27. oktober 2008 arkiv

No one do Lou Reed Better than I do… om et kopiband

27. oktober 2008

Som læsere af denne blog vil vide, så har capac en svagt punkt for kopibands. Altså bands, der primært spiller andre kunstneres sange. For var det ikke der, det hele startede? Sådan cirka. The Beatles spillede opså kopimusik på deres første udgivelser, inden de gjorde en dyd ud af at skrive eget materiale. Og der findes et stor underskov af kopibands, der er med til at holde musiklivet i gang. Et af disse bands er New York City Man, som jeg ved en tilfældighed er kommet i kontakt med. Som navnet mere end antyder så har bandet, der består af Carsten Wiese (sang), Bjørn Banke (g.), Mikkel Brink (tr.), Gorm Bülow (tangenter), Jesper Edvardsen (bas) og Didde Juul (kor) kastet deres kærlighed på – Lou Reed, ja, hvem kunne der ellers være tale om!?
På bandets hjemmeside (følg ovenstående link) kan man læse mere om gruppen og downloade fem demo-sange. Selv om det selvfølgelig ikke er den rene vare, så leverer New York City Man sangene med stor loyalitet og forkærlighed. Ingen tvivl om det. Dem kan man godt bruge en aften i byen på…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Ytringsfrihedens pris: En RAF-terrorist taler ud…

27. oktober 2008

Dagbladet Informations forlag har udgivet en bog af Peter-Jürgen Boock om det politisk begrundede drab på Hanns-Martin Schleyer. Drabet blev udført af den tyske terroristgruppe – eller “byguerilla-gruppe”, som de selv kaldte sig – Rote Arme Fraktion, RAF, i halvfjerdserne. Og Peter-Jürgen Boock var en af de medansvarlige for drabet…

I Berlingske Tidende omtaler Bent Blüdnikow bogen og taler med manden. Og rejser spørgsmålet, om en angrende morder som Peter-Jürgen Boock overhovedet kan tillade sig at skrive om sine kriminelle handlinger? Svaret blæser i vinden. Blüdnikow er plaget af “blandede følelse”.


Selvfølgelig kan man have blandede følelser ved læsningen af en bog om et politisk mord som det, Schleyer blev offer for. Men, hvorfor have blandede følelser for selve bogens publicering eller for den sags skyld over for den straffede Boocks ret til at skrive en sådan bog? Er det ikke netop udtryk for en vaklen med hensyn til ytringsfrihedens ubehagelige konsekvenser? Er det ikke netop en af konsekvenserne af vores højt priste ytringsfrihed, at også politiske modstandere – hvor frastødende de end måtte være – kan komme til orde og redegøre for deres tanker og motiver?


Blüdnikow burde i stedet være glad for, at han har mulighed for at tage stilling til – og afstand fra – den angrende Boocks overvejelser og tanker. Og oven i købet måske får en brik til forståelse af terrorismens væsen. Det bekymrende er ikke, at bogen er udgivet. Det bekymrende er, at Blüdnikow overhovedet kan sætte spørgsmålstegn ved relevansen af en sådan udgivelse.

Skrevet i Musik Tagged , , , | Ingen kommentarer »

John Hammond – sanger og sangskriver

27. oktober 2008

Selv om solens skinner fra en smuk efterårshimmel, så kan man godt have the blues på sådan en mandag… Og hvad er et bedre middel mod en lille forstemthed end netop the blues. Og den rene vare leverer John Hammond (f. 1942), der siden 1962 har udsendt godt og vel tredive albums med sine personlige, fortrindsvis akustisk underlagte, bluessange. Hammond har aldrig været nogen stor sællert, til gengæld har han en trofast fanskare, der elsker hans musik, og rækken af musikere, der beundrer ham er lang som et ondt år. Hammond er nær ven af Tom Waits og i 2004 udsendte han albummet Wicked Grin, hvor han leverer fine fortolkninger af Waits-sange (med Waits som backing…).

Lyt til denne fremragende koncert med John Hammond på The Mountain Stage. Det kan ikke blive ret meget bedre…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Musik fra hedenold (tresserne) 2: Rainbow Band og Alrune Rod

27. oktober 2008

Som tidligere nævnt, så har et par audiofile sjældenheder været undervejs til casa capac, og i dag overleverede den lille postdame en stor kuvert med kuriositeterne. To albums. Det ene er Alrune Rods debutalbum – det med kvindeskødet på yderdobbeltopslaget. Jeg har omtalt dette hovedværk i dansksproget rock for snart længe siden (se her). Det andet album er mindst en lige så stor kuriositet: Rainbow Bands debutpladefra 1970.
Albummet har en lidt speciel historie. Jeg kan godt huske, at pladen udkom i 1970 og blev spillet på radioen. Det var dengang, der endnu var tid til at spille hele albums… Især satte nummeret King of the Sun (Queen of the Moon…) sig godt og grundigt fast på mit indre soundtrack.
Bandet var blevet samlet i 1970 af en flok anerkendte musikere fra dansk beat og jazz. Forsangeren var Lars Bisgaard, der havde en fortid i det progressive band Maxwells (der også blev spillet en del i radioen dengang), Ligeledes fra Maxwells kom Bent Hesselmann (tværfløjte og sax). Fra Young Flowers kom den allerede dengang navnkundige guitarist Peer Frost Johansson, Beefeaters leverede en anden anerkendt musiker, nemlig trommeslageren Carsten Smedegaard. Og dertil kom de to jazz-musikere Niels Brønsted (piano) og Bo Stief (bas). Sammen indspillede de i løbet af 1970 det eponyme debutplade.
Ved årsskiftet blev forsanger Bisgaard erstattet af Allan Mortensen (tidl. Tears) og rokaden betød, at debutpladen blev genudsendt med ny vokalspor. Samtidig benyttede man lejligheden til genindspille nogle af numrene, remixe andre og tilføje en ny sang af Allan Mortensen. For at det ikke skal være løgn, så skiftede bandet navn til Midnight Sun; vist nok for at få mulighed for at blive lanceret internationalt af MCA Records, og fordi et andet amerikansk band kaldte sig Rainbow Band…
Allan Mortensens udgave af King of the Sun blev udsendt som singleplade (m. Nickles and Dimes som B-side), men det er Bisgaards udgave, jeg husker bedst…
I starten af 1972 gik Allan Mortensen sin vej og ind kom Frank Lauritzen. Med Frank i forgrunden blev albummet Walking Circles indspillet samme år. Endnu et album nåede gruppen af indspille. I 1973 kom Midnight Dream med Jens Elbøl på bas i stedet for Bo Stief. Den sidste konstellation viste sig at være den mest stabile og holdt i godt og vel to år. Sidste pladeudgivelse var en single i 1974: Before You Know / Can You Hear the Music. Samme år stoppede bandet.
Rainbow Bands debutalbum er en rigtig sjældenhed. Det kan man forvisse sig om ved at frekventere internettets second-hand-butikker. Heldigvis har Karma Music genudgivet albummet på cd med nogle bonusnumre.
Uden at det skal misforstås – for Allen Mortensen er en god sanger – så har jeg altid foretrukket debutpladen i dens oprindelige version med Lars Bisgaard. Jeg synes, at hans forfinede, lyse stemme passer som Hans i Grete til gruppens jazz-influerede, improvisatorisk orienterede progressive rock. Pladen er et af højdepunkter fra den periode, hvor den danske progressive beat blomstrede for alvor. Og den holder 100% den dag i dag. Vi må håbe, at Longhair Music i Tyskland sørger for at genoptrykke den (og at Tømrer-Claus sørger for at distribuere den), så andre får mulighed for at lytte til den.

PS. Tusind tak og knus til Sifka for at have doneret pladerne til capac. Og tak til Bent Hesselmann for at huske mig på, hvem der har genudgivet pladen.

Skrevet i Musik Tagged , | 5 kommentarer »