17. november 2008 arkiv

1968: Wonderwall Music – George Harrison

17. november 2008

Afdøde George Harrison solodebuterede i 1968 med filmmusikalbummet Wonderwall Music. Musikken, der for størstedelens vedkommen er ren instrumentalmusik, blev indspillet i London og Bombay med hjælp af blandt andet Peter Tork (The Monkees), Eric Clapton (under pseudonymet Eddie Clayton) og Ringo Starr (Richie Snare). Pladen var ikke kun Harrisons første soloalbum. Det var i det hele taget det første soloalbum fra Beatles – og i øvrigt det første album, der kom fra Apple-plademærket. Pladen blev ikke nogen kommerciel succes, men er dog genudgivet på cd i 1992.

George Harrison Wonderwall Music – Red Lady Too

Fogh, Venstre og klimaet

17. november 2008

I transmissionerne fra Venstres landsmøde kunne man høre og se statsministeren opstille en vision for et Danmark, der skal være helt fri for fossile brændstoffer, altså olie, kul og gas. Og man kunne oven i købet høre Fogh Rasmussen erklære, at den hidtige miljø- og energi-politik havde været forfejlet. Og sandt at sige er det jo ikke hverdagskost at høre nogen politiker åbenlyst stå ved sine fejltagelser.

Selv om Fogh og regeringen ikke ligefrem kan beskyldes for at holde alle de løfter, de giver, så er Foghs utvetydige udmelding overraskende og interessant. Forklaringen på en sådan venden rundt på tallerknen kan være, at Fogh dels har indset, at den globale opvarmning faktisk er et problem, vi ikke kan blive ved med at negligere, og dels, at han sammen med Connie Hedegaard skal stå for den stortanlagte klimakonference næste år, hvor megen politisk prestige står på spil.

Hvis Fogh og Co. skal gøre sig håb om, at konferencen bliver en succes, dvs. fører til markante resultater, så er det nok bedst at vise sin egen gode vilje til forandring. En tredje forklaring kan så være, at regeringen ikke har megen succes for tiden og derfor har brug for en “sag”, der kan skabe sympati. Dagpengereformen blev ikke til noget. Velfærdsreformerne lader vente på sig. Løftet om at skabe verdens bedste uddannelsesystem har lange udsigter. Og så videre. Dertil skal lægges nederlaget til EU i flygtningespørgsmålet…

For venstrefløjen – socialdemokraterne og SF – må det være lidt frustrerende at se regeringspartiet Venstre endnu engang “stjæle” en af deres mærkesager. Men der er kun en ting at gøre – som Villy Søvndal var hurtig til at forstå: Tag Fogh på ordet og tilbyd et samarbejde om den nye politik på miljø- og energiområdet. Der er alt at vinde og meget lidt at tabe… Og i betragtning af Fogh-regeringens problemer med at realisere store “reformer”, så kunne et sådant politisk “samarbejde” måske blive Fogh-regeringens Waterloo…

Carnival of Light – Beatles anno 1967

17. november 2008

Som bekendt kastede The Beatles sig over de musikalske eksperimenter i årene 1967-68. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band ville aldrig have været det samme, hvis ikke de fire gutter havde leget med de muligheder for lydeksperimenter, som de dengang avancerede teknologi åbnede op for. En særlig mytologisk status har den cirka 15 minutter lange og aldrig udgivne nummer “Carnival of Light” fået. Beatles indspillede det en januardag i 1967 i forlængelse af Penny Lane-optagelserne. Nummeret var Beatles’ bidrag til The Million Volt Light and Sound Rave, der blev afviklet på Roundhouse Theatre i slutningen af januar og begyndelsen af februar samme år. Forvrænget guitar, orgellyde, skrig og løsrevne ord og sætninger skulle være nogle af kendetegnene ved dette stykke, som kun få siden har fået lov at lægge ører til. Fra Revolution nr. 9 på det Hvide Album ved vi, at Beatles kunne være ret syrede, når det tog dem. Nu forlyder det, at Macca vil udsende den gamle sag på plade. Tiden er inde til det nu. Måske McCartney er blevet inspireret af sit eget nye projekt inden for eksperimenter.

Med Stones i parken…

17. november 2008

Did you hear about the midnight rambler
Everybody got to go
Did you hear about the midnight rambler
The one that shut the kitchen door
He dont give a hoot of warning
Wrapped up in a black cat cloak
He dont go in the light of the morning
He split the time the cockrel crows…


For et stykke tid siden købte jeg dvd’en The Rolling Stones in the Park 1969. Den berømte koncert i Hyde Park, der blev afholdt et par dage efter Brian Jones’ alt for tidlige dødsfald. Så vidt jeg ved er koncerten aldrig blevet udsendt som (officiel) live-plade. Og det er lidt en skam. For optagelserne her viser lidt om, hvorfor Rullestenene har kunnet holde sig på banen – musikalsk set – i så mange år. Hvorfor de stadigvæk har noget at byde på. Som en fan skriver et sted, så besidder disse optagelser en særlig rå energi, der senere blev poleret op (uden at forsvinde). Bandet lægger ud med en sej, blueset udgave af Midnight Rambler, og man hører Mick Jagger – inden han begynder at synge – sige “yes, very good”; og det er hvad det er. Very good. Det er rå R&B, som den man finder rundt omkring i Stones værk, og som de altid har formået at finde tilbage til, når inspirationen har svigtet eller andre problemer har presset sig på. Så har de altid kunnet gå ind i en eller anden lille klub og vende tilbage til de rødder, der altid har holdt dem fast i musikken. Trods alle millionerne, jetset-livet, stofferne osv.

Stones Country Honk (Hyde Park 1969)

Forever Autumn – Moody Blues

17. november 2008

Forever Moody – Autumn Blues….

The Moody Blues/Justin Hayward/Forever Autumn