13. maj 2022 arkiv

Donovan og Led Zeppelin

13. maj 2022

Når man roder rundt i musikhistorien falder man over mangen en sjov oplysning. Så som, at Led Zeppelin leverede backup til Donovans singlehit fra 1968 “Hurdy Gurdy Man“. Ganske vist var Led Zeppelin ikke en gruppe endnu, men bassisten John Paul Jones var arrangør og spillede bas, John Bonham spillede trommer og Jimmy Page guitar. Så kun forsanger Robert Plant var ikke med.

Der var dog andre musikere ind over, og der hersker lidt usikkerhed om i hvilket omfang de tre zeppelinere spiller på sangen, men ikke om, at de var med. Og det er i øvrigt ikke så mærkeligt at de figurerer her, for de levede af at være studiemusikere i tiden før The New Yardbirds og Led Zeppelin.

I øvrigt blev sangen produceret af den kendte Mickey Most og Donovan skrev sangen, da han var med the Beatles i Indien.

Jakob Haugaard – 70

13. maj 2022

En af dansk kulturlivs særlinge, dansk-færøske Jakob Haugaard, fylder 70 år i dag. Her vil jeg især kippe med flaget for Haugaards musikalitet. Han dukkede op på min radar i halvfjerdserne, hvor han var som medlem og frontfigur i bandet Sofamania tog et kærligt tag på punken og tilføjede den et skud humor (et andet af Haugaards varemærker). Siden var han med i duoen Haugaard og Carlsen, der var et stort navn her i lokalområdet og som var hjemstedet for sangen “Haveje”, som Kim Larsen senere igen gjorde til et folkeligt hit i filmen Midt om natten. Og Haugaard har også haft pæn stor succes som solist, fx med sin version af Billy Ray Cyrus’ “Achy breaky heart”, der fik den danske titel “Hammer hammer fedt”.

Sofamania – Århus by night

Jakob Haugaard – Ta’ en øl

Lou Reed – Rock’n Roll Animal – L’Olympia Paris 1974

13. maj 2022

En inkarnert Lou Reed-fan har opgravet en fin optagelse af Lou Reeds optræden på L’Olympia, Paris, 1974 på sin berømmede Rock and Roll Animal-tur.

Og koncerten findes også i en fin såkaldt soundboardoptagelse – lige her. 

En lokal musikhelt er død: Poul Erik Veigaard – 73 år

13. maj 2022

Vi skal ikke glemme de lokale helte udi musikken. Og det forlyder desværre, at en af dem, Poul Erik Veigaard er afgået ved døden. Han blev ikke mindst kendt for bandet Daisy, som han var en af initiativtagerne til. Et andet medlem, Lars Muhl (kendt fra Warm Guns og senere som spirituel forfatter, foredragsholder m.m.) skriver følgende mindeord på sin FB-side:

Poul Erik Veigaard er død af en blodprop i sit hjem i Aabyhøj søndag aften. Han blev 73 år gammel. Jeg lærte Poul Erik at kende i 60’erne, da han var forsanger og trommeslager i bandet Shaking Phantoms, som dengang var det førende band i Aarhus. Jeg spillede i det mindre kendte Dragon Five, men det var, da jeg i 1968 blev spurgt om jeg ville være med i et nyt band, Daisy, som blev skabt af Poul Erik og Flemming ’Gummi’ Walsøe fra Lee Perkins Group, at et livslangt venskab begyndte. Vi har været igennem tykt og tyndt og gået gennem ild og vand sammen. Jeg har lært så utroligt meget af Poul Erik, så det ikke vil give mening at begynde at remse det alt sammen op her. Han gav så meget til verden og til sine medmennesker, at han alt for ofte glemte sig selv. Lige nu er jeg bare ikke i stand til at sige så meget andet, end at du, Poul Erik, aldrig vil blive glemt.

 

Hvis man er bruger af Facebook, så kan man se Daisy (m. Veigaard og Muhl) give The Kinks’ “Tired of Waiting” til gode i 2014 – her.

Capac anbefaler: Sp-Just-Frost – Lys det op

13. maj 2022

Bag navnet SpJustFrost gemmer sig Esbjen Just (sang og piano), Henrik SP Schou Poulsen (bas, kor og koklokke) og Søren Frost (trommer, kor, tamburin), og i den konstellation drager de rundt i landet og spiller for folk, der gerne vil danse lidt, hygge sig og have en god aften. Brugsmusik kaldte man det engang. Nogle gange lidt nedsættende, fordi musik på plade var finere og mere kunst. Men egentlig bare en betegnelse for det populærmusik altid har drejet sig om, nemlig at bringe mennesker sammen i festligt lag for at have en god stund sammen. Funktionel musik, der primært tager sigte på netop det og ikke gemmer sig bag alskens kunstneriske ambitioner og prætentioner.

Og når SpJustFrost nu udsender en dansksproget EP (eller om man vil: mini-LP), så skal det nok forstås sådan: Som et visitkort og en invitation til at komme ud på de små spillesteder rundt omkring i landet og en på opleveren sammen med de tre spilleglade bandmedlemmer. En invitation, man som musikøre burde tage imod med kyshånd.

For Sp, Just og Frost leverer en god omgang stærkt svingende, dansant rock, der er stykket sammen lydefrit af elementer fra blues, jazz, funk o.a. Og de har også leveret nogle mundrette syng-med-tekster, der tager temperaturen på en del af vor tids problemer og temaer uden at det bliver alt for alvorligt. Hvad enten det drejer sig om klimakrisen, overproduktion af grise eller noget helt tredje, så handler det først og fremmest om at levere en medrivende sang, der skal underholde og ikke belære os om noget som helst.

SPJustFrost kender deres betydning og mission i dansk musikliv.  Og det er godt i disse MGP-tider, at nogen ikke forstiller sig, gemmer musikken bag iøjnespringende selviscenesættelse og mega-watt-belysning, men holder fast i populærmusikkens elementærgrammatik. Og det er lige, hvad SPogCo gør. Leverer en herlig, svingende omgang brugsmusik (i allerbedste betydning og forstand), der kun giver en lyst til at finde danseskoene frem og gå-i-byen-tøjet og så ellers finde ud af, hvor de næste gang kommer forbi.  At musikken så også er absolut lytteværdig på anlægget derhjemme er blot et ekstra stort plus. Så der er al mulig god grund til at finde EP’en på diverse streamingtjenester eller få fat i EP’en, hvis man er så heldig. Hermed varmt anbefalet.

PS. Og så medvirker selveste Ole Fessor Lindgreen på et nummer med sin trombone.

SP-Just-Frost: Lys det op. Egen produktion. Gateway Music. Udkommer i dag.

Lyt med her