13. april 2009 arkiv

Obskurt-kuriøst genhør: Vestenvinden – “Gummimasker”

13. april 2009

I min lille  føljeton af sjældne, mere eller mindre glemte, danske kunstnere fra det progressive overdrev i tresserne og halvfjerdserne er jeg kommet til en virkelig sjældenhed, gruppen Vestenvinden. Gruppen blev dannet i 1970 i Odense af sangerinden og guitaristen Britt Rasmussen, Steen Råhauge (g., sang, fløjte m.m.), Peter Martensen (g.) og Uffe Steen Jensen (g. m.m.). Et årstid eksisterede gruppen og nåede at indspille albummet “Gummimasker” for Polydor Records. Der kom også en singleplade med et nummer fra albummet (Markerne omkring os) og “WC-rullemanden” på den anden side.
På albummet får de god hjælp af Nils Tuxen (pedalguitar og andre strenge) og trommeslager og percussionist Per Stan.
På coverets bagside ser man gruppen. En flok unge mennesker iklædt tidens tøjstil (afghanerpels, John Lennon-briller, islændertrøje, vridebaktik, anorak…). Også musikken er præget af tiden omkring 1970. Det er folkorienteret, akustisk rock med plads til progressiv eksperimenteren og improviseren. Teksterne vil ikke gå over i poesihistorien som mesterværker. Det er ikke dér gruppen havde sin styrke. De er lidt søgte og med en god portion naivitet. Musikken til gengæld fejler ikke noget. Det svinger medrivende og inciterende langt hen ad vejen. Undervejs i gennemlytningen tænkte jeg over, om Vestenvindens musikalske inspirationskilder ville skinne igennem, men jeg kunne ikke komme i tanke om nogen klar reference. Det stridtede lidt i mange retninger – uden at det skal forstås som noget negativt.


Pladen vakte en vis opmærksomhed, da den udkom, fordi den var dansksproget og fordi en af teksterne bestod af et stykke af Inger Christensens berømte digtsamling Det.

Skrevet i Musik Tagged , | 7 kommentarer »

Levebrødspolitikere og journalistiske hyæner

13. april 2009

I folkedybet kan man undertiden møde billedet af en politikertype, der kun er foragt til overs for: “levebrødspolitikeren”. Det er den politikertype, for hvem avancement, løn, pension og gode “ben”, er vigtigere end politisk overbevisning. En type, der gerne lader sig kompromittere, hvis blot det kan gøres op i ussel mamon.

Når denne type er genstand for ringeagt i befolkningen, så skyldes det, at han eller hun er et vrængbillede af den demokratiske repræsentants ideal. Den repræsentant, der i følge grundloven kun skal stå til ansvar for sin egen overbevisning.


I de seneste dage har man kunnet følge Ekstra-Bladets og B.T.s jagt på hhv. Bendt Bendtsen og Lene Espersen. De to konservative forgrundsfigurer. Begge er hængt til tørre på de to boulevardblades sider, fordi de i embeds medfør har haft hænderne dybt ned i den statslige klejnekasse eller på anden vis har (mis)brugt de privilegier, der følger med en plads i folketinget eller en ministerudnævnelse.


Jeg vil på ingen måde forsvare de to konservative ministre og finder det ynkeligt og udtryk for mangel på dømmekraft, når Lene Espersen i dagens aviser spiller forurettet i sagen om en kostbar flyvetur og forsøger at tørre ansvaret af på statsministeriets ansatte. At andre er moralsk korrumperede, gør jo ikke ens egne handlinger bedre. Spørgsmålet er blot, om ikke levebrødspolitikeren – eller karrierepolitikeren – snarere er reglen end undtagelsen i dansk politik. I hvert fald synes de idealistiske politikere at være i klart undertal. Ja, politisk idealisme og høj politisk moralsk integritet synes at være en mangelvare i vores repræsentative demokrati….


Nej, dér hvor jeg egentlig vil hen er til de to boulevard-avisers dagsorden. Er det mon tilfældigt, at de kaster sig over to konservative ministre? Ønsker de to boulevard-blade mon at svække det konservative folkeparti på et tidspunkt, hvor regeringspartiet Venstre som følge af minsterrokaden står lidt svagt i meningsmålingerne? Eller er det et forsøg på at svække regeringen slet og ret – og dermed gøde jorden for oppositionens magtovertagelse? I hvert fald kan prioriteringen godt undre en. Hvorfor ikke i stedet kaste sig over Anders Fogh Rasmussens til pligtforsømmelse grænsende fravær i dansk politik i den periode, hvor han har melet sin egen kage i form af jagten på Natos toppost?

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Steve Dullaghan – The Primitives – er død, 43 år

13. april 2009

The Primitives var sammen med The Wedding Present og Primal Scream blandt de indie-grupper, der i firserne fik vind i sejlene, blandt andet i kraft af en voldsom eksponering af New Musical Express’ utrættelige markedsføring af nye spændende navne. Med det blonde blikfang, den australske sangerinde Tracy Tracy, i forgrunden og bag hende guitaristen Paul Court, trommeslageren Pete og så Steve Dullaghan på bas gjorde de sig bemærket på den engelske top-40 liste i årene 1988-92 med en lille håndfuld singleplader. Især power-pop-sangen “Crash”, der nåede en femteplads, vil blive stående som den lille perle, den er.
Primitives startede på deres eget pladeselskab, Lazy Records, og gik derefter over til det store etablerede RCA.
Dullaghan forlod bandet i 1992 og arbejdede en længere periode som roadie for andre bands, bl.a. Pulp. Han forblev aktiv i musiklivet i hjembyen Coventry til det sidste. Nu er han ikke mere. Hvil i fred.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »