26. april 2009 arkiv

Wells Bombardier Premium Bitter

26. april 2009


Det må man lade dem, englænderne. De forstår at lave velsmagende øl med en relativ lav alkolholprocent (5.2%).

Malware – en kort replik

26. april 2009

Det er tilsyneladende lykkedes capac -for denne gang i hvert fald – at få fjernet den kinesiske malware. Og – hvad bedre er – så har jeg åbenbart også fundet det sikkerhedshul, de har brugt. Efter at have gennemgået et hav af filer (inkl. de ekstra filer, der var lagt ind…), ændrede jeg mit password til et langt og besværligt sådan. Og det hjalp. Så nu vil jeg fremover med jævne mellemrum ( en gang om måneden) ændre password. Hermed er ideen givet videre til andre, der måtte døje med skidtet.

Dansk Folkeparti, magten og demokratiet

26. april 2009

Citat:
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fra sin tid som beskæftigelsesminister fået en alvorlig anklage om vildledning af Folketinget hæftet på sig. Sagen drejer sig om et forsøg med modtagere af sygedagpenge, som er iværksat i en række kommuner. Formålet er at undersøge effekten af at sende syge i aktivering og alternativt fratage dem deres forsørgelse.

Forsøget – viser det sig nu – er gennemført uden, at der har været hjemmel til det i loven, hvilket er alvorligt nok. Hvad, der er værre, er, at ministeren over for Folketinget har fastslået det modsatte – nemlig, at der er “klokkeklar hjemmel til forsøget” – en orientering af Folketinget, som det er svært at forestille sig kan være sket uforvarent, idet en stribe af ministeriets jurister har været involveret i sagen, som ikke er synderligt kompliceret. For knap en måned siden forsøgte Hjort Frederiksen at tørre aben af på statens advokat, Kammeradvokaten, som i et notat har behandlet forsøgsordningen. Det skete på et åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg, hvor Hjort Frederiksen slog fast, at Kammeradvokaten havde sagt god for lovligheden. Men den abe ønskede Kammeradvokaten ikke at have siddende på sig, for Kammeradvokaten har – hvilket tydeligt fremgår – slet ikke forholdt sig til lovligheden af forsøget, og det har han nu meddelt Folketinget.
[Læs resten af Bent Winthers leder her]
Hvis man – som capac – har hørt DR 1 Orientering gennem de seneste måneder, vil man vide, at den tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i sin iver for at aktivere mennesker på sygedagpenge, sandsynligvis har forbrudt sig mod loven om ministeransvar, der bl.a. drejer som om vildledning af Folketinget.

Hjort Frederiksen har i flere omgange forsøgt at sno sig ud af den klemme, han er landet i, senest ved at sende aben over til Kammeradvokaten, der dog har fralagt sig ethvert ansvar. DR-journalists Jesper Tynells konsekvente og seriøse gennemgang af sagens enkelte faser har med skræmmende tydelighed tegnet billedet af en politiker, der for at få sin politiske vilje igennem gerne går på akkord med demokratiets spilleregler.

Den logiske konsekvens af Hjort Frederiksens handlinger vil være en rigsretssag. Men det kræver et folketingsflertal. Sagt på en anden utvetydig måde: Det kræver, at Dansk Folkeparti ikke holder hånden over regeringens finansminister. DF har nu chancen for at vise, at partiet står ved de demokratiske idealer, som de i andre sammehænge lovpriser uhæmmet. Fx i kritikken af islam…

Venice – Sober – nyt dansk rock-album med Schwung

26. april 2009

Den sidste uges tid har jeg haft anmelderens privilegium at lytte til københavnerbandet Venices’ debutalbum Sober, der udkommer officielt i morgen.
Allerede ved første gennemlytning faldt jeg for nummeret “The Kill”, der er blevet min uges uundgåelige. “The Kill” sammenfatter i mine ører alt det bedste, som Venice har at byde på musikalsk og tekstligt. Der er en ren og klar fængende melodi, der går i blodet med det samme. En mangelvare i vores tid, hvis I spørger mig. Dertil kommer en udpræget sans for det lidenskabeligt storladne, som der jo er traditioner for i rockmusikken. Jeg tror ikke, at de unge mennesker i bandet ligefrem er opfostret med fx The Walker Brothers, men den uforfærdede, passionerede tilgang til sangene minder en hel del om dem – uden sammenligning i øvrigt. Og sanger og sangskriver Morten Kistrups stemme passer som fod i hose til stilen. På bunden ligger så en solid rockramme – bas, trommer og el-guitar – og sikrer, at storladenheden ikke kipper over i det pompøse.
Venice, der ud over Morten består af Tobias Overgaard (guitarist og medkomponist til de fleste af sangene), trommeslager Søren Wikke og basist Mark Rosenby, dyrker en stor lyd og går fx ikke af vejen for at bruge strygere og synthesizers for at skabe den.
Som i titelnummeret Sober males der et stort, flot og ikke mindst stemningssættende lydbillede op omkring en enkel fængende rocksang med en enkel tekst om en dreng, en pige og livets tømmermænd.
Pressematerialet mere end antyder, Venice henter inspiration i den såkaldte brit-pop (Suede, Oasis, Blur…). Enhver generation har jo sine forbilleder og står i gæld til de umiddelbare forgængere. Men Venice er langt fra epigoner. De fire, unge musikere har mere at byde på og er ved at finde deres egen formel med en række små filmiske, short-story-rock-sange, der både burde kunne appellere til det ungdommelige segment omkring Boogie-listen og et voksent publikum, der sætter pris på en god rock-sang, uanset hvilken årgang den måtte tilhøre.
Med deres melodiske sans og smag for enkel, hårdtslående rock skal Venice nok gøre sig i kampen om lytternes opmærksomhed. Selv inde i pigekammeret, hvor emo-rockerne ellers dyrkes, blev nysgerrigheden vakt, da jeg lod tonerne slippe ud af herreværelset…
Hermed anbefalet bloggens læsere.
Venice.

Lummerkultur – i anledning af SFs landsmøde

26. april 2009

Med den store rorgænger Villy i spidsen fejrer Socialistisk Folkeparti sig selv i denne weekend og lægger op til en fælles front med Socialdemokratiet (og de vaklende radikale?) mod den nedslidte borgerlige regering. SF har fået succes med en hårdere tone i indvandrerdebatten og en midtersøgende, kompromissøgende politik. Som sympatisør kan man godt være bekymret for, at den pludselige succes stiger partifolket til hovedet, så de glemmer folkeligheden og det socialistiske grundlag. Og man må spørge, om SF’erne er ved at blive grebet af den autoritære, bornerte tidsånd, som blæser i den højreorienterede regerings tid?
I dagens avis kan man således læse, at Villy har tøvet over for et forslag fra Emilie Turunen, SF-kanditat til EU-parlamentet, om, at offentligt ansatte skal fyres, hvis de formaster sig til at købe sex i arbejdstiden. Fx hvis offentligt ansatte er på rejse i udlandet. Sammen med bl.a. Pernille Vigsø Bagge vil Emilie Turunen “lummerkulturen”, som hun kalder den, til livs. Nu kan man jo for det første undre sig over, at et sådant forbud kun skal gælde offentligt ansatte. Hvorfor ikke privatansatte? Jeg tror, at det hænger sammen med, at Turunen og ligesindede forbudsdyrkere – måske ubevidst – identificerer sig med det store beskyttende velfærdsstat. Det er den store moder stat, der skal holde sine ansatte i ørerne.
Udtrykket “lummerkultur” taler også sit tydelige sprog om det moralistiske syn på seksuallivet, som Turunen og Co. repræsenterer. Vi må håbe, at Søvndal bliver ved med at tøve med sin opbakning – så længe, at debatten om prostitution og sex-køb får tilstrækkeligt med dokumentation og viden til at man kan formulere en politik, der ikke bygger på sen-feministisk puritanisme og forkrampet moralisme

Material Girl anno 2009

26. april 2009


I want to be rich and I want lots of money
I don’t care about clever I don’t care about funny
I want loads of clothes and i want fuckloads of diamonds
I heard people die while they are trying to find them

And i’ll take my clothes off and it will be shameless
Cuz everyone knows that’s how you get famous
I’ll look at the sun and I’ll look in the mirror
I’m on the right track yeah I’m on to a winner

[Chorus]
I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cuz I’m being taken over by The Fear

Life’s about film stars and less about mothers –
It’s all about fast cars concussing each other
But it doesn’t matter cause I’m packing plastic
and that’s what makes my life so fucking fantastic

And I am a weapon of massive consumption
And its not my fault it’s how I’m programmed to function
I’ll look at the sun and I’ll look in the mirror
I’m on the right track yeah we’re on to a winner

Chorus
I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cuz I’m being taken over by The Fear

[Bridge]
Forget about guns and forget ammunition
Cause I’m killing them all on my own little mission
Now I’m not a saint but I’m not a sinner
Now everything’s cool as long as I’m gettin thinner

[Chorus]
I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cause I’m being taken over by fear

Tænksomme pop-tekster er nok mere undtagelsen end reglen, set i det store fugleperspektiv. Jeg har tidligere omtalt den engelske poptøs Lilly Alen. Og hun kan skære en tekst, der vil mere end hjerte-smerte og fængende omkvæd. Hendes nummer 1-hit The Fear er sådan en slags remake af Madonnas Material Girl, hvis enkle budskab var: Du må hyle blandt de ulve, der sammen med. Linving in a material World/And I’m a material Girl. Hos Lilly Alen er uskylden i den materialistiske hengivelse væk. Pigen ønsker sig stadigvæk masser af penge, diamanter og succes, men prisen er en snigende frygt, et realitetstab, forvirring og usikkerhed. Et signalement af 15-minutters-succes-tidsånden?
Her er Lilly i en frisk optagelse fra træmanden Lettermans show:

Retro: Hør den lille stær – erindringsglimt

26. april 2009


Hør den lille stær den er åh så fornøjet.

Morgenklokken ringer, og marken står i damp.

Nylig er den vågnet, men altid i tøjet

aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.

Den har hverken hat eller sløjfe og kjole,

ingen fine støvler, den først skal pudse a`.

Den har ingen lektier, skal aldrig i skole,

den kan gå og fløjte den hele lange dag.

Og når den bli´r sulten deroppe på kassen,

finder den en orm, den kender hvor de er.

Den skal ikke først ha´ den kogt over gassen,

den kan få den ned, li´så levende den er.

Og når den vil rejse, den venter ikke længe

Vips, er den af sted og ta´r på eventyr!

Den har hverken kuffert, billet eller penge,

den har bare vinger, den er en lystig fyr.

åh, den flyver højt, flyver højt under skyen,

den må passe på, den ikke falder ned.

Den er fløjet langt bort et sted ned i byen,

den har nok en ven dér, som ingen, ingen ved.

Regitze citerer lidt fra sangen, og straks er jeg tilbage i klasseværelset på Sædding Skole, siddende ved et af de linoleumbeklædte borde. Der er omkring første maj.