Som min gode ven Magister Gåsegæk gør opmærksom på, så er det i dag 30 år siden (unglaublich!), at dynamoen i The Who, rockens svar på Muppets Animal, Keith Moon afgik ved døden som følge af indtagelse af “chlormethiazole edisylate”, der skulle afhjælpe symptomerne af alkohol-abstinenser, men i stedet blev medvirkende årsag til hans alt for tidlige død, et par og tredive år gammel. Han døde i øvrigt på det samme værelse, som blev endestationen for Mama Cash Elliott…
Indtil den dag, hvor republikanernes præsidentkandidat John McCain valgte Sarah Palin til sin vice-præsident-kandidat, havde jeg en god fornemmelse i maven med hensyn til Obamas vinderchancer. Nu er fornemmelsen afløst af et ubehag. Den slags ubehag, der opstår, når man fornemmer, at udviklingen kan tage en ubehagelig drejning.
Som Danmarks Radio-kyndige medarbejder i P1 slog fast, så drejer den amerikanske valgkamp sig meget lidt om politik. Og rigtig meget om personer. Og den relativt ukendte Sarah Palin, som de semi-intellektuelle, venstresnoede mediefolk, gør grin med og kalder en “sexet bibliotekar”, har på det nærmeste stjålet billedet fra ikke bare Obama men også John McCain…
Som bekendt er dårlig omtale bedre end slet ingen omtale. Og historierne om den på mange måder ubefarne politiker fra Alaska med en gravid teenagedatter, spritkørselsdømt ægtemand, kærlighed til skydevåben osv. er ikke nødvendigvis noget, der skader hendes gennemslagskraft til den højreorienterede vælgere. Ikke mindst de kvindelige vælgere. Og hvem ved, hvad de kan få deres mænd til at stemme på!?
Man skal heller ikke undervurdere det forhold, at hun ser godt ud (her er ikke noget Hillary Clinton-kone-look, selv om Palin er mor til fem børn…) og faktisk har retorisk gennemslagskraft, som McCain må misunde hende.
Om McCain har skudt sig selv i foden ved at udnævne hende eller måske har givet sig selv og sin kampagne en løftestang, vil jeg ikke dømme om. Men jeg har som sagt en ubehagelig fornemmelse af, at Palin kan få et godt tag i de mange konservative amerikanere – og det kan blive en reel trussel for håbets kandidat, Barrack Obama.
Mine søde studerende forærede mig som afskedsgave noget drikkeligt (ikke blomster, som det ellers er almindeligt…). Blandt andet Mikkellers Beer Geek Breakfast, der er en kraftig stout. Navnet er lidt af en joke: Hvad skal en øl-elsker med morgenmad, hvis en enkelt øl kan klare sagen. Brygget på ristet specialkaffe og lidt chokolade. Dertil en god håndfuld forskellige malt-typer, havre, byg, humle, sukker og gær. Smagen er unik. Kraftig og med en markant kaffearoma på toppen. Farven er næsten helt sort og på toppen dannes et kraftigt lysebrunt, velsmagende skum.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at man vil være mæt, hvis man starter dagen med den. Men med en alkoholprocent på 7,5 foretrækker jeg at nyde den afkølet ved dagens slutning. Den er en af mine personlige favoritter. Men man skal kun have en ad gangen…
Albummet Pin-Ups blev efterfulgt af Diamond Dogs i 1974. Et overgangsalbum på flere måder. Pladen med det provokerende og flotte malede omslag af Guy Peellaert ((maleriet viser Bowie som halv hund halv menneske og på det originale maleri kan man tydeligt se skabningens genitalier… De blev senere malet over, da pladet kom med et foldeudomslag)), markerer en afsked med Ziggy Stardust-figuren, selv om der stadigvæk er lighedpunkter til hovedpersonen Halloween Jack.
Samtidig er pladen et kompromis-concept-album. Det var vist Bowies plan, at omsætte George Orwells berømte roman 1984 til en slags rock-teater-udgave, hvor Diamond Dogs skulle være soundtracket. Men strid om rettigheder gjorde det umuligt; i stedet er der på LP’ens side 2 en række sange, der er direkte inspireret af Orwells bog (“1984” og “Big Brother”).
På Diamond Dogs tager Bowie også afsked med en række musikere, der stod bag Ziggy Stardust-projektet. Med Tony Visconti som medproducer og sig selv som leadguitarist, bakket op af kendte folk som Aynsley Dunbar, Tony Newman og Herbie Flowers – skabte Bowie, hvad man kan kalde Bowies rock’n roll-plade. Selve ordet “rock’n roll” går da også igen på flere af sangene… “When you rock n roll with me/ No one else Id rather be/ Nobody here can do it for me/ Im in tears again/ When you rock n roll with me…“.
Med tydelig inspiration fra engelsk R&B-baseret rock’n roll – ikke mindst forbillederne i Rolling Stones – og Bowies egen rå, kantede guitarlyd ryster Diamond Dogs glam-rocken af Bowie og peger med sin kuldslåede, dystopiske tematik frem mod Berlin-trilogien.
Pladen blev populær, solgte godt og er siden blev genoptryk både i en ordinær remastered udgave og en særlig speciel 30 års jubilæumsudgave.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
