11. april 2009 arkiv

En fin sang – Up the Junction

11. april 2009


Endnu en kærlighedshistorie. Men ikke en silly lovesong, snarere en lille novelle i sangens form. Up the Junction blev et pænt hit for Squeeze, men her er den i en fortræffelig udgave med den ene af sangens to sangskrivere, Chris Difford. I denne (næsten) akustiske udgave kommer sangen til at stå (næsten) endnu stærkere end i Squeezes gamle, charmerende version:

I never thought it would happen
With me and the girl from clapham
Out on a windy common
That night I aint forgotten
When she dealt out the rations
With some or other passions
I said you are a lady
Perhaps she said I may be
We moved into a basement
With thoughts of our engagement
We stayed in by the telly
Although the room was smelly
We spent our time just kissing
The railway arms were missing
But love had got us hooked up
And all our time it took up

I got a job with stanley
He said Id come in handy
And started me on monday
So I had a bath on sunday
I worked eleven hours
And bought the girl some flowers
She said shed seen a doctor
And nothing now could stop her

I worked all through the winter
The weather brass and bitter
I put away a tenner
Each week to make her better
And when the time was ready
We had to sell the telly
Late evenings by the fire
With little kicks inside her

This morning at 4:50
I took her rather nifty
Down to an incubator
Where thirty minutes later
She gave birth to a daughter
Within a year a walker
She looked just like her mother
If there could be another

And now shes two years older
Her mothers with a soldier
She left me when my drinking
Became a proper stinging
The devil came and took me
From bar to street to bookie
No more nights by the telly
No more nights nappies smelling

Alone here in the kitchen
I feel theres something missing
Id beg for some forgiveness
But beggings not my business
And she wont write a letter
Although I always tell her
And so its my assumption
Im really up the junction

Obskurt, kuriøst genhør: Vandreudstilling – Hara Ghash (Green Grass)

11. april 2009

Fra hippie-foretagendet “Foreningen til livets beskyttelse” er der kun et hampeblads afstand til Vandreudstilling. Bag navnet Vandreudstilling gemmer sig musikerne: Hasse Levy (guitar og vokal), William Skotte Olsen (1945-2005) (violin, guitar og vokal), Yvonne Versteeg (guitar, vokal), Tommy Petersen (bas, vokal) og Ib Damgaard (congas og andet slagtøj). På albummet Hara Ghash (Green Grass) får de hjælp af Bjørn Uglebjerg på trommer.
For dem der kan huske så langt tilbage som til tresserne, vil navnene Hasse og William måske være bekendt. Det var de to, der skrev hippie-hymnen over dem alle: Du skal ud, hvor du ikke kan bunde. Til Steppeulvene, der inspillede sangen til deres første single. Hasse og William var vist også en del af bandet en kort periode.
Ghara Gash er den anden plade, som Hasse og William indspillede for det legendariske Spectator Records. Det var i 1972. Inden var kommet Green Grass i ålborg (1971). Green Grass var navnet Hasse og William i bandsammenhæng. Og der er da ingen tvivl om, at “græs” har spillet en stor rolle (måske sammen med nogle kemikalier som LSD…) for de musikalske udfoldelser. Det er syret-hippie-folk-musik med dominant folk-fiddle og en ganske løs struktur på musikken. Som sådan afspejler musikken ganske godt hippie-attituden. Som Foreningen til livets bevarelse er Vandreudstilling et herligt obskurt og kuriøst dokument over en svunden tid.

Hasse og William hører til dem, jeg hørte om på P3 dengang tilbage i tiden, hvor der stadigvæk var tid og overskud til at spille musik fra de musikalske overdrev.

Hadopi-loven blev ikke vedtaget

11. april 2009

Den tidligere omtalte Hadopi-lov, der skulle gøre det muligt at gøre internetbrugere internetløse, hvis de fildelede ulovligt, er blevet nedstemt i det franske parlament. Parlamentets nej er et nederlag for præsident Sarkozy, der har gjort bekæmpelsen af ulovlig fildeling til en mærkesag. Og nejet var uventet i regeringen. Det var blevet vedtaget i det franske overhus, Senatet, men blev altså nedstemt i parlamentet med stemmerne 21-15. Det forventes nu, at et bearbejdet forslag vil blive fremlagt i den kommende tid. Særligt irriterende for Sarkozy er det forhold, at to borgerlige parlamentsmedlemmer trodsede partidisciplinen og stemte med Socialisterne og de øvrige modstandere.
Ipred-lovens vedtagelse i Sverige har som nævnt haft en dæmpende effekt på internettrafikken. Og noget tyder på, at fildelerne er blevet mere forsigtige. Men ikke på, at de er ved at holde op. Tværtimod viser en ny undersøgelse, at interessen for anonymisering – à la Pirate Bays Ipredator-tjeneste – er vokset betydeligt. Efter sigende skulle 100.000 allerede have vist interesse for Ipredtor-tjenesten – inden retssagen mod PIrate Bay gik i gang – og inden Pirate Bay indførte tjeneste som en del af sit virke. Der findes i øvrigt allerede et hav af sådanne tjenester på nettet. Fildelernes reaktion mod den øgede kommercielle og statslige interesse for kontrol med internettet er altså – logisk nok – et øget interesse for at unddrage sig kontrol via anonymitet. Kampen fortsætter.

Nance Overton – The Chordettes – er død, 83

11. april 2009

Da jeg læste nyheden om Nancy Overtons død, kom jeg straks i tanke om The Chordettes’ Mr. Sandman, der altid har været en af mine vokalgruppefavoritter. Chordettes var en af bobbysox-generationens a capella, barbershop-inspirerede sanggrupper, der fra slutningen af fyrrerne og frem huserede med fine hits som temasangen “Zorro”, filmsangen “Never on a Sunday”, “Mr. Sandman” og “Eddie my Love”. Deres største hits var med den om Mr. Sandman og så “Lollipop”. Chordettes forbilleder var blandt andet Andrew Sisters. En af forklaringerne på gruppens succes var – bortset fra, at de kunne synge forstås – at de formåede at lade sig inspirere af den ny musik, især rock’en roll.