29. november 2008 arkiv

Mae Mercer – bluessangerinde – 12.06.1932-29.10.2008

29. november 2008

Jeg opdagede lige, at bluessanger- og skuespillerinden Mae Mercer for nylig døde i en alder af 76 år. Mae havde en – for en bluessangerinden – usædvanlig karriere, fordi hun som ganske ung slog igennem i Europa. Det var hendes store held, at de blueselskende franskmænd lavede et tv-program – Singing The Blues: Mae Mercer Blues – der med et slag gjorde hende kendt i blueskredse. Inden hun vendte tilbage til staterne i slutningen af tresserne, nåede hun at indspille film i Italien og spille sammen med en række kendte engelske musikere, blandt andet The Artwoods, der talte Ron Woods storebroder, Art, Keef Hartley og Jon Lord (Deep Purple). Efter sin hjemkomst gjorde hun sig blandt andet bemærket som filmskuespillerinde i to Clint Eastwood-værker. Den ene Dirty Harry, hvor hun agerede moder til et myrdet barn.
Mae Mercer havde en unik, mørk og dyb bluesstemme, som vi heldigvis kan lytte til hinsides graven. Hvil i fred.

Fra nørderiets overdrev – Eleanor Rigby

29. november 2008

New Musical Express beretter, at et hospitalsdokument med underskriften “Eleanor Rigby” er blevet solgt på en auktion for 115000 £. Damens navn skulle angiveligt være det, der inspirerede Paul Mccartney til sangen. Tja.

The Beatles – Eleanor Rigby