Ny Bob Dylan-single: Feel A Change Coming On
7. april 2009
Endnu et nummer fra det nye Bob Dylan-album Together Through Life er sluppet ud til mængden. På Newsweeks site kan man høre singlen Feel A Change Coming On.
7. april 2009 arkiv
Simon and Garfunkel – sammen igen…
7. april 2009
Det er mange år siden, de så sådan ud. Det er også mange år siden efterhånden, at de to herrer har optrådt sammen. Men nu skulle det være sikkert, at de to troubadurer drager på turné sammen til Australien og New Zealand. De nærmere omstændigheder kan man læse om i Billboard.
Genhør: Steely Dan – Can’t Buy A Thrill
7. april 2009
Halvvejs gennem arbejdsstunden har jeg haft en stille stund og – som det ofte sker – jeg har lyttet til noget musik, som jeg spontant har grebet ud af cd-bunkerne. Den ‘frontal-lap-bankende duo’ (med Mojos formulering) Steely Dans selvbevidste debutalbum fra 1972, Can’t Buy A Thrill. Pladen placerede straks Donald Fagan og Walter Becker balancerende på den skarpe æg mellem mainstream-FM-Radio-appel og sofistikeret, “elitær” feinschmecker-rock-musik. Ikke mindre end tre singlehits rummer pladen. “Do it again”, “Reelin’ int the Years” og “Dirty Work”. Men jeg er sikker på, at andre af pladens sange ville have gjort sig på Billboard, hvis ellers de var blevet udsendt. Med 37 år på bagen er det en plade, der har en friskhed, som var den blevet indspillet i nat.
Reelin in the Years – her præsenteret af en vis hr. Crosby med halvfjerdserlook:
Beskæftigelsesminister Clausescus arvtager
7. april 2009Medens Anders Fogh havde travlt med at trimle ned at hoteltrappen, overvejede jeg, hvad skrækscenariet for en kommende ministerrokade kunne være. Hvad kunne fx være værre på beskæftigelsesministerpladsen end Venstres ideologiske over-vismand Clausescu Hjort Frederiksen?
Jeg granskede mine hjernevindinger, og beroligede mig et kort øjeblik med, at vi nok ikke kunne få nogen mere firkantet, ideologisk mand på den post. Lige indtil jeg hørte middagsradioavisen og erfarede, medens hårene på min nakke langsomt rejste sig, at det blev en kvinde. Og hvilken kvinde? Jo, det ideologiske tågehorn, Inger Støjberg, hvis navn ikke for ingenting rimer på støjsender. Damen, der er indbegrebet af en urokkelig, 100% loyal partisoldat og har gjort sig bemærket ved en sjælden arrogance over for sine politiske modstandere og en reflektorisk afvisning af alt, der bare lugter af kritik over for moderpartiet og regeringssamarbejdet.
Støjberg diskuterer ikke sagligt med sine modstandere, men tromler dem ned som en mellemstor, motoriseret plæneklipper med et ordvalg, der mere er ladet med “indiskutable” påstande og konstateringer og ikke argumenter. Rundsave så store som møllehjul har hun også på albuerne, og nu kan hun så – med forskellige ordførerskaber og en bog om Sussie og Leo bag sig – vigte sig af at være en af de unge, kvindelige kometer i Venstre-regeringen. Sammen med beskæftigelsesministeriet får hun også ligestillingsområdet. Og jeg er sikker på, at hun nok skal belære enhver højrøstet feminist om, hvad ligestilling i følge Støjberg er.
Hvis man i sin naivitet troede, at verden ville blive et bedre sted at være, fordi kvinderne kom til magten, så er Støybergs eksempel ikke just opmuntrende… Og til alle jer ledige derude: Sørg nu for at skrive de ansøgninger! Ellers kommer Inger.dk efter jer.
