19. oktober 2008 arkiv

Søndagsøl: Ørbæk Weissbier Hyldeblomst

19. oktober 2008

Kan man komme honning i en ale, kan man vel også tilsætte hyldeblomstsmag til en Weissbier. Det har det lille bryggeri Ørbæk forsøgt. Da jeg både holder af Weissbier og af hyldeblomstsaft, så var det et oplagt valg til denne søndag. Og den skuffede da heller ikke, for øllen har både weissbierens frugtagtige, syrlige smag og en klar smag af hyldeblomst. En forfriskende øl, der egner sig til at drikke uden tilbehør. Det eneste, der trækker lidt ned og får mig til at vælge en Erdinger Weissbier næste gang( det skal være Weissbier) er, at den virker en kende vandet eller tynd i smagen…

Skrevet i Musik Tagged , | 8 kommentarer »

Billy Swan – “I Can Help” – 1975

19. oktober 2008

Billy Swan – I Can Help

Pludselig kom den sejlende ind øret igen. Billy Swans svært forglemmelige hit fra 1975, I Can Help. Sangen er nok Swans One-Hit-Wonder, men ikke desto mindre har manden spillet en betydelig rolle i det musikalske landskab. Allerede i 1962 leverede han “Lover Please” til Clyde McPhatter, der fik et solidt hit med sangen. Og siden skrev han sange til en lang række countrykunstnere som fx Conway Twitty og Waylon Jennings. Ud over sangskrivningen har indspillet en række soloplader, der ikke har solgt stort, og han har haft en karriere som producer, blandt andet af Tony Joe White.

Skrevet i Musik Tagged , | 2 kommentarer »

Biblioteksfund: Chumbawamba – Un!

19. oktober 2008

“When fine Society sit down to dine, remember that someone is pissing in the Wine. Pissing in the Wine, pissing in the Wine – remember that someone is pissing in the Wine”

Selvfølgelig kom jeg hjem med andet end Peter Belli & Les Rivals Greatest Hits. Tre cd’er for en tier er ikke til at stå for. Især ikke, når der er tale om velholdte (uspillede?) cd’er med spændende musik. Som fx albummet Un med engelske Chumbawamba.
Chumbawamba har ikke mindre end femogtyve år på bagen og har bevæget sig i et meget bredt musikalsk spektrum, fra punk til folk, lidt firkantet sagt.
Gruppen har sit udspring i Yorkshire- og Lancashire-områderne, hvor medlemmerne spillede i forskellige grupper og havde et fælles anarkistisk-politisk engagement, der er forblevet intakt gennem årene, selv om de musikalsk har bevæget sig i retning af noget mere dansant og iørefaldende populærmusik.
I 1997 fik de deres største hit med den uhyre iørefaldende “Tubtthumping“, der – måske ikke overraskende – også er den for en overfladisk betragtning mest upolitiske sang (og så alligevel ikke… den er en hyldest til den almindelige arbejders evne til at klare sig…). Og hvor tit hører man lige et hit med en linje som Pissing the Night Away…!?
Efter en del ballade med det store EMI-pladeselskab startede Chumbawamba deres eget pladeselskab, MUTT, i 2002, hvor de er fortsat med at udgive plader og politiske skrifter. Det var også her Un udkom i 2004.
Un er smækfuld af stærkt iørefaldende sange, og musikalsk er det en fascinerende sammenkogt gryderet, hvor der trækkes på hip-hop, rap, world music, folk, rock og meget andet. Chumbawamba er et godt dementi af, at politisk engagement og sangskrivning ikke kan gå hånd i hånd og resultere i kunstnerisk holdbar musik. Hermed mine varmeste anbefalinger.

Chumbawamba – On Ebay

Skrevet i Musik Tagged | 2 kommentarer »

Flower Pottest Hits 67-68

19. oktober 2008

På biblioteket lånte jeg cd’en med titlen Flower Pottest Hits 67-68, hvor pladeselskabet Grufus Records dokumenterer den indflydelse, som hippierne og den progressive og psychedeliske musik fik på lokale danske bands. Thomas Gjurup fra Grufus har samlet en række optagelser med bands, der fortrinsvis var populære i lokalområder på Bornholm, Fyn, på Sjælland og i Jylland.

Der er mange coverversioner af Hendrix-, Donovan-, Cream-, Beatles-numre m.m. Men grupperne får sat deres eget fingeraftryk på sangene, og det er interessant at høre, hvordan der eksperimenteres med lydbilledet. Man har lagt pigtrådslyden bag sig og kastet sig ud på dybt vand med musikalske eksperimenter – og er sluppet forbavsende godt fra det. Kan man lytte uden om de noget støvede optagelsers lydkvalitet, kan man godt høre, at flere bands sagtens kunne have klaret sig nationalt, hvis ellers de geografiske og økonomiske forhold havde tilladt det…
På pladen finder man også et enkelt nummer med The Lonely One. Bag navnet gemte sig Erik Møller Hansen fra Galten. Ud over at spille med i forskellige jyske bands udsendte han nogle singleplader på Jacks Beat Records under navnet The Lonely One. Trickindspilninger, hvor Hansen stod for det hele. Jeg kan huske, at Jørgen (de) Mylius var flittig til at spille disse singler, når de udkom – og dengang virkede de faktisk meget avancerede.

Ialt 23 numre er der på skiven. Anbefales alle med hang til dengang.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

1968: The Move

19. oktober 2008


I 1968 debuterede et af capacs favoritorkestre fra tresserne, The Move, med albummet, der blot bar bandets navn. Med multitalent-troldmanden Roy Wood i spidsen var The Move blevet samlet af en række allerede erfarne musikere: Carl Wayne, Bev Bevan, Christ Kefford og Trevor Burton. Da pladen udkom på Regal Zonophone havde gruppen allerede haft to solide singlehits på samvittigheden, “Night of Fear” og “I can Hear the Grass Grow”, og albummet indeholdt de to næste: “Flowers in the Rain” og “Fire Brigade”. Bortset fra tre covernumre (Moby Grape-klassikeren “Hey Grandma”, James F. Hanleys “Zing went the Strings of my Heart” og Eddie Cochran-nummeret”Weekend”) var alle sangene skrevet af den højproduktive Wood. Albummet røg ind på den engelske albumliste med en femtendeplads som højeste placering. Det var i øvrigt det eneste album, der var så succesfuldt.
I sin sangskrivning trak Wood på The Beatles, den amerikanske Tamla-Motown-soul og så Vestkyst-psychedeliaen… Men stor originalitet.

The Move_Fire Brigade

PS. The Move brillerer i øvrigt ved deres fravær i Politikens nye rock-bog-udgivelse 1001 album du skal høre før du dør. En undladelsessynd.

Skrevet i Musik Tagged , | 2 kommentarer »

TV2 – en dødssejler?

19. oktober 2008

Nu hvor fejringen af TV2-jubilæet er overstået, er der ikke meget at danse til eller grine af. Med en gæld i størrelsesordenen en kvart milliard og udsigt til faldende reklameindtægter som følge af digitaliseringen af sendenettet bevæger den borgerlige mediekæledægge sig mod afgrundens rand. Med et EU-godkendt statslån på en halv milliard kroner er institutionen også i realiteten “nationaliseret”. Inden længe vil politikerne stå med en meget varm kartoffel i hænderne. Vil de redde foretagendet – der langt hen ad vejen selvforskyldt har bragt sig ud i et økonomisk uføre på grund af perspektiv- og tankeløse projekter som fx den kommercielle radiostation, som forblev en fis i en hornlygte – ved at pumpe masser af danske skattekroner ud? Og derved illustrere en himmelråbende forskelsbehandling af Danmarks Radio? Eller vil de tage konsekvensen og privatisere butikken 100%? Det nemmeste ville selvfølgelig være, at lade TV2 gå konkurs og lade institutionen lide mediedøden. Men det ville jo være et kulturpolitisk nederlag af dimensioner for alle de politikere, der stod bag oprettelsen af TV2…

Skrevet i Musik Tagged , , , | 4 kommentarer »