12. maj 2022 arkiv

Dagens album: Ry Cooder, Taj Mahal og Joachim Cooder

12. maj 2022
Those guitars. That way of phrasing songs. The grittiness and musicality – all of it makes my heart sing again! [kommentar til videoen, siger det hele]
Get on board

Ian Dury – 80

12. maj 2022

Ian Robins Dury, en af de mest originale bidrag til britisk punk og new wave, blev kun 57 år og døde i 2000 af en kræftsygdom. Men musikken og teksterne er her stadigvæk.

Kilburn and the high roads

..and the Blockheads/ New Boots and…

Fra EF til EU og videre til – Europas Forenede Stater eller?

12. maj 2022

Den forestående folkeafstemning har sendt mig tilbage i tiden. Til dengang jeg gik i gymnasiet. Halvvejs gennem gymnasiet var der folkeafstemning om Danmarks optagelse i EF (De europæiske fælleskaber). EU var endnu ikke en realitet. Dengang handlede det primært om at blive en del af det, der siden blev omtalt som “det indre marked”, altså om samhandlen mellem de europæiske lande. Jeg husker endnu, hvordan en religionslærer (eller nok rettere: kristendomslærer), en lokal præst, forsøgte at overbevise os om, at det ville være godt at være medlem af EF, for så blev champagnen billigere. Nu drak jeg ikke champagne dengang, og i øvrigt kunne jeg ikke stemme den 2. oktober 1972, fordi man skulle være fyldt 20 år, og det var jeg ikke. Men alligevel var jeg blevet så politisk (op)vakt – af blandt andet historieundervisningen og debatten blandt de politisk aktive gymnasiaster, at jeg ikke brød mig om tanken om, at Danmark skulle indgå i et protektionistisk EF og heller ikke om de perspektiver, der lå i et sådan samarbejde. Et perspektiv, der dengang blandt blev formuleret af den fremtrædende konservative tyske politiker Franz Josef Straus (1915-1988), der i en bog skitserede visionen om en union af europæiske stater.

Danskerne stemte ja til EF med 63,4 % for og 36,6% imod. Et klart ja, men også et resultat, der afslørede en vis lorenhed ved projektet blandt danskerne. Siden dengang har jeg selv haft et ambivalent forhold til europæisk samarbejde. På den ene side synes jeg, at det er godt med et samarbejde. På den anden siden så er der meget galt med den måde, samarbejdet er på og udvikler sig på.

I begyndelsen af 1990’erne skulle vi så stemme om den såkaldte Maastricht-traktat. Eller som den også hed: Traktaten om Den europæiske Union. Altså et kvalitativt skridt videre fra EFs handelsfælleskab. Nu skulle vi unionificeres, forenes i et EU. Men i juni 1992 sagde danskerne nej til unionen. Med et flertal på kun 50,7%. Lorenheden var der stadig. Den franske præsident blev så fortørnet over danskernes nej, at han iværksatte en fransk afstemning, der skulle vise danskerne, at franskmændene var mere EU-positive. Men det var de ikke. Det blev et ja med kun 51.05% ja-stemmer. Og splittelsen var så stor i Europa, at man måtte finde kompromisser for at projektet ikke skulle gå helt i vasken. Og derfor lavede man Edinburgh-protokollen, der sørgede for en særordning for Danmark, som så kunne tiltræde EU. Og protokollen indeholder de fire forbehold, som vi har i dag: 1. At Danmark ikke  deltager i den fælles forsvarspolitik og Den Vesteuropæiske Union; 2) At Danmark ikke deltager i møntunionen (Euro-samarbejdet); 3) At Danmark tager forbehold over for unionsborgerskab, der kun bliver et supplement til dansk statsborgerskab og endelig 4) at Danmark kun deltager i politi- og asylsamarbejdet på mellemstatsligt niveau. Med til aftalen hører også, at Danmark tager forbehold over for selve unionsmålsætningen (at det, at Europa skal tilstræbe en union) og at forbeholdene glæder lige så længe, danskerne ønsker det. Og med disse forbehold blev Maastricht-traktaten så tiltrådt af Danmark.

Nu står vi så over for en afstemning om et af forbeholdene, nemlig forsvarsforbeholdet. Og selv af min lille gennemgang her, kan man vel se, at det er endog meget problematisk at løsrive spørgsmålet om forsvarsforbeholdet fra selve ideen om en stadigt mere integreret union af de europæiske stater? Det er svært ikke at tænke, at hvis først forsvarsforbeholdet ryger, så er der ikke langt til at hele Edinburgaftalen er fortid og EU for alvor er blevet en union. Og man må så spørge sig selv, om det er det, man ønsker?! Jeg gør ikke. Jeg ønsker ikke at EU udvikler sig videre ad det spor, det har kørt på i mange år med en voksende overstatslig styring, en liberalistisk kapitalistisk økonomi, fælles militære operationer – i en verden, hvor der er brug for større global udsigt, mere demokrati, lighed osv.

Hav et godt valg, når vi når så langt. Nej, jeg har ikke ændret grundholdning siden dengang i gymnasiet.

I stedet for partilederdebat: CSNY/Déjà Vu

12. maj 2022

Ja, terningekastet ville, at jeg omsider fik set dokumentaren fra 2008 CSNY/Déjà Vu, hvor instruktøren Richard Starkey (= Neil Young) ser på Crosby, Stills, Nash & Youngs karriere – fra de unge år og frem til Freedom of Speech-turnéen i 2006, som fører dem rundt i de amerikanske stater.

Den røde tråd i filmen er Neil Youngs engagement som krigsmodstander (som fx udmøntede sig i Living with War). Og hvordan han får de tre andre, ældre kolleger med på ideen og gør den til et tema for deres turné. Undervejs møder vi veteraner fra Vietnamkrigen og Irakkrigen og andre – fx familiemedlemmer – der hver på deres måde har fået krigen tæt ind på livet. Og Young lægger ikke skjul på, at hans og vennernes holdning skiller vandene i et USA, der i disse år er splittet helt ind i kernen af nationen. Og også hans modstandere kommer til orde i filmen. Det gør den ekstra seværdig.

Musikken fejler ikke noget, selv om de fire herrer efterhånden har nået pensionsalderen i filmen og selv om de i starten er lidt rustne og tager let på det med at øve sig inden turneens start. Da de først kommer i gang, så kører det, og publikum er med musikalsk set – også modstanderne.

Hvis man er til Neil Young og C,S,N & Y, så er den et must – ikke mindst som en påmindelse om, at man ikke behøver at falde af på den holdningsmæssigt, fordi man er kommet til års, og fordi dens holdninger i disse konflikttider er mere relevante end nogensinde før.  Filmen findes på dvd og kan streames forskellige steder (ligger bl.a. i DRs arkiv).

CSNY Dejà vue – live