26. september 2008 arkiv

’68: Balaklava – Pearls Before Swine

26. september 2008

1968 var også året, hvor folk-rock-bandet Pearls Before Swine udsendte deres andet album. Tom Rapp, Wayne Harley, Lane Lederer og Jim Bohannon satte sig for at lave en plade om krigens meningsløshed. Uden tvivl inspireret af amerikanernes håbløse eventyr i Vietnam… Titlen Balaklava henviser til byen på Krim, der var et centrum for Krim-krigen i attenhundretallet. På det smukke cover ser man en gengivelse af Pieter Brueghel den Ældres berømte maleri “Dødens Triumf”. På bagsiden af LP’en ses en ung pige, der demonstrer mod krigen. Så er forbindelsen mellem dengang og nu utvetydigt etableret…
Pladen, der ud over ni sange af Tom Rapp også har en fin udgave af Leonard Cohens “Suzanne”, blev et kulthit hos den amerikanske universitetsungdom og betragtes som et højdepunkt i Tom Rapps og Pearls Before Swines karriere…

Pearls Before Swine – Translucent Carriages (audio)

Skrevet i Musik Tagged | 3 kommentarer »

Dyret er ude – Wolf på DR2

26. september 2008

Hvis man er fan af Jack Nicolson og Michelle Pfeiffer, så er der god grund til at lukke op for DR2 i aften, hvor Mike Nichols “Wolf” (1994) løber over skærmen. Nicolson i topform spiller en taber, der efter at være detroniseret af forlagschefen (i en ualmindelig led udgave ved Christoffer Plummer) og en ung, slesk konkurrent (fremragende spillet af James Spader) slipper sit indre dyr løs. Hvorefter alt går den anden vej.
Filmen, der er en slags pastiche over varulve-ulvefilm, kan læses som en bittersød-ironisk og meget morsom kommentar til en kynisk forlagsbranche i særdeles og måske i overført betydning til moderniteten som sådan. Og til mandens truede rolle i sidstnævnte sammenhæng.
Filmen trækkes op over mainstream-niveauet af skuespillernes – især Nicolsons og Pfeiffers – mere end veloplagte præstationer. Der er ikke mange, der kan følge de to til dørs. Specielt ikke når de spiller op mod hinanden…
Wolf er den første film i en serie med titlen Gys på DR2. Tak til isteen for at have gjort opmærksom på det…

Skrevet i Musik Tagged | 2 kommentarer »

Tillid er godt, kontrol er bedre! Eller?

26. september 2008

Blandt dagens nyheder kan man læse, at regeringen og “partierne bag folkeskoleforliget” er enedes om at begrænse folkeskolens pålagte bureaukrati. Med en udtalelse, der nærmest ligner en freudiansk fortalelse siger undervisningsminister Bertel Haarder: “Vi viser større tillid til skolelederne…”. Ja, men eftersom der kun er tale om marginale justeringer, kan man konkludere, at uddannelsespolitikken stadigvæk er styret af fundamental mistillid til skolelederne og de øvrige medarbejdere i folkeskolen… Og sådan er det også i den øvrige offentlige sektor.
Og mistilliden siver som dioxin ned gennem systemet. Kommunerne vil følgelig gerne have folkeskolerne til at udøve social kontrol med brugerne. De skal helst indberette “socialt bedrageri“. Mistillid i det store, mistillid i det små…

Skrevet i Musik Tagged , , | 4 kommentarer »

En Børge Topplade nr. 2, DGR 127

26. september 2008


Ungdomsbladet Børges anden flexidisc, “Børge Topplade nr. 2” er dobbeltsidet (!) og præsenteres af chefredaktør Erik Haaest selv. Velkommen til Børge-show! Der lægges ud med “Danmarks populæreste popgruppe”, The Defenders, der giver “Treat her right”. Kvaliteten er upåklagelig. Defenders spillede godt. Men de havde jo også Ken Gudman på trommer og Rudolf Hansen på bas. Og så udmærkes nummeret af en vild, vrængende guitar, sikkert trakteret af Peter Jelsbak… Nummeret er i øvrigt genudgivet på cd’en Dansk Pigtråd vol. 1.
Erik Haaest takker behørigt pladeselskaberne Sonet, Metronome og Decca – for tilladelsen til at bringe musikken, og der er da heller ingen tvivl om, at optagelserne ikke er de live-udgaver, som man forsøger at foregøgle lytterne. Der er tale om gode studieoptagelser, der akkompagneres af “dåseklap”, som fades ud og ind… Men den slags iscenesættelser er vi jo vant til i dagens tv…
Defenders følges op – på side 1 – af “Danmarks populæreste folkesanger”, Cæsar, der efter en tur i Esbjerg videregiver “et dyrisk digt”, visen om den liderlige fisker. Her er der rigtignok tale om live-optagelse, hvor publikum griner med på de frivole tvetydigheder. Det var jo en af Cæsars vældig populære “frække viser”. Et fint vidnesbyrd om Cæsars talent som visefortolker og folkelig underholder. I øvrigt siger det vel lidt om tidens frembrusende frisind, at man kunne bringe sådan en vise i et ungdomsblad…
På side to indledes med The Rocking Ghost (There’s A Difference) – “en af de grupper, der næsten altid er at finde på den danske hitliste”. For mig har Rocking Ghost altid været en slags forløbere for dansktoppen. Pæn,velfriseret popmusik uden bid. De når ikke Defenders eller nogle af de andre bands til sokkeholderne. Det understreges af The Baronets, der præsenteres som et af “Danmarks nye talenter”. De spiller “Treat Me Right”. Sejt, gyngende rock.
Som rosinen i hotdog-enden får vi “England topnavn på Danmarks hitliste”, Wishful Thinking, der giver nummeret V.I.P. Et eksempel på den falsetsang, der blev så populær i de år med netop Wishful Thinking og kollegerne i Red Squares. [Fortsættes…]

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Lykkeposer – barndomserindring

26. september 2008

Jeg har aldrig været en spillernatur. Udsigten til den store gevinst har altid stået i skyggen af visheden om, at man med største sandsynlighed tabte indsatsen. Derfor har jeg også kun købt et skrabelod i mit liv, og fortrudt købet bagefter.
I min barndom deltog jeg dog i en slags spil. Jeg købte nu og da, når der var penge på lommen, såkaldte “lykkeposer” hos is- og slikudsalget “Isbjørnen” i Frodesgade. Isbjørnen var en rigtig slikbut, hvor man bl.a. kunne købe rigtige isvafler med kugler, lyserødt skum, flødeskum og geléklat på toppen.

Lykkeposerne var relativt store papirposer, hvide med farvetryk og skrift, der sikkert lovede “guld og grønne skove”. Og indeni var et blandet indhold af noget spiseligt – en lille, sej makron var tilbagevendende – og noget billigt legetøj af mærket “Hong Kong”. Som regel var det en lettere skuffende oplevelse, men der var dog et par opmuntringer. Som fx dengang, hvor der var en billig fyldepen. Spraglet og farvestrålende var den. Sikkert for at kompensere for den øvrige kvalitet. Men den virkede. Kunne fyldes med blæk, kunne skrive, klatte og det hele.


Måske grundlagde lykkeposerne mit forhold til spil?! Måske gav de mig også en forståelse af, at lykke ikke er gods eller guld? I hvert fald har jeg ikke opsøgt lykkeposer siden…


Happiness is a warm gun – bang, bang, shoot, shoot…

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »