16. april 2009 arkiv

Bob Dylan & Robert Hunter skriver sammen

16. april 2009

En interessant nyhed er, at Bob Dylan på sit nye album, der udkommer om nogle få dage, har fået hjælp til sangteksterne af en anden sangskriver. Og ikke hvem som helst, men selveste Robert Hunter. Kendere af The Grateful Dead (som Dylan jo også har spillet sammen med…), vil vide, at Robert Hunter i mange år var tekstleverandør til det berømte band og ofte blev betragtet som det ikke-synlige medlem af bandet. Det er dog ikke første gang Hunter og Dylan arbejder sammen. Det skete også på albummet Down in the Grove. Men denne gang er ti ud af albummets 11 sange med to forfattere.
Den 69-årige Robert Hunter har – ved siden af sit virke for The Dead – udgivet en række digtbøger og en lille snes grammofonplader. I 1974 kom The Tale of the Great Rhum Runners (på det Grateful Dead-tilknyttede pladeselskab Rounder Records), det blev året efter fulgt op af endnu et spændende album, Tiger Rose. Og flere fulgte frem til slutningen af halvfemserne. I 1985 udkom en retrospeksiv opsamling Promontory Rider (Relix Records), der giver et godt indtryk af poets Hunter. Den seneste plade fra Hunter kom i 1988, Liberty. Også på Relix Records. Alle Hunters plader kan være svære at få fat i, men er værd at opsøge, hvis man kan lide ekstraordinære singer-songwritere..
En af Hunters kendteste sange “Friend of the Devil” (musikken er af Jerry Garcia):.