4. oktober 2008 arkiv

1968: Aphrodite’s-Child – End of the World

4. oktober 2008

1968 var også det år, hvor noget så usædvanligt som en græsk progressiv rockgruppe gjorde sig bemærket på den internationale scene. Med udgangspunkt i Paris udsendte Aphrodite’s Child singlen “Rain and Tears“, en rock-bearbejdning af et stykke af Pachelbel, og slog igennem på mange europæiske singlehitlister. Jeg kan også huske, at nummeret blev spillet flittigt på DRs popprogrammer, blandt andet hos Jørgen Mylius. Singlen blev fulgt op af albummet The End of the World, der var inspireret af psychedelisk musik og engelsk symfonisk rock (Procol Harum og Moody Blues). De to ledende skikkelser i bandet var henholdsvis sangeren og musikere Demis Roussos, der siden fik en stor karriere i blandt tysk underholdningsindustri, hvor hans opera-agtige stemme var meget populær. Den anden var tangentspilleren Vangelis Papathanassiou, der jo har vundet stor anerkendelse som blandt andet komponist af filmmusik, fx til Blade Runer og Chariots of Fire.
Aphodite’s Child nåede at lave endnu to albums, It’s Five O’Clock (1969) og 666 (1972). Det sidste dobbeltalbum var et forsøg på at omsætte åbenbaringerns Bog fra Biblen til musik og var især Vangelis’ værk. Vangelis ønskede at lave en mere progressiv og psychedelisk plade end de foregående og det gav anledning til uoverensstemmelser i bandet, hvor blandt andet Roussos ville gå i en mere poppet retning. Uoverensstemmelser, der siden førte til gruppens opløsning. 666 betragtes i dag af mange som et hovedværk inden for den progressive rock.

Aphrodite’s Child – End of the worldTechnorati Tags: ,

Lørdagens øl: Thy Eksklusive

4. oktober 2008

Valget i denne uge er faldet på en øl fra Thisted Bryghus, der leverer en af mine favoritøl, nemlig Thy Humle (økologisk). Navnet er Thy Eksklusive. Det er en overgæret øl, hvor der ikke er sparet på malte og humle. Og alkohol procenten er på hele 7.8. Som et ekstra pift har kunstneren Bjørn Nørgaard lavet etiketten til flasken. Hvor eksklusiv den er, kan godt diskuteres. Men det er en solid stærk ale (strong ale i følge ølnørdernes sider), der passer fint til capac. Skål!

Musikalsk apropos:

The Pogues – A Pair of Brown Eyes

Tom Waits –Warm Beer, Cold Women

George “Rama Lama Ding Dong” Jones er død, 71

4. oktober 2008

Enhver, der har set kultfilmen American Grafitti, kender den medrivende sang “Rama Lama Ding Dong” med The Edsels. Sangen, der stammer fra 1956-57, blev skrevet og sunget af George Jones som medlem af omtalte sanggruppe. Nu er han død af kræft i en alder af 71. Hvil i fred.

The Edsels – Rama Lama Ding Dong

Over the Rhine – på Mountain Stage

4. oktober 2008

Jeg har tidligere omtalt duoen Over The Rhine, der består af ægteparret Linford Detweiler og Karin Bergquist og forskellige musikalske. Siden 1990 har de udsendt plader, og senest er kommet The Trumpet Child. Hør Over The Rhine her i endnu en fin optagelse fra Mountain Stage.

Tøjklemmen

4. oktober 2008

Listemageren arbejder med en idé om stemmer og lyde fra bloggosfæren. Medens vi venter på at høre (og se?), hvad der kommer ud af det, kan I høre, hvad capac en sen nattetime efter dagens dont fik indtalt via en dårlig mikrofon og i et hug… Tøklemmen, et digt af Palle Jessen.

Tøjklemmen

 

The Undertones anno 2003

4. oktober 2008

Derry-Power-pop-rock-bandet The Undertones gik i opløsning i 1983. Den markante forsanger Feargal Sharkey med den særlige dirrende stemmepragt valgte at gå solo – med succes – og guitaristerne John og Damian O’Niell søgte tilflugt i projektet That Petrol Emotion.
Mange år senere – i 2003 – genopstod The Undertones med en ny forsanger, Paul McLoone. Som med enhver gendannelse var forventningerne blandede. Var det udsigten til nogle hurtige penge, der drev gendannelsen, eller havde den nye udgave noget musikalsk at byde på? Albummet Get What You Need fra 2003 gjorde mistroen til skamme. Ganske vist er Paul McLoone ikke en Feargal Sharkey, men han er heller ikke nogen dårlig sanger, og han passer godt ind i bandets lyd. The Undertones holder fast i power-punk-pop-rocken fra dengang, de var unge, men det er en opdateret, moden punket version, man får på det nye album. Tretten gode, melodiske sange afleveres med energiske hooks og en spilleglæde, der er smittende. Som tilfældet er med fx Wire, så har de stadigvæk masser af musikalsk inspiration og iderigdom at byde på. Sidste år vendte de tilbage med endnu et album “Dig Yourself Deep”, som jeg vil vende tilbage til ved lejlighed…
PS. Coveret på “Get What You Need” er en perle. Et snapshot fra tresserne af en håndfuld unge damer, der viser ben foran en butiksrude. Get What You Need…

Desværre er der ikke nogen god video fra pladen at finde. Så i stedet får i KT Tunstalls udgave af Teenage Kicks. Den er også god…

kt tunstall – teenage kicks