9. oktober 2008 arkiv

Difford & Tilbrook på vinyl…

9. oktober 2008

Tilfældet – min følgesvend gennem livet – ville, at jeg i den lokale genbrugsbiks faldt over et særdeles velholdt eksemplar, (der tydeligvis har stået uberørt på en pladereol i mange år – måske et fejlkøb?) af Glen Tilbrooks og Chris Diffords ene-stående album “Difford & Tilbrook” fra 1984. De to herrer var/er, som bloggens læsere nok vil vide, sangskrivere i bandet Squeeze, der var på capacs hjerne her til morgen og i øvrigt stod for noget af det mest engelske powerpoprock i halvfjerdserne og firserne.
Squeeze, der blev dannet i 1974, gik i opløsning i 1982, og det var i tomrummet efter bruddet, at de to sangskrivere lavede deres duo og indspillede omtalte album, der af mange opfattes som en Squeeze-plade, fordi Difford og Tilbrook har været kernen i gruppen, også efter gendannelsen i 1985. Flere af pladens numre kan da også genfindes på Squeeze-compilations som Piccadilly Collection og Excess Moderation (1996).
Albummet er produceret af den kendte Tony Visconti og har en klar firserlyd. Diffords & Tilbrooks sans for at skrive iørefaldende sange og intelligente tekster er, som den altid har været.

Great Balls of Fire

9. oktober 2008

Jerry Lee og hans meget unge kone

Arthur mener at vide, at det i går var 50 år siden, Jerry Lee Lewis indspillede Otis Blackwells og Jack Hammers “Great Balls of Fire”. Men følge mine oplysninger er skete det den 8. oktober 1957, altså for 51 år siden. Det skal nu ikke forhindre os i at omtale den vitale sang, der blev indspillet på det legandariske Sun Studio. Sangen blev straks et hit og har været en rock’n roll-klassiker lige siden.
Som Arthur antyder, så er der nok ikke nogen tvivl om, at de omtalte ildkugler har karakter af seksuel innuendo. Andre har forsøgt at lægge noget religiøst i teksten (Helligåndens tunger af ild…), men læser man omkvædet i sammenhæng, så er det lidt svært at se den forbindelse…

You shake my nerves and you rattle my brain

Too much love drives a man insane

You broke my will, But what a thrill

Goodness, gracious, great balls of fire

I laughed at love ’cause I thought it was funny

You came along and moved me honey

I’ve changed my mind, this Girl is fine

Goodness, gracious, great balls of fire

Kiss me baby, ooooh feels good

Hold me baby, I’m gonna love you like a lover should

Your fine, so kind

Got to tell this world that your mine mine mine mine

I chew my nails and I twiddle my thumbs

I’m real nervous, but it sure is fun

C’mon baby, you’re driving me crazy

Goodness, gracious, great balls of fire!!

Jerry Lee Lewis – Great Balls Of Fire 1957

1968: Mere Bee Gees – Idea

9. oktober 2008

Brd. Gibb var højproduktive i starten af deres karriere, hvilket gav sig udslag i, at de udsendte endnu et album i 1968 med titlen Idea. Ideer var der åbenlyst nok af, og på albummet finder man da også flere sange, der blev “landeplager” det år: Fx “I’ve Gotta Get a Message to You” og “I Started a Joke”.
Albummet udkom i flere forskellige versioner i USA, England og Europa. Og da cd’en blev udsendt rådede man bod på det ved at samle materialet, så alle kunne få glæde af sangene.
Jeg kan huske, at Bee Gees var faste gæster på den danske hitliste hos Mylius. Stort set alle deres singler blev også danske hits. Men man bør unde sig at gå på jagt på deres tidlige albums, for der ligger mange oversete sange.

Nobels litteraturpris – hvem mon får den?

9. oktober 2008

Netop nu afgøres det, hvem der skal have den prestigefyldte litteraturpris fra Sverige. Die Zeit har ladet en lang række litteraturkendere give et bud på en god kandidat. Og overraskende nok (eller måske netop ikke) peger flere på vores egen lyriker Inger Christensen! Læs selv (på tysk) her.

Opdatering: Nej, det blev ikke Inger, der fik den. Heller ikke Philip Roth, selv om flere havde peget på den store amerikaner. Derimod blev det franskmanden Jean Marie Gustave Le Clézio.

Tegan and Sara

9. oktober 2008

Jeg skynder mig at viderebringe en fin Letterman-optagelse med den canadiske duo Tegan and Sara:

Tilbagespoling

1001 album du skal høre før du dør

9. oktober 2008

Min kære veninde Gertrud har sendt mig en omtale af Robert Dimerys bog: 1001 med undertitlen Den ultimative albumguide for alle musikelskere. Bogen er 90 musikkritikeres bud på, hvilke populærmusikalske album fra de seneste 50 år, man bør give en chance. Hvis nogen vil sende capac et anmeldereksemplar, vil han gerne vende tilbage til værket. Ellers får det vente til et evt. bogudsalg…
PS. Jeg bryder mig ikke om bogens dumsmarte titel. Hvad jeg skal høre, skal en flok musikkritere bestemt ikke udtale sig om. Og hvem sige, man overhovedet kan nå at lytte til de mange plader!?

Squeeze-morgen

9. oktober 2008

Hunden ville ikke stå op. Og det ville min krop heller ikke. Og så var det Squeeze kom ind i min vågne bevidsthed med deres sang om at få sort kaffe på sengen:

Squeeze – Black Coffee In Bed – Sådan en dejlig sang…