen, og Christie indspillede den selv. Hittet blev fulgt op af et andet “San Bernardino”, som lige som Yellow River findes på bandets eponyme debutalbum. Inden Christie gik i opløsning på grund af indre uenigheder nåede de at lave yderligere to albums, For All Mankid (1971) og Iron Horse (1972).

Notorisk kværulant

20. juni 2008

I mit nabolag er der et par kværulanter. Jeg mødte den ene i dag, da jeg luftede Gravhunden. Det vil sige: Han opsøgte mig. For at kværulere. Denne gang havde han set sig sur på nogle ansatte. Sidste gang var det en udlejer. Og forrige gang nogle medbeboere. Og så lægger man stille og sammenbidt øre til lange tirader af anklager, insinuationer og nedrakninger, tilsat lige så lange jerimader om alt muligt andet mellem himmel og jord. Jeg er en tålmodig mand. Jeg lytter, nikker og prøver at undgå at tage stilling til de voldsomste personangreb eller opfordringer til absurde handlinger. For et eller andet sted handler det om noget helt andet, tror jeg. Det handler om, at kværulanten har det dårligt med sig selv og har brug for nogen – bare en eller anden – der vil lytte og vise lidt omsorg. Kender du typen?