10. oktober 2008 arkiv

Mere erindringsmad: risklatter

10. oktober 2008

Jeg ved ikke om det var mellemmaden eller den forestående jul (som flere forretninger allerede har taget hul på!), der satte associationen igang. I hvert fald kom jeg til at tænke på risklatterne, som både min mor og min farmor lavede af de risengrødsrester, der blev til overs. Halvtredserne og de tidlige tresser var – for nogle i det mindste – nøjsomme år, og man smed ikke madrester ud, med mindre de var uspiselige. Derfor risklatterne eller klatkagerne. Jeg elskede dem. Måske fordi de var rigtigt tilberedt med æg og reven citronskal – plus det søde: syltetøj, sukker eller sirup. Opskriften findes endnu.

Santana – løve – menneske

10. oktober 2008

“Kan du se, hvad det forestiller?”, spurgte min navnebroder. Santanas første album var udsendt, året var 1969, og han havde et eksemplar af den imponerende latino-rock-skive. Jo, det kunne jeg selvfølgelig godt. Løvemennesket. Mennesket i løven. Løven i mennesket. Men først og fremmest var jeg som mange andre indfanget af Santanas banebrydende, suggestive musik.

SANTANA LIVE 1969

Arbejdsmarkedsharmonisering

10. oktober 2008

Regeringen er godt i gang med at smadre det fleksible danske arbejdsmarkedssystem, der i årevis har været et forbillede for andre lande. Nu vil man ikke alene reducere ledighedsperioden til to år, man vil også begrænse de højtuddannede unges muligheder for at få en ordentlig start på karrrieren ved at reducere deres dimittendsats (for enlige). Konsekvenserne er allerede blevet påpeget af flere. For det første vil endnu flere blive skubbet ud i bistandssystemet og blive tabere i samfundet. For det andet vil udsigten til en usikker tid efter fx et universitetsstudie få nogle – måske mange – unge til at fravælge uddannelsesvejen. For det tredje vil de forringede forhold for ledige sandsynligvis få fagbevægelsen til at kræve større tryghed i ansættelsen for sine medlemmer, fx i form at forlængede opsigelsesvarsler. Noget, der giver de ansat større tryghed, men dræber den lovpriste fleksibilitet. Man kan sige, at regeringen harmoniserer på arbejdsmarkedsområdet. Vores unikke model erstattes af noget, de andre er trætte af ude i Europa…

1968: Spooky Tooth – It’s All About

10. oktober 2008

1968 var også det år, hvor det progressive, engelske band Spooky Tooth debuterede med albummet It’s All About. Spooky Tooth bestod oprindeligt af Mike Harrison (tangenter og vokal), Greg Ridley (bas og sang), Luther Grosvenor (guitar og sang), Mike Kellie (trommer) og Gary Wright (orgel og sang). Med mange udskiftninger har Spooky Tooth været på banen helt frem til 2004. Det er dog især deres første par plader (specielt nr. 2: Spooky Two), der fremhæves som noget særligt. Spooky Tooths lyd var speciel, fordi de brugte både piano og orgel på samme tid.

Spooky Tooth – That was only yesterday 1969

Nøgenforskrækkelse – Kultursammenblanding – på godt og ondt

10. oktober 2008

Hos bibliopaten faldt jeg over et citat, der stammer fra en “yngre muslims kvinde”: “Jeg kommer ikke på de danske strande om sommeren, jeg føler mig fremmed over for al den nøgenhed”. Nøgenforskrækkelse kalder bibliopaten fænomenet. Og det slog mig, at netop dette spørgsmål om nøgenhed og forholdet til nøgenheden, som er grundlagt gennem opvæksten og socialisationen, fortæller noget om, hvor problematisk kultursammenblanding er. Hvordan mon det føles at komme fra en kultur, hvor nøgenhed er noget, der kan og bør skjules (lange klædedragter, slør, burkaer…), til en kultur, hvor nøgenheden ikke bare er iøjnefaldende, men ligefrem anmassende – på stranden, på gaden, i reklamer osv.?! Jeg forestiller mig at følelserne – sådan som de jo som oftest er – er ambivalente. Man frastødes og tiltrækkes på samme tid. Jeg tænker på tyrkiske mænd, jeg ofte har set på stranden om sommeren, hvor de sidder på afstand i deres habitter og beskuer den danske nøgenhed. Og de indvandrerdrenge og -mænd, der ikke vil afklæde sig deres badebukser i svømmehallens baderum, men heller ikke kan undlade at kigge på de nøgne danske drenge og mænd…
Jeg er af den overbevisning, at den slags indarbejdede holdninger er meget svære at ændre på. De er en del af ens identitet. Og det vil sandsynligvis tage en generation eller mere at ændre på det. Det har jo også taget lang til for dansker at ændre deres forhold til nøgenheden..

Pladefund: Scritti Politti – Cupid & Psyche

10. oktober 2008

I brugtbiksen fandt jeg også et meget velholdt eksemplar af Scritti Polittis mest succesfulde album Cupid & Psyche. Den stammer nok fra den sammen samling som Difford og Tilbrook-pladen, for den er fra samme år, nemlig 1985. Og heller ikke spillet meget. Nærmest ikke.
Green Gartside og Scritti Politti repræsenterede den intelligente, dansante mainstream-pop-del af post-punk-perioden. Efter at have slået navnet fast med Songs to Remember (den med sangen om den franske filosof Jacques Derrida) indtog de hitlisterne i USA og England med sangene “Wood Beez”, “Absolute”, “the Perfect Way” og “The Word Girl”. Pladen er også et tidstypisk eksempel på en plade, hvor der eksperimenteres opfindsomt med nye teknikker som sampling og MIDI-sequenzing.

Scritti Politti – Wood Beez (Pray Like Aretha Franklin)

Tilbagespoling

Hamborger mellemmad – erindringsstump

10. oktober 2008

Listemageren sendte mig tilbage til barndommen med et kort indlæg om mellemmad. Til min barndoms Hamborger mellemmader, som min mor ofte stak mig i hånden, når der skulle noget indenbords mellem frokost og aftensmad. En simpel, men velsmagende spise bestående af et stykke rugbrød sammenlagt med et stykke fransk- eller sigtebrød. Smør imellem. Eventuelt også sukker. Selv foretrak jeg den simple uden sukker. Jeg kunne godt lide den rene smag af rug- og franskbrød, der løb sammen i munden. Jysk Ordbog skriver følgende: “Naar man er sulten, er det godt at faa en Hamborg´Mellemmad; den mætter godt. Den bestaar af “en Støk Brø (= rugbrød), aa en Støk Kaag” (= sigtebrød). Dette lægges sammen, og saa er der Sukker imellem. SVJy. E kaffe ladt æ stå, men tov en hamborre i e haend o gommelt lav æ strøvve hen øvve e gammel kjergård = kaffen lod jeg stå, men tog en hamborgermellemmad i hånden og gumlede, mens jeg skyndte mig hen over den gamle kirkegård.”. Min mor omtalte altid maden som en Hamborger mellemmad (et vestjysk navn). Den går også under navnet Amagermad.