27. november 2008 arkiv

Knap så Fair Trade…

27. november 2008

Her til morgen drak jeg som sædvanlig en glas appelsinsaft. Denne gang et Fair Trade-produkt. Hverken ringere eller bedre end de fleste af den slags juicer på karton. Og juicen smagte ikke dårligere, selv om jeg i går så og hørte om DRs dokumentarfilm, der “afslørede”, at det ikke helt gik så fair til derude, hvor appelsinerne til min juice, tebladene til fruens te osv. bliver høstet. Arbejderne får ikke del i de ekstra penge, de burde i følge ideen. Pengene gik i de “forkerte lommer”. Nogen udbyttede nogle andre. Den gamle historie om igen.
Jeg har stor sympati for fair-trade-ideen, men sætter også et stort spørgsmålstegn ved om en uafhængig, idealistisk organisation som Max Havelaar kan ændre noget varigt i den såkaldt “fattige verden”. Så længe EU og andre vestlige lande omgærder sig med toldmure og andre selvbeskyttende foranstaltninger over for den tredje og fjerde verden, og så længe regimerne i disse verdensdele er alt andet end demokratiske, så er det svært at forestille sig, at fair-trade-bevægelsen kan udrette de store mirakler. Alligevel støtter jeg sagen. Det handler også om håbet om en mere retfærdig indretning af verden.

Cody – dansk anti-folk…

27. november 2008

Ivan, der spiller i Oliver North Boy Choir og også er blogbestyrer, har været så venlig at skrive til mig og opfordre mig til at lægge øre til ‘det bedste band i DK’. Og sådan en opfordring kan jeg da ikke sidde overhørig. Cody har endnu ikke udgivet en plade, men til januar skulle der komme en EP på indiepladeselskabet Slow Shark Records (der er dansk).
Cody er Kaspar Kaaes projekt. Han får musikalsk assistance af Moogie Johnson og Tobias Lange. Stilen omtales som anti-folk. Jeg skal nok afholde mig fra at definere det. Men måske får man en fornemmelse af, hvad det er, når inspirationskilderne kan være Ryan Adams, Sparklehorse og Sixteen Horsepower. Eller endnu bedre: Slå lyttelapperne ud og lyt med på Codys myspace-side – her. Man kan også downloade en håndfuld sange med gruppen på BandBase – her.
Om det er det bedste band i DK, kan man altid slås om, men ingen tvivl om, at det er gefundeness Fressen for alle, der elsker low-fi-alt-country og den slags. Tilbagelænede, melodiøse sange, som vil passe fint til min mp3-afspiller. Jeg vil se frem til at omtale EP’en, når den engang kommer ud på markedet.

 

Genhør: George Harrison – Live in Japan

27. november 2008

Vi springer lidt i kronologien. Harrison er også mester for et par live-albums. Det mest kendte er The Concert For Bangla Desh (som jeg vil vende tilbage til…). Knap så succesombrust er hans livealbum fra Japan fra 1992. Ikke desto mindre er det vellykket udgivelse fra en turné, der var en stor succes for Harrison.
Turnéen kom i stand, efter at Harrison havde bedt sin gamle ven og konkurrent Eric Clapton om at komme med. Sammen med et band bestående af Steve Farrone (tr.), Ray Cooper (perc.), Greg Phillinganes (key., vok.), Chuck Leavell (key.,vok.), natha East (bas, vok.), Andy Fairweather Low (gui., vok.), Tesa Niles (vok.) og Katie Kissoon (vok.) leverer de to frontguitarister en tur gennem Harrisons sangkatalog fra Beatlesdagene og frem til det sene værk Cloud Nine. Det er slående, hvor tilbagelænet Harrisons udgaver af sangene er. Fx lyder det gamle nummer Taxman (fra Revolver) på samme tid meget loyalt over for Beatles-udgaven – og så helt laid-back… Jeg tror, at det fortæller meget om musikeren Harrisons rolige og venlige tilgang til tingene. Albummet er et rigtigt feel-good-album, som man ikke kan blive andet end i godt humør af at lytte til. Og så får man en demonstration af, hvor god en sangskriver Harrison faktisk var. Anbefales uden forbehold.

 

Taxman — George Harrison and Eric Clapton (live)

Hjælp mig gennem natten…

27. november 2008

En af Kris Kristoffersens bedste sange må være uden tvivl være Help me through the Night. En sang om de basale ting i livet: Om den eksistentielle ensomhed, der kun kan ophæves gennem (d)en anden; om at livet er her og nu (lad djævelen tage i morgen og i går er død og borte, og det er trist at være alene…), om erotikken som det sted, hvor to bliver en og alt andet ligegyldigt…  Her i Sammi Smiths nedtonede, uglamourøse, latent erotiske udgave.

Sammi Smith — Help Me Make It Through The Night

Mads Doss han var en en kon koltringsknæjt

27. november 2008

Her til morgen greb jeg mig selv i at nynne nedenstående sang, som jeg ofte hørte og brummede med på, da jeg gik i folkeskolen. Den var et hit blandt pigerne. Jeg kan huske, at jeg undrede mig meget over, hvad en “kon koltringsknæjt” var for en størrelse. Og min lærer var flink til at forklare det (kon betyder en lille smule, koltring er en halvvoksen knægt).


Mads Doss
Mads Doss han war en kon koltringsknæjt,
han gek mæ foeren i hien,
imell så slow han lyng te en bejt,
imell så band han åu vien
en liim te hans muer, å så sang han imell,
di hoer ed så vit, nær han tow te å hwell:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih.

Mett Kølvro war en kon stonthostøs,
gek åsse mæ foeren i hien,
å somti hun swedt, å somti hun frøs,
den drywwen slet ett hun ku li en.
Hon snøwsed imell, få hin dawwen wa lång,
iwessomda tahrt hon sin klukker, å sang:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih.

å somti di mødtes så his å så hæhr,
od mælmad, å språkked så knøwt da,
å let om let fek di hwerranner så kjæhr:
Jen kam, næ den åhn ga en hwøwt da.
å næ di had ett, gek di hwæ te sit hjaer,
å sang, så de gjall owwe mosser og kjaer:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih!

Såen gek da en sommer, å da gik flier.
Lieg kjærrester så de fann o da.
I hien kam di no ikke mier,
men hjemm ve hweranner di lo da.
å så bløw di gywt å behøwd ett å sønng,
som fahr di had gjow, i de båreste lønng:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih!

Tekst: St. St. Blicher, 1842

Rod Stewart igen…

27. november 2008


Pudsigt som tingene flasker sig. I går havde en kollega, som jeg ellers ikke har meget tilfælles med, medbragt Rod Stewarts seneste udgivelse Some Guys have all the Luck. En slags greatest hits. Og den rummer næsten alle mandens store sange. Som fx Mandolin Wind…

Rod Stewart & Ron Wood – Mandolin Wind

G’nat

27. november 2008

Jeg ligger i natten, fast besluttet på at holde mig vågen, så jeg kan opleve det øjeblik, jeg falder i søvn. Det lykkedes heller ikke denne gang…

(Barndomserindring)

Good Night – The Beatles