Blogbot
22. september 2008Er Blogbot gået helt i stå? Nyhedssiden er ikke opdateret i umådelig lang til. Og det samme gælder siden som sådan. Og i det sidste døgns tid eller mere har siden nægtet at registrere mine indlæg…
22. september 2008 arkiv
Han spillede som tre mænd – Chris Whitley
22. september 2008
Hvem er Chris Whitley? mb har gjort mig opmærksom på manden i en kommentar, og der ringede ikke nogen klokke. Så ud på nettet og researche.
Det borgerlige navn er Christopher Becker Whitley: han blev 45 år, inden han i 2005 døde af lungekræft.
Chris Whitley led åbenbart af det for kunstnere uheldige handicap, at han ikke var særlig interesseret i PR og markedsføring. Han var kritikernes, musikernes og kultfansenes musiker. Hans stil beskrives som et mix af blues og rock med ingredienser af meget andet. Som forbillederne i Mississippi-deltaet spillede han National Reso-Phonic Guitars og Dobro og excellerede i alternative guitartunings. Listen af kunstnere han har spillet sammen med er alenlang. Jeg tjekkede min pladesamling igennem og fandt hans navn som sideman på plader med fx Shawn Colvin og Little Jimmy Scott.
Det billede man får af manden er, at han brændte sit lys og brændte for musikken. Og det sidste gav ham stor respekt i musikerkredse. Følgende anekdote giver et billede af ham som udøvende musiker: “”So we show up on Friday in Cleveland, head over to the venue, just the two of us, bands and crews and gear swirling all around, just like it always was at these festival types of shows, and off to the side, just me and Chris hanging out, just a guitar, the trusty boot board, and a Beta 58 vocal mic to worry about. We get bumped from sound check, like we always did . . . so no one hears Chris play until we get called to the stage to perform. Now, as anyone who’s seen the film of this performance knows, Chris turned in a rendition of ‘Hell Hound’ that night that was unforgettable. He was Robert Johnson that night. One man, one guitar, one boot, and he tore it up. As we were leaving, the legendary Robert Lockwood Jr. pulled me aside and asked if I worked for Chris. I replied that I did, to which he said, ‘Tell that boy he plays like three men.‘ ”
I mbs kommentar er der flere youtube-links – og endnu flere på youtubes side…
Prostitution – igen, igen…
22. september 2008Velfærdsministeriets underafdeling Servicestyrelsen har lanceret en hjemmeside – www.hvembetalerprisen.dk – der retter sig mod især unge medborgere i et oplysningsærinde. Derfor er det dybt forstemmende, at siden ikke blot, som allerede påpeget af ‘sexarbejderne’, er præget af uvidenhed (udokumenterede påstande), men også klart tendentiøs i sin form. Fx bruger man det tidstypiske trick med at lade lokale kændisser udtale sig. Spørgsmålet er, hvad Julie Ølgaard eller Sara Bro ved om prostitution og de prostituerede? Er de eksperter, bare fordi de er skuespillere, der er kendt fra tv og de kulørte blade? Eller har de måske haft en tjans ved siden af? Det er fint nok, at have en ubegribelig mening om prostitution, men når det drejer sig om at oplyse unge mennesker (ja, mennesker i det hele taget) om prostitution bør man på seriøs vis holde sig til fakta. Som Servicestyrelsens hjemmeside fremtræder er det i bedste forstand et stykke holdningsbearbejdning, dvs. manipulation, hvor enkelte fakta er blandet godt op med “meninger”. Dur ikke.
Sexarbejderne har lavet et alternativ her.
Efterår…
22. september 2008Nu kan det ikke benægtes længere. Vi står bogstaveligt talt i efteråret. Gravhunden og så mig. Under vores fødder (og poter) ligger en bunke blade i alskens efterårsnuancer.
“From the dew-soaked hedge creeps a crawly caterpillar,
When the dawn begins to crack.
It’s all part of my autumn almanac.
Breeze blows leaves over, mostly coloured yellow,
So I sweep them in my sack.
Yes, yes, yes, it’s my autumn almanac.
Friday evenings, people get together,
Hiding from the weather.
Tea and toasted, buttered currant buns
Can’t compensate for lack of sun,
Because the summer’s all gone.
La-la-la-la…
Oh, my poor rheumatic back
Yes, yes, yes, it’s my autumn almanac.
La-la-la-la…
Oh, my autumn almanac
Yes, yes, yes, it’s my autumn almanac.
I like my football on a Saturday,
Roast beef on Sundays, all right.
I go to Blackpool for my holidays,
Sit in the open sunlight.
This is my street, and I’m never gonna leave it,
And I’m always gonna stay here
If I live to be ninety-nine,
‘Cause all the people I meet
Seem to come from my street
And I can’t get away,
Because it’s calling me, (come on home)
Hear it calling me, (come on home)
La-la-la-la…
Oh, my autumn Armagnac
Yes, yes, yes, it’s my autumn almanac.
La-la-la-la…
Oh, my autumn almanac
Yes, yes, yes, yes, yes, yes, yes, yes.
Bop-bop-bopm-bop-bop, whoa!
Bop-bop-bopm-bop-bop, whoa!
(etc.)“
– jeg elsker bare den sang…
The Kinks – Autumn Almanac
