Jeg har fået fat på endnu en udgivelse fra Frost Records, der som bekendt specialiserer sig i mere eller mindre obskure udgivelser fra de glade tressere. Denne gang drejer det sig om en antologi af udgivelser fra Jack Fridhjofs lille pladeselskab Jacks Beat Records, der i årene 1965-69 fik udgivet 60 singleplader og fire album. Et imponerede antal.
Når det lykkedes Jack at få produceret så meget i sit lille “æggebakkestudie”, så hang det sammen med to forhold. For det første var det svært for jyske, fynske og andre ikke-københavnske bands at få indspillet noget uden for hovedstaden; for det andet betalte grupperne selv produktionen – helt eller delvist. Jack og Erik Hansen (alias The Lonely One) stod for produktionerne.
I det medfølgende hæfte kan man læse historien om Fridhjofs lille con amore-pladeselskab og dets indiskutable betydning for den tidlige beatmusik. Der er sjove fotos, hvor Jack har besøg af Jørgen Mylius og Gunnar “Nu” Hansen i det lille hjemmegjorte studie.
På musiksiden finder man fx The Snakes, der nåede at være opvarmningsband for Swinging Blue Jeans – og The Who, da de besøgte århus-hallen i 1965. Horsens første pigtrådsgruppen The Rockets, efterfølgerne The Roosters og århus-gruppen The Victors indspillede også hos Jack. Fra Hjørring kom The All Arounds, og fra Skals The Swifters. Børkop leverede Shadows-dyrkerne The Sioux, Ikast The Wiking Strings og fra Thy kom – ja – Thyfonerne, der var inspireret af Johnny & the Hurricanes. Også Odense og Hobro var med i form af The Arons og The Powers. Nævnes skal det også, at Jack selv indspillede plader for sit eget selskab.
Mest blogrelateret, nostalgisk interesse knytter sig til et par navne fra capacs fødeby, Esbjerg. Black Four omtales som et band, der muligvis kom fra Esbjerg-egnen. Men der ringer ikke rigtig nogen klokke her. Det gør der til gengæld ved navnet Johan Lind & The Epics. Johan Lind var Esbjergs Hr. Pigtråd og en af Jacks største successer. Det sidste skyldtes Linds coverversion af Chris Andrews’ hit Yesterday Man.
Jeg kan huske, at de to versioner kappedes om populariteten blandt ungerne hjemme i baggården. Jeg endte med at købe Andrews’ udgave. Lind, der blandt andet optrådte på tv i 1961 ( i udsendelsen “Vi unge”, der blev transmitteret fra Esbjergs stormagasin Centralmagasinet på torvet) og var et fast indslag på Esbjergs beat-scene Africano, er stadigvæk aktiv, hvilket man kan forvisse sig om ved at følge linket under hans navn.
Ud over at være en uundværlig dokumentation af lokal beat-musik fra dengang, så er der musikalske oplevelser på pladen. Igen er det slående, at musikken dengang var drevet af stor begejstring og ungdommelig energi, som man godt kan savne lidt nu til dags i den veletablerede pladeindustris produkter.
