19. november 2008 arkiv

Endnu mere musik i herreværelset…

19. november 2008

Som det vil være læserne bekendt, har capac lidt efter lidt udbygget herreværelsets hi-fi-anlæg. Først med forstærker og receiver i mærket Pioneer. Og så med en centertung – og velspillende – cd-afspiller af mærket Teac. Og nu får de så følgeskab af et par vintage-højtalere af mærket Pioneer (Pioneer S-J7). Auktionsgevinst formedelst 150 kr. Jeg tog chancen, fordi jeg godt ville have skiftet  to i øvrigt velfungerende B&O-højtalere ud. B&O-højtalerne er flade kasser, der bedst passer til at blive monteret oppe på en væg. Men jeg ville gerne have nogle, der kunne stå i en reol – alternativt på “fødder” på gulvet. Og det kan de omtalte.
Jeg har endnu ikke fået dem testet af (mangler nogle gode kabler) og har ikke kunnet finde andre oplysninger på dem, end at de forhandles blandt audiofile nørder derude i cyberspace. Mere om lyden, når vi kommer så langt…

Agneta Fältskog – før hun blev A i ABBA

19. november 2008

Længe før nogen overhovedet  havde sagt eller tænkt ABBA, debuterede en ung blond svensk pige ved navn Agneta Fältskog på grammofonplade. I 1968 for at være mere præcis. Faktisk var det lidt af en tilfældighed, at solopladen udkom. Agneta var dengang sangerinde i et af de mange svenske danseorkestre, der hærger folkeparkerne og enkeballerne; og orkestret havde indsendt en demooptagelse til det lille pladeselskab Cupol, hvor en vis Little Gerhard – kendt svensk rock’n-roller – huserede. På demobåndet var der tilfældigvis nogle optagelser med Agneta; og disse sange gik rent ind hos Gerhard, der straks fik fat i pigebarnet og fik lavet en kontrakt med hende. Først udsendtes singlen Jag var så kär /Följ Med Mig, der røg lige ind på Svensktoppen, Sveriges svar på Dansktoppen (eller rettere: omvendt). Siden fulgte en single mere og så albummet.  Det er svensk balladepop i renkultur; men stemmen, der satte sit markante præg på ABBA, er ikke til at tage fejl af. Den har klasse.

Agneta i en langt senere udgave, der viser, at hun stadigvæk kan synge. Jackie DeShannons klassiker: When you walk in the Room…

Johnny Cash i fængslet

19. november 2008

Min vej ind i Johnny Cash’s univers førte gennem fængslerne. Johnny Cash at San Quentin blev et stort hit – også i Danmark – og det var dér, jeg for alvor opdagede the Man in black. Mere af samme slags fik man med Cash At Folsom Prison, der netop er kommet i en Legacy Edition – uden de famøse beep-lyde som erstatning for Cash’s bandeord og grimme gloser. Knap så megen international opmærksomhed fik Cash’s optræden i fængslet i Österåker små 30 kilometer nord for Stockholm. Det er nærliggende at tænke, at amerikanerne ville kløjs i titlen (skal du søge efter den på amazon og andre steder, så søg på: Pa Osteraker – æ,ø,ö og å kan de ikke klare derovre). Til forskel fra de to andre plader var den svenske koncert ikke nogen decideret Cash-hits-collection, men indeholder fx stærke versioner af vennen Kris Kristoffersons sange Help me make it through the Night og Me and Bobby McGee. Grammofonpladen udkom i 1973, og sidste år blev den så udsendt på cd i en revideret udgave med flere numre (blandt andet Shel Silversteins A Boy Named Sue) og alternative udgaver. For Cash-tilhængere er den et must.

Smagsprøve her.

Johnny Cash the final Folsom Prison Blues (6/21/2003)

Easy Come, Easy Go – Marianne Faihfull

19. november 2008



Næppe har man spottet Marianne Faithfull blandt tilhørerne til Stones’ koncert i Parken anno 1969, før nyheden om et splinternyt album tikker ind. Hendes 22. af slagsen. Titlen er Easy come easy go (efter en Bettie Smith-sang), og den består i coverversioner af en lang række gode sange:
Easy Come, Easy Go disc one:

01 Down From Dover (Dolly Parton)
02 Hold On, Hold On (Neko Case) [ft. Chan Marshall and Sean Lennon]
03 Solitude (Billie Holiday)
04 The Crane Wife 3 (The Decemberists) [ft. Nick Cave]
05 Easy Come, Easy Go (Bessie Smith)
06 Children of Stone (Espers) [ft. Rufus Wainwright]
07 How Many Worlds (Brian Eno) [ft. Teddy Thompson]
08 In Germany Before the War (Randy Newman)
09 Ooh Baby Baby (Smokey Robinson and the Miracles) [ft. Antony Hegarty]
10 Sing Me Back Home (Merle Haggard) [ft. Keith Richards]

Easy Come, Easy Go disc two:

01 Salvation (Black Rebel Motorcycle Club) [ft. Sean Lennon]
02 Black Coffee (Sarah Vaughn)
03 The Phoenix (Judee Sill) [ft. Sean Lennon]
04 Dear God Please Help Me (Morrissey)
05 Kimbie (Jackson C. Frank)
06 Many a Mile to Freedom (Traffic)
07 Somewhere (a Place for Us) (Bernstein/Sondheim) [ft. Jarvis Cocker]
08 Flandyke Shore (traditional) [ft. Kate and Anna McGarrigle]

Pladen skulle komme i begyndelsen af det nye år og udløse en række koncerter i Europa. Med sig på pladen har fru Faithfull en række kændisser – fra Keith Richard over McGarrigle-søstrene til Nick Cave. Det kan kun være interessant at høre, hvad der kommer ud af det…

The beautiful Miss Marianne Faithfull – Something Better (1968) – Rolling Stones Rock and Roll Circus