23. april 2009 arkiv

Skandale efter Pirate Bay-sagen

23. april 2009

Den omstridte sag om fildelingtjenesten Pirate Bay har fået et skandaløst efterspil. Sveriges Radios P3 har nemlig fundet ud af, at dommeren bag den markante dom på et års fængsel og millionbøde til de fire bagmænd er medlem af flere foreninger, der engagerer sig i spørgmålet om ophavsret. I en af disse foreninger sidder også flere repræsentanter for film- og musikbranchen.
Juridiske fagfæller anklager nu dommeren for at være inhabil og upartisk. Og det er noget af det værste, en dommer vel kan være. Og der snakkes om, at retsagen bør gå om…

The La’s tilbage?

23. april 2009

Undertoner.dk bringer en – i mine øjne og ører – yderst interessant nyhed. I følge New Musical Express er der planer om, at forgrundfiguren i The La’s, Lee Mavers, sammen med Pete Dohertys gamle gruppe, Babyshambles, skal indspille en opfølger til The La’s nyklassiske indie-debutalbum. Vi håber, det blivet til noget, for The La’s har været savnet på indie-scenen…

Crimson and Clover

23. april 2009

Tommy James and the Shondells fik deres allerstørste hit i 1968 med sangen “Crimson and Clover” fra albummet af samme navn. Nummeret var skrevet af Tommy James og trommeslageren Peter Lucia, og har det for et hit så væsentlige kvaliteter, at sangen let bliver hængende i bevidstheden længe efter at man har hørt den første gang. Nummeret er siden blev planket af andre kunstnere. Jeg husker bl.a. en (i mine øre) ikke særlig vellykket udgave med Joan Jett and the Blackhearts. Men nu har selveste Prince kastet sig over den gamle sang på sin nye plade, hvor han væver den sammen med citater fra Troggs Wild Thing. En meget Princesk udgave, der både er loyal over for den oprindelige versions melodi og charme og samtidig umiskendeligt lækker Prince-fortolkning…

“Blind” Snooks Eaglin er død, 73

23. april 2009

En legende har forladt musikken verden. Snooks Eaglin, der bar tilnavnet “den menneskelige jukebox”, er død i en alder af 73. Hans hjerte ville ikke mere. Tilnavnet fik han, fordi han kunne et sted mellem 2000 og 3000 sange udenad og det gav hans koncerter en sjælden grad af uforudsigelighed, fordi han aldrig arbejde med playlister. Den akustiske blues var hans udgangspunkt og den stil, han altid vendte tilbage til, selv om han også kastede sig ud i rock, jazz, country o.a. Hvil i fred, du spillemand!

Genlyt: Stig & Sten “Forchromede dage”

23. april 2009

Jeg har allerede omtalt duoen Stig & Stens første album fra 1972, “Da solen kom“, og fik i denne uge mulighed for at genlytte til deres andet og sidste album “Forchromede dage”, der kom året efter. På pladen får de to hovedfigurer hjælp af Ken Gudman på trommer, Nis (P.) Jørgensen (på en række instrumenter) og nogle anonyme strygere, som er arrangeret af Leif Petersen, Stig, Sten og Nis. Stilen er den samme. Naivistiske hippie-agtige tekster, gode melodier og folk-inspireret rock-arrangementer. Produktionen er mærkbart mere glat end debutpladen og peger i retning af mainstream. Men en fin plade er det, som fortjener at blive genudgivet sammen med debutpladen.

Malware – “kineserier”

23. april 2009

Som nogle af læserne allerede har opdaget – og gjort mig opmærksom på, tak for det – så er der for øjeblikket problemer med malware hos capac.
Der er tale om såkaldt Iframe-malware, der består af små omdirigernede html-koder, der bliver lagt ind i index-filerne. Et kinesisk “firma” står bag eller er involveret. Det største problem er ikke at fjerne tekststykket, men at finde ud af, hvordan lortet kommer ind – og forehindre det. Indtil videre har min research på nettet være nedslående. Noget tyder på at min udbyder ikke har styr nok på anti-virushåndteringen og at WP har nogle oplagte svagheder – også i version 2.71, som jeg kører.
Hjælp og tålmodighed fra jeres side er selvfølgelig velkommen. Og råb endelig op, når I oplever noget malware-relateret på bloggen.
PS: Min udbyder – One.com – mener ikke at Ifram-angreb er deres problem… Henviser til, at kineserne enten må af snust sig frem til mit password (er selvfølgelig ændret…) eller svagheder i et script i WordPress (men hvilket? Et plugin måske?).