Inspireret af de gæve vikingers mjød har det lille bryggeri Troldhede frembragt en Honey Ale. Med sødmen fra blomsterhonning har Troldhede fundet en fin balance mellem alens bitterhed og det søde uden af falde i nogen af de to grøfter. Det er bestemt en god ale, men om den er bedre end de gedigne engelske – og langt billigere – fx Bombadiers vil jeg nok sætte spørgsmålstegn ved..
BBC viser den 31. oktober en dokumentarfilm om Neil Young. På BBCs side kan man se nogle interview-klip med forskellige kunstnere, der udtaler sig om manden. Blandt andet den gråblonde engel Emmylou Harris. Den cadeau må være mere værd end en Grammy…
Jeg har allerede omtalt den australske sangerinde Sia, der ud over at kunne synge medrivende også har et særlig talent for det visuelle. Hendes video til sangen Buttons var nærmest en SM-pastiche. Og hendes optræden hos Jools Late Night en fascinerende leg med neon…
Sia – Buttons (live at Later…)
Capac tillader sig at kaste sig lidt ud i reklamens verden og slår et slag for cd’en En Rigtig Reklame Børge fra det lille pladeselskab Frost Records, der har specialiseret sig i nostalgisk musik fra dengang, capac var en hvalp.
Cd’en indholder de tidligere omtalte flexidiscs fra popbladet Børge – dog uden det omtalte interview med tronfølgerparret. I covernoterne kan man læse, at udgiveren Erik Haast startede Børge-bladet i 1966 efter at have eksperimenteret med Beat og Beat+Hit, der ikke rigtig slog an. Det gjorde til gengæld Børge, der – i følge Haaests egne oplysninger – havde et oplag på 50000 eksemplarer. De vedlagte flexidiscs skubbede til salget og nummeret med tronfølgerparret (nr. 15, juni 1967) toppede med hele 70000 eksemplarer. Igen i følge Haaest.
Ud over Børge-indslagene er der en hel række eksempler pop og pigtråd, der stod i reklamens tjeneste. Skovbrynets Kolonialhandel (!), Jolly Cola og konkurrenten Coca Cola, Max Factor, Dandy (tyggegummi), Morris Mascot, Foska m.fl. har indrulleret mere eller mindre kendte navne i deres reklamefremstød. Cd’en er på den måde en god dokumentation af, at selv om den ny musik var “oprørsk”, så var den ikke fremmed for almindelig kommercialisme…
Det er lidt pudsigt at høre skuespilleren Buster Larsen og Hi-Fi-Rockers kaste sig ud i en lang lovprisning af Max Factor med tilhørende kemikalienavne (det var dengang, hvor den kemiske industri var indbegrebet af Fremskridtet). Og Eugen Tajmers klart Elvis-inspirerede “Skovbrynets Twist” lyder ustyrlig morsomt og helt tydeligt som et bestillingsarbejde, som Tajmer udfører med professionel distance.
Pladen er et rigtigt, lille stykke kulturhistorie, og man får genopfrisket lyden fra de mange reklamefilm, man indtog som “forfilm” biografen. Det er også pudsigt at opleve reklamesproget både moralske, pædagogiske og naive form. Tag fx. linjerne fra Foskaner-sangen med Onkel Duus og Tramps: “Forskanere er sunde børn, og sunde børn er nemme børn. Det lyder over hele byen, det er Foska-gryn…”. Eller The Tigers “Kom en tiger i tanken” (legendarisk Esso-reklame), hvor teksten består af følgende: “Kom en tiger i tanken, yeah-yeah-yeah”, gentaget i 2 minutter og 37 sekunder. Så er det slogan vel banket ind i hovedet på de unge! Alt i alt er det en fin lille udgivelse fra det ikke-royale pladeselskab Frost Records. Anbefales alle med nostalgiske tilbøjeligheder for tresserne.
