6. november 2008 arkiv

Dagens lydspor: Heart and Soul – Joy Division

6. november 2008

Dagen – og sikkert også morgendagens – lydspor vil være præget af Joy Division bokssættet Heart and Soul, der med sine omtrent firs numre dækker ikke blot de officielle album, men også mere obskure optagelser, samplerbidrag, singleplader, John Peel-optagelser og andre liveoptagelser og uudgivede optagelser fra et mislykket pladeprojekt. Bokssættet er ikke bokssættet, der sætter punktum for Joy Division-udgivelser. Bandet efterlod sig flere optagelser. Men de fire cd’er giver et fornemt billede af gruppens kuldslåede musik, der ofte har en stemning som denne grå efterårsdag (i betonforstæderne). Jeg ved ikke, hvad der gør det, men Joy Division får mig altid til at tænke på Pink Floyd!? Måske, fordi begge grupper fangede noget af det, man med et billede kalder “tidsånden”!?

Joy Division – Atmosphere

1968: The Fantastic Expedition of Dillard & Clark

6. november 2008

Gene Clark forlod den succesfulde gruppe The Byrds i 1968 – vist nok på grund af det, man med en eufemistisk omskrivning kalder “musikalske uoverensstemmelser” – og slog kludene sammen med en anden frafalden musiker, Dough Dillard, der var stået af The Dillards. Sammen gik de i studiet og lavede en plade, The Fantastic Expedition of Dillard & Clark, der i dag står som en af country-rockens mesterværker. Med sig havde de kapaciteter som Chris Hillman, Sneaky Pete Kleinow, Bernie Leadon, Byron Berline og andre i samme vægtklasse.

Dillard and Clark Train Leaves Here This Morning & In The Plan

Onkel Danny på film

6. november 2008

Berlingeren omtaler i dag en interessant film om Dan Turèll. Mon ikke DR snart viser den, sådan som de har for vane med den slags gode dokumentaristiske film? Vi håber…

Lene Espersen og redningen af flexlånsrytterne

6. november 2008

De sidste par dage har man kunne læse om Lene Espersens “redning” af alle de medborgere, der som følge af finanskrisen er kommet ud i problemer med deres flexlån. Eller rettere: Som nu skulle til at mærke den risiko ved flexlånene, som faktisk hele tiden har været medkalkuleret som en mulighed. At Lene Espersen selv er en af flexrytterne kan man forarges over eller lade være – alt efter temperament. Meget værre er det, at man med denne “noble” handling pisser på alle dem, der tog risikoen alvorligt, tog fastforrentede lån og betalte prisen for den tryghed, de gav. I forbindelse med fremlæggelsen af redningsplanen ymtede Espersen noget om, at man med planen forventede at vende tilbage til “normale” tilstande i økonomien. Problemet er blot, at normaliteten i den kapitalistiske økonomi er tilbagevendende økonomiske kriser, og regeringen har med sine statsindgreb leveret en tavs, men sønderlemmende kritik af den økonomi, de selv lovpriser i andre sammenhænge. Når man som regeringen gør, tager skattekroner og lægger et økonomisk sikkerhedsnet ud under økonomiske fribyttere, der i forvejen har levet i sus og dus og har skaltet og valtet med pengene, så må staten – skatteborgerne – vel have noget til gengæld? Herunder større styring og regulering af den finansielle sektor, banker, kreditforeninger, pensionskasser osv. I det hele taget peger regeringens handlinger på dette område på nødvendigheden af en radikal anden politisk dagsorden.