23. maj 2022 arkiv

Jeg kan ikke sove

23. maj 2022

I den just publicerede Nationale Sundhedsprofil for 2021 står at læse:

I alt 15,0 % af den voksne danske befolkning har
været meget generet af søvnbesvær og søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder (17,7 %)
end blandt mænd (12,2 %). Andelen er størst blandt
kvinder i aldersgruppen 16-24 år (23,1 %). Der ses en
klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der har været meget generet af søvnbesvær og søvnproblemer inden
for de seneste 14 dage. Således falder andelen fra
20,0 % blandt personer med grundskole som højest
gennemførte uddannelsesniveau til 10,0 % blandt
personer med en lang videregående uddannelse.
I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning i andelen, der har været meget generet af søvnbesvær og søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, fra
10,2 % i 2010 til 15,0 % i 2021.

Og det får mig så til at tænke på følgende overvejelser fra litteraten Erik A. Nielsen, skrevet for 40 år siden, men efter min mening stadigvæk gyldig og værd at tænke over:

“Søvnløshed er en af den moderne civilisations mest karakteristiske følgevirkninger.
Det er ikke kun ved indfaldsvejene, hovedbanegårdene og
lufthavnene, storbyen holder mennesker vågne ind i udmattelsen.
Hele civilisationens form og udfoldelse er støjende, selv hvor det
udvendige øre ikke er synderlig plaget. Det støjende kan ligesåvel
skyldes en upersonlig plagsomhed, der ikke vil slippe sit tag i vores
sanser og bevidsthed. Moderne civilisation sover ikke; den nedsætter
måske sit aktivitetsniveau et par korte timer efter midnat, men
rotationspressen fortsætter, skifteholdsarbejderne fortsætter, de første
buschauffører står op næsten samtidig med at de sidste går i seng,
de gulvvaskende og vindues-pudsende hærskarer gør butikker,
fabrikker og samfærdselsmidler i stand til næste dags brug. De fleste
af dem forstyrrer ikke natteroen meget med deres aktiviteter, men
alligevel kan man somme tider fornemme, at de tilsammen udgør en
så stor sum af natlig vågenhed, at roen i verdensrummet går tabt. /…
/ Det er måske den såkaldte modernismes egentligste kendetegn, at
den menneskelige bevidsthed uafbrudt befinder sig i alarmeret
tilstand, eller burde befinde sig i alarmeret tilstand, hvis den kunne
præstere det.”

(Erik A. Nielsen Søvnløshed. Modernisme i digtning,
maleri og musik. 1982)

PS. Jeg har citeret denne tekst før, nemlig i min gamle smartlog. Men jeg synes, det fortjener et optryk.

opdatering 28/1-2023:

Og i dagens nyhedsstrøm læser man følgende:

For personer i aldersgruppen 45 til 64 år er forbruget af sovemedicinen melatonin steget markant de seneste ti år. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge Berlingske.

I 2011 havde 8.150 personer i alderen 45 til 64 år indløst en recept på melatonin. I 2021 var tallet steget til 28.005 personer i aldersgruppen, som er den voksne aldersgruppe, hvor flest tager melatonin som hjælpemiddel til at sove.

Det er en stigning på over 340 procent på ti år.

Melatoninpiller øger mængden af det døgnrytmeregulerende hormon melatonin i kroppen, så det bliver nemmere at falde i søvn.

Men præparatet er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt, og derfor ved man ikke, hvad bivirkningerne er på sigt. Det mener Poul Jennum, der er overlæge på Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin.

– Jeg er bekymret over, at vi udskriver så meget melatonin, når vi ikke har registreret bivirkningerne systematisk endnu, siger han til Berlingske.

Nielsens overvejelser er stadigvæk aktuelle åbenbart.

Medieforliget – et skræp

23. maj 2022

Regeringen har – med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i spidsen – lavet et medieforlig med den såkaldte venstrefløj i Folketinget. De borgerlige har ikke ønsket at være med.

Af forliget fremgår det blandt andet, at de internationale streamingtjenester – Netflix, HBO, Disney+ osv. – skal betale et såkaldt “kulturbidrag” på 6% af deres omsætning. Beløbet skal sikre, at der produceres dansk kultur, f. eks. danske serier.

Det lyder da også besnærende. Men en ting er øremærkede penge til dansk kultur. Noget andet er, hvordan vi sikrer os, at de førende danske tv-kanaler – DR og TV2 – får lavet nok danske programmer. Det handler jo om – ikke penge – men indhold og form, og derfor om politisk styring af programpolitikken. Er det – for eksempel – i orden, at rigtig mange, også populære, programmer er programidéer, der er indkøbt i udlandet. Tag for eksempel de meget populære bageprogrammer, der samler store dele af befolkningen foran tossen? Hvordan sikrer man politisk set, at der sker en dansk programudvikling og -produktion, hvis ikke man fastlægger nogle overordnede linjer sådan rent politisk? Det vil også være med til at bryde den ensformighed, der er over de danske tv-kanalers programudbud, hvor såvel DR som TV2 har samme programtyper (livsstilsprogrammer blandt andet: hver sit ejendomsmæglerprogram, hver sit hjemme-hos-en-type-programmer og så videre).

Så vidt jeg kan læse medieaftalen, så handler den primært om, hvordan pengene skal bruges. En undtagelse er måske oprettelsen af et center for graverjournalistik. Det handler selvsagt om at lave et center, der kan støtte journalister ved medierne i arbejdet på at kulegrave sager og emner. Det handler derfor om at opkvalificere journalistikken på et område, der i disse SOME- og avisdødstider, er en truet genre. Hvilket selvfølgelig er godt, selv om man kunne ønske at gravejournalistik var en del af det daglige arbejde på aviser, tv- og radiostationer.