Duane Jarvis tabte i den forgangne uge kampen mod kræften. Dermed har musikken mistet en talentfuld guitarist og begavet sangskriver. Ud over nogle fortræffelige soloalbums – senest Certified Miracle – spillede han sammen med en række fremtrædende musikere: Dwigth Yokam, Lucinda Williams, Peter Case, John Prine, Frank Black, bandet Giant Sand m.fl. Hvil i fred.
Jeg er vokset op med Gøg og Gokke. Eller Dick und Doof, som de hed på tysk. For mange af filmene så jeg op gennem tresserne og ind i halvfjerdserne på tysk tv. Det gjorde ikke så meget, så længe det var stumfilmene, det drejede sig om. Dansk tv var også flinke til at sende Gøg og Gokke. I hvert fald inden oprettelsen af TV2 gjorde det mindre attraktivt at servicere minoritetsgrupper blandt seerne.
Gøg og Gokke – Stan Laurel og Oliver Hardy – hører til den udsøgte kategori af komikere, der bogstaveligt talt kan få tårerne til at trille ned af mine kinder af bare grin. Her får de kun konkurrence af W. C. Fields og Peter Sellers ( i visse af hans film). Jeg holder også meget af de andre stumfilmkomikere – Chaplin, Keaton osv. – men deres humor har andre kvaliteter. Chaplins humor har musikaliteten og dansen, Keaton den eksistentielle dybde osv.
For snart længe siden købte jeg en tre-dvd-boks i det lokale supermarked med de to herrer Gøg og Gokke. Men det var en skuffelse. Kvaliteten af filmene var mildest talt ringe, og boksen har fået lov til at samle støv på hylden. Oven i købet “forærede” min svigerfar mig endnu en kopi af samme boks. Det siger måske alt om den…
Men lysten til at se Laurel & Hardy i deres velmagtsdage er intakt, og derfor slog jeg til, da jeg så, at man – for en slik – kunne erhverve sig 21-disc-udgaven af Laurel & Hardy The Collection. I følge de oplysninger, jeg har kunnet skrabe samme, er kvaliteten – den tekniske – i orden, og bokssættet dækker størstedelen af duoens udfoldelser.
Jeg glæder mig som en lille dreng til at få et godt grin. Nu mangler jeg bare en tilsvarende udgave af W. C. Fields’ værker.
Selv en blind høne finder et korn, siger man. Og i går aftes var TV2 hønen, der fandt et filmkorn. Tilfældigvis fik jeg sat mig i sofaen, da filmen “Stranger the Fiction” begyndte. Og jeg blev hængende, selv om jeg egentlig havde andre planer. Og først langt hen i filmen gik det op for mig, at det faktisk var den film, jeg så. For jeg havde godt hørt om den. Filmen, der er drejet af den talentfulde Marc Forster (Finding Neverland, Monster’s Ball, Quantum of Solace m.fl.), handler om den kedelige, tvangsneurotiske, skattemedarbejder, Harold Crick (Will Ferrell), der en dag blive sat på en sag med en ung skatteunddrager og bager, Ane Pascal (Maggie Gyldenhall). Samme dag begynder han at høre en stemme i sit hoved. En kvindestemme, der fortæller begivenhederne i hans liv. På vej fra arbejde stiller han på sit ur, og stemmen fortæller ham, at denne tilfældige handling vil resultere i hans snarlige død.
Dermed er plottet sat. Og Harold kan kaste sig ud i jagten på den indre kvindestemme, som viser sig at være en rigtig forfatterindes stemme. Jagten bliver samtidig en jagt på Harolds eget selv. Han skal finde ud af, hvad han egentlig vil med sit liv. Og så er der selvfølgelig også en kærlighedshistorie, der involverer den dejlige bagerpige med tatovering på den ene overarm.
Filmen er baseret på en fortælling af Chuck Palahniuk (Fight Club) og er også meget litterær i sin tematik. Den leger elegant med forholdet mellem fiktion og virkelighed. Som titlen antyder, så overgår livet ofte fiktionen. Men det går også et skridt videre, idet den også hævder, at fiktion og virkelighed er to sider af samme sag. Fortælling er liv, liv er fortælling. Forenklet sagt.
Ud over Gyldenhall og Ferrell medvirker en veloplagt Dustin Hoffman som litteraturprofessoren, der skal hjælpe Harold. I en mindre rolle ser man Queen Latifa som imposant assistent for forfatterinden, der spilles fremragende af de altid udmærkede Emma Thompson.
Filmen er et godt eksempel på, at underholdning sagtens kan rumme tankegods, som man kan tage med sig samme med overtøjet, når man forlader biografen. Forpligtende underholdning. En intelligent komedie, der rager flere alen over den linde strøm af velproduceret, vitaminfattig Hollywood-fast-food. Anbefales.
Også soundtracket er værd at nævne. Her finder man fx Wreckless Eric, som jeg næsten havde glemt, med “Whole Wide World”, og Califone, Spoon, Vangelis, The Upsetters, Delta 5 og Maximo Park. Og så The Jam og deres herlige “That’s Entertainment”, som gav mig lyst til at genhøre Jams samlede værker…
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
