15. september 2008 arkiv

Genlyt: Lindsay Buckingham – Go Insane

15. september 2008

I 1984 holdt Fleetwood Mac en længere pause i pladeinspilninger, og den benyttede Lindsay Buckingham til at indspille sin anden soloplade. En soloplade i mere end en forstand. Buckingham har skrevet alle ni numre på pladen, og han spiller samtlige instrumenter, bortset fra to numre, hvor han får hjælp på bas, keyboard og koklokker (Go Insane og I want you). Pladen er produceret af produceresset Roy Thomas Baker, og stilen er umiskende Buckhamsk minimalisme med smag for det repetitive og fængende omkvæd. Sofistikeret poprock, der ikke lefter for sin lytter.

En særlig egenskab ved pladen er, at alle numrene går direkte og umærkeligt over i hinanden, så pladen får karakter af et stort værk, og slutsporet på vinylpladens side et lader musikken fortsætte med at spille i det uendelige (lidt à la side 2 på Beatles Sgt. Pepper)..

Lindsay Buckingham-Go insane(1984)+Short interview

Skrevet i Musik Tagged , | 3 kommentarer »

Østen møder Vesten: Shakti

15. september 2008

Da jeg forleden var inde at se “Love Guru” med dens klare referencer til tressernes og halvfjerdsernes interesse for østlig filosofi, religion og mystik kom jeg til at tænke på de indiske musikalske inspirationer, der tilflød vestlig musik i samme tidsrum. Ikke mindst efter at The Beatles – med George Harrison som drivkraft – tog Indien til sig som inspirationskilde. Der kom blandt andet nogle albums med indisk inspireret popmusik. Desværre har jeg endnu ikke kunnet genopdrive noget af det. Men det kommer måske…
Og i kølvandet på jazz-rock-bølgen opstod foretagendet Shakti med den virtuose engelske John McLaughlin i spidsen for et hold fremragende indiske musikere: L. Shankar på indisk violin, Zakir Hussain på tabla, R. Raghavan på Mridangam (en slags tromme) og T. H. Vinayakram på Ghatam (også et perkussioninstrument). Gruppen blev dannet, da McLaughlin havde forladt det succesfulde jazz-rock-fusionsband Mahavishnu Orcherstra.
Min interesse for fusionsrocken havde sine begrænsninger. Der var nogle steder en tendens til at instrumentel virtuositet udviklede sig til regulær præstationsræs og udvendig praleri. Hvem kan spille hurtigst og i den dur. Men der kom også megen lytteværdig musik ud af det.
Shakti blev jeg grebet af. Her kom virtuositeten virkelig i højsædet i et frugtbart samspil mellem indisk ragatradition og vestlig rytmisk musik. Shakti fik – i første ombæring – indspillet tre albums, der alle kan fås på cd: Shakti with John McLaughlin (1975), A Handful Of Beauty (1976) og Natural Elements (1977). Fascinerende musik, der passer fint til sådan en sensommer-efterårs-agtig dag…

John McLaughlin and Shakti

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Tænke- eller pengetank

15. september 2008

Den såkaldt liberale “tænketank”, Cepos, har fået en lillebroder “Cevea“, der er en “centrum-venstre-tænketank”, som vil udfordre Cepos. Til udfordringen siger Martin ågerup fra Cepos: “jeg kender ikke deres faktiske økonomi, men hvis de tre millioner
kroner, jeg har fået oplyst, er, hvad de har, så har vi væsentligt
mere, end de har”. Tænk engang, jeg troede, at det handlede om at have de bedste idéer og tanker. Nej, det handler om, hvem den har den største – tank altså, rent pengemæssigt. Hvad er det nu, man plejer at sige: Munden løber over med det, hjertet er fuldt af…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Dansk indvandrerpolitiks endeligt?

15. september 2008

I går aftes kunne DR TV-Avisen berette om et ungt ægtepar – dansk kvinde og afrikansk mand – der havde fået opholdstilladelse i Danmark efter de omstridte EU-regler. Parret havde boet tre måneder i Sverige og ernæret sig ved at passe hunde for et ældre ægtepar. Parret havde oven i købet fået lov til trods for, at de ikke levede op til den såkaldte 24-års-regel for familiesammenføring. Konfronteret med dette faktum og spørgsmålet om, hvorvidt den nationale danske indvandrerpolitik var sat ud af kraft, var Dansk Folkepartis næstformand, rets-, udlændinge- og integrationsordfører Peter Skaarup tydeligvis i vildrede, på retræte og gav udtryk for, at det åbenbart var sådan, det var, indtil videre…
Regeringen og det støtteparti, Dansk Folkeparti, har fået et problem på halsen, som den får svært ved at løse. Kampen mod EU-bureaukratiet kan blive lang, sej og måske håbløs. Og i mellemtiden må regeringen se i øjne, at en central del af dens politiske “succes” er suspenderet og gennemhullet som en sweizerost.
Sagen er ikke kun interessant, fordi den vedrører regeringens eksistensgrundlag – der som bekendt har to piller, nulskatte og indvandrerpolitiken – men også, fordi det er endnu et eksempel på Danmarks dybe ambivalens i forhold til EU-medlemskabet. Sagen blotlægger den danske halvhjertethed, når regeringens repræsentanter udadtil signalerer, at man ikke vil parere ordre, men i praksis gør det…
PS. En anden lille finurlig ting er, at indslaget i tv-avisen antydede, at det var absurd, at den unge dames hundepasning kunne betragtes som “rigtig” arbejde. Hun gav oven i købet næring til antydningen ved at sige, at det var let og hyggeligt. Men her skal man – dvs. journalisterne på tv-avisen – huske på, at der i den herskende arbejdsmarkedspolitik ikke skelnes mellem de forskellige former for arbejde. Alt arbejde er ét fedt…

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »