7. oktober 2008 arkiv

1968: Gris Gris – Dr. John

7. oktober 2008

1968 var også det år, hvor capacs favoritklaverbokser, Dr. John (the Night Tripper) debuterede med klassikeren med vodoo-titlen Gris Gris (der er betegnelsen for en slags lykkeamulet…). Pladen er blevet en af de uungåelige på diverse top-albumlister og med rette. Den har en også en håndfuld af Mac Rebennacks holdbare sang som fx Mama Roux og I walk on guilded Splinters.

Her giver Dr. John – langt senere – en pianolektion:


One-eyed Mule drager udenlands…

7. oktober 2008

For snart længe siden omtalte jeg i rosende vendinger det danske americana-band One-eyed Mules andet album “From the Beats to the Bible”. Og der er åbenbart andre, der har fået ørerne op for dette orkester. I hvert fald besøger de ikke alene århus (Studenterhuset d. 9/10), men også London (Pigalle Club 6/10) og Luxembourg (Rockhal 26/10).

One-Eyed Mule: “Sad Little Lovesong” live at Rust Copenhagen

Kortere dagpengeperiode

7. oktober 2008

Omsider satte statsministeren ord på den kendsgerning, man alt for længe har kunnet forudse: At dagpengeperioden vil blive forkortet. Med Foghs bløde formulering hedder det: “Nu skal vi indrette det, så de ledige får hurtigere tilbud om job. Til gengæld kan dagpengeperioden være kortere. Så de ledige ikke bliver låst fast på passiv overførsel, men kommer hurtigere i arbejde“. Udtalelsen falder efter en konstatering af, at ledighedsperioden, som den er nu, er indrettet på en tid med “stor ledighed”.
Det springende punkt i udtalelsen er den passus, der siger “så de ledige får hurtigere tilbud om job”. Når man ved, hvordan systemet fungerer nu, kan man kun frygte det værste. Hvornår har du sidste hørt om en ledig, der har fået tilbudt et job?
Og i øvrigt: Hvad vil regeringen gør, når arbejdsløsheden stiger igen? Forlænge perioden? Det vil jeg se, før jeg tror på det.