24. september 2008 arkiv

’68: Rolling Stones – Beggars Banquet

24. september 2008

Efter en tur i flippermaskinen med Their Satanic Majesties Request udsendte The Rolling Stones i 1968 R&B-mesterværket Beggars Banquet. En plade med nosser i, og derfor var det helt i overensstemmelse med den usminkede r&b, at coveret var et foto fra et grafitti-overdænget lokum. Det var – selvfølgelig – for meget for det “pæne”, engelske pladeselskab Decca, og Stones måtte udsætte udgivelsen nogle måneder, inden Jagger og Co. accepterede at publicere pladen med et nydeligt hvidt postkort-cover… Det nye, næsten hvide cover gav også anledning til lidt ballade, fordi det lignede The Beatles White Album, og Stones måtte høre for, at det efterlignede konkurrenterne. Sådan går det, når man indgår kompromisser…
Det oprindelige cover er dog kommet til hæder og værdighed med cd-udgivelsen af pladen. Så man kan sige, at historien for en gangs skyld udøvede retfærdighed.
Pladen blev en succes, både hos kritikerne og publikum. Og den figurerer på mange af de der lister, der er lavet over albums, man ikke må undgå at lytte til. Og det er forståeligt, for Stones viser på pladen, hvad de er bedst til: at spille Richard/Jagger-kompositioner, der står med begge ben solidt plantet i den R&B-tradition, de begyndte med og altid har følt sig hjemme i. Hver gang de er vendt tilbage til deres rødder, har de lavet noget, der rager op over dyndet.

Rolling Stones – Sympathy For The Devil (Live 1968)

Rolling Stones – Jumpin’ Jack Flash (Live 1968)

Verdens bedste uddannelsessystem?

24. september 2008

Var det ikke det hr. Fogh Rasmussen stillede danskerne i udsigt? Men virkeligheden er en anden. Besparelser på besparelser har fulgt hinanden, og alskens tal-hokus-pokus og statistisk magi i politikeretorikken kan ikke dække over de sørgerlige kendsgerninger. Nu kan man så læse, at kommunerne endnu engang må skære en skive af folkeskoleområdet. Og de planlagte nedskæringer rammer dem, der har mest brug for undervisning, de ordblinde, autisterne, dem med adfærdsproblemer… En blodtud til den danske folkeskole, kalder Danmarks Lærerforenings formand det. Var det ikke på tide at give Fogh og hans regering et politisk blåt øje og en K.O.?!

Grateful Dead – bog, dvd og gendannelse?

24. september 2008

Det forlyder, at resterne af The Grateful Dead vil finde sammen for at spille en støttekoncert for Barrack Obama. Vi får se. Det bliver jo aldrig helt det samme nu, hvor Jerry Garcia ikke er med længere. For slet ikke at nævne de andre, der har forladt denne verden.
I coffee table-bogen Grateful Dead 365 (forlag: Abrams,Harry N Inc, 2008) kan man lade hukommelsen glide tilbage til dengang det hele startede i San Francisco og følge bandet og alle dets Deadheads gennem tresserne og halvfjerdserne. Der er også fotos fra Grateful Deads meget omtalte rejse til de egyptiske pyramider i 1978. Og samme koncerttur er nu udkommet på cd og dvd, så alle os, der ikke var der dengang kan opleve lidt af stemningen og musikken. Rockin the Cradle hedder udgivelsen, der består af to cd’er og en dvd.

Grateful Dead Scarlet Begonias (1978)

P.P. Arnold – “The First Cut Is The Deepest”

24. september 2008

På arbejdet havde en eller anden pillet ved en radio, så den ikke længere kørte på den ulidelige muzak-station (Novo, 100 FM eller lignende), men på et dybt nostalgisk program og tonerne til P. P. Arnolds The First Cut Is The Deepest lød gennem snak og anden arbejdsrelateret støj…
Amerikanske Patricia Ann Cole Arnold kom fra en familie, der sang gospel, og ret tidligt blev hun indlemmet i Ike & Tina Turners iøjne- og iørefaldende danse- og vokalgruppe The Ikettes. På turné med Ikettes kom hun til England, hvor Ike & Tina Turner var opvarmning for The Rolling Stones, og Mick Jagger spottede den talentfulde P. P. Arnold og fik lokket sin manager, Andrew Log Oldham, til at skrive en kontrakt med pigebarnet. Det blev starten på Arnold engelske succeseventyr i tresserne, hvor hun på Oldhams Immediate Records lavede en række populære plader, blandt andet The Time Has Come,” “(If You Think) You’re Groovy,” “Angel in the Morning og så Cat Stevens-sangen “The First Cut” (1967). Hun arbejde tæt sammen med The Small Faces, der både skrev sange til hende og leverede backing på hendes plader. Derud over optrådte hun i sammenhæng med Jimi Hendrix, The Who, The Kinks, Blind Faith, David Bowie og en række andre af tidens store navne.
I midten af halvfjerdserne forlod hun England igen. Vist nok, fordi hun ikke kunne finde et ståsted i tidens nye lyd. Efter et par år trak hun sig for en længere periode ud af rampelyset, fordi hendes datter var omkommet ved et trafikuheld. Siden er hun dog vent tilbage – også til England – men har især virket som backingsangerinde (fx for Steel Pulse, Ian Dury & the Blockheads og Roger Waters) og i tv. I 2007 udsendte hun dog albummet Five in the Morning; det første i mange år.
Som nævnt er The First Cut skrevet af Cat Stevens; og sangen er blevet fortolket af mange kunstnere, siden P. P. Arnold gjorde den berømt. Cat Stevens har selvfølgelig selv sunget den. Charmetrolden Rod Stewart har selvfølgelig gjort det (til publikums udelte begejstring, se selv!). Duffy har gjort det; og det er jo oplagt. Og Sheryl Crow. Jo, det er en slidstærk popballade, der sidder lige i øret…