26. november 2008 arkiv

Rod Stewart – nu og da

26. november 2008

En af de få gendannelser, jeg ser frem til, er, når og hvis Rod Stewart slår kludene sammen med resterne af The Faces. Af en eller anden grund har jeg altid holdt meget af Rod Stewarts hæse stemme. Bestemt ikke nogen stor stemme, målt med traditionel standard. En almindelig stemme, kunne man sige. Og det var – og er – i pop- og rockmusikken, den almindelige, uskolede stemme kom til ære og værdighed. Men han har forstået at bruge sin stemme – og dens begrænsninger – optimalt. Og han kan fortolke en sang med overbevisning, timing og frasering. Lyt fx til hans udgave af Elvin Bishops Fooled Around And Fell In Love. Jeg har vist henvist til den før. Ellers tag hans udgave af Tom Waits Downtown Train.
Undertiden synes jeg nok, at han har solgt lidt rigeligt ud. Specielt med sidst i halvfjerdserne og starten af firserne. I’m Sailing kan jeg næsten ikke holde ud at lytte til. Men der var da snapse på pladerne. Fx Some Guys Have All The Luck. En mainstream-hit-ting. Men stemmen er der. Og så har den noget fængende over sig.

Rod Stewart – Some Guys Have All The Luck

Skrevet i Musik Tagged , | 3 kommentarer »

Mere fransk: Vanessa Paradis

26. november 2008

Selv om fransk popmusik nok er vokset fra yé-yé-girls, så er unge, vakre sangerinder, der forstår af føre sig fotogent frem, stadigvæk et vigtigt indslag i musikken dernede. Vanessa Paradis er et godt eksempel på en nyere model, der godt kan minde om France Gall og de andre tresseridoler. Vanessa – der også er kendt som fru. Johnny Depp – har været en mediedarling, siden hun slog igennem som 8-årig i en ungdomsudsendelse. I 1985 kom hendes første single La Magie des surprises-parties, og kun 14 år gammel fik hun et internationalt hit med “Joe le Taxi”. Det var i 1987. Ved siden af sin sangkarriere har den unge dame også haft succes om filmskuespillerinde – blandt andet i Patrice Lecontes La fille sur le pont – og som model for modekoncernen Chanel (parfumen Coco). Hun har otte album bag sig. Det første – der inkluderede Joe le Taxi – hed M&J og kom i 1988; den seneste er Divinidylle Tour, et live-album, er fra i år. Som så mange andre franske kunstnere har Paradis kun haft begrænset succes udenlandsk. Albummet Vanessa Paradis fra 1992 (produceret af den daværende kæreste Lenny Kravitz) udkom på engelsk og fik dog en pæn succes uden for Frankrigs grænser. Men det franske sprog er stadigvæk en barriere for musikeksporten…

Joe le taxi

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Genhør: George Harrison – Thirty Three & 1/3

26. november 2008

Thirty Three & 1/3 er Harrisons første album på sit eget pladeselskab Dark Horse og et af de Harrison-album, der får bedst medfart i omtalerne rundt omkring. Og det til trods for, at pladen blev til i en periode, hvor Harrison var syg (leverbetændelse) og havde problemer med sit tidligere pladeselskab A&M i form af en retssag. Men Harrison har nok ikke ladet sig gå på af det. Han havde jo også prøvet lidt af hvert i fortiden, fx med Apple-projektet. I det hele taget har man indtrykket af, at Harrison ikke lod sig diktere af nogen. Således gad han heller ikke gøre et egentlig promotionarbejde for pladen. Alligevel fik han en guldplade for den i USA, og den solgte også pænt i hjemlandet.
Det er da også en plade med mange stærke Harrisonsange. This Song er en besk kommentar til den latterlige plageringssag vedr. My Sweet Lord i form af en herlig iørefaldende up-tempo sang med blæserarrangement og boogiewogie-klaver. Beautiful Girl stammer fra Beatles-tiden og har da også umiskendeligt samme melodiøse kvaliteter som Harrisons sange fra den periode. En fin meget Harrisonsk udgave af den gamle Cole Porter-sang True Love. Crackerbox Palace, der blev udsendt som single, er en fin turneret hit-sang med catchy omkvæd og guitarlækkerier.
Harrison får hjælp fra mange af de samme kræfter som på Gone Troppo og Somewhere in England.

George Harrison — Crackerbox Palace

Skrevet i Musik Tagged , | 5 kommentarer »