5. maj 2008 arkiv

All together now..

5. maj 2008

Rundt omkring på Beatles-pladerne finder man sange, der tydeligvis er lavet just for the fun of it. Sange med vrøvlerim og nonsenspoesi. Som Ob-bla-di-bla-da eller denne: All Together Now, der blev brugt i tegnefilmen Yellow Submarine. Jo, den engelske dada-tradition – eller snarere: ga-ga-tradition – var ikke fremmed for de fire Liverpool-drenge….

One, two, three, four
Can I have a little more?
five, six, seven eight nine ten I love you.

A, B, C, D
Can I bring my friend to tea?
E, F, G H I J I love you.

Sail the ship, Chop the tree
Skip the rope, Look at me

All together now….

Black, white, green, red
Can I take my friend to bed?
Pink, brown, yellow orange and blue I love you

All together now….

Sail the ship, Jump the tree
Skip the rope, Look at me

All together now….

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

En sex-bombes død – Julie Ege

5. maj 2008

I tresserne og de tidlige halvfjerdser var der endnu plads til fænomenet “sexbomber” på the silver screen. Den generelle omsiggribende seksualisering af alt, hvad der kan krybe og gå, var ikke nået så vidt, at man(d) ikke kunne skelne mellem almindelige, søde, attraktive osv. skuespillerinder og så “sex-bomber”, der ikke nødvendigvis havde et skuespillertalent at byde på, men andre fortrin, om man må være så indiskret.
Svenskerne havde forsynet filmindustrien med Britt Ekland, der var en fryd for øjet i mangen en film. Og nordmændede havde deres egen Julie Ege. Det var (selvfølgelig…) en italiener, nemlig filmproducenten Albert Broccoli, der fik øje på Julie Ege og gav hende en rolle i den lidt oversete James Bond-film On Her Majesty’s Secret Service (1969, m. George Lasenby i hovedrollen). Derefter udfoldede hun sine talenter i Hammer-film, blandt andet som “hule-pige”, hvor hun også fik tilnavnet “halvfjerdsernes sex-symbol”. Ud over at bidrage til science fiction- og horrorfilm slog hun sine folder i lette sex-komedier som Not Now Darling (73) og The Amorous Milkman (75).
Julie Ege vidste, hvad der solgte. Og fra sin tidlige ungdom foldede hun sig ud som model i reklamer og mandeblade som Penthouse og levede sin Hollywood-drøm ud som glamourøs B-film-skuespillerinde. Senere vendte hun dog tilbage til Norge, hvor hun beskæftigede sig med fotografi og sygepleje. I 2002 udgav hun sin biografi “Nøgen” og har i de senere år oplevet en fornyet nostalgisk-anakronistisk interesse som en af de “glemte” divaer fra engelsk horrorfilm og komedier.
Nu er Julie Ege død i en alder af kun 65 år, og filmverdenen er ikke den samme…

The Legend of the 7 Golden Vampires

Skrevet i Musik Tagged | 6 kommentarer »

Play it again!

5. maj 2008

Som bekendt har telekommunikationsfirmaet TDC som de første i landet indført gratis musikdownloading. Eller rettere: Fri downloading af musik betalt via bredbånds- og mobilabonnementer. Altså lige så gratis som de der 1-krones-mobiltelefoner, der betales via abonnementet… Ikke desto mindre er successen hjemme. I medierne kan man erfare, at der i april måned er hentet 1,9 millioner fonogrammer via Play, som tjenesten hedder. Heraf er 1,4 millioner singleudspil og 440.000 albums. Tænk, hvis tallet havde dækket ordinære cd-salg i butikker!
Hvad kan vi så lære af disse oplysninger. Ser vi bort fra nyhedens interesse, der nok får folk til at downloade mere, end de umiddelbart har behov for, så viser det vel, at danskerne er tilhængere af gratis musik, der kan hentes ned fra nettet. Måske også, at danskerne foretrækker legal, gratis downloading frem for illegal kopiering fra venner og bekendt og nedhentning af, hvad der cirkulerer på det store uudtømmelige net. Endelig viser det også, at der ikke er nogen vej tilbage for pladeselskaberne. Den tid, hvor det var muligt at beskytte musik og musikinteresser af traditionel vej er uigenkaldeligt forbi. Og der skal fremover tjenes penge på karussellerne og i mindre grad på gyngerne.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Glam, grunge m.m.

5. maj 2008

I går aftes bragte DR2 ikke mindre en to musik-temaer. Et om dansk glamrock og glamrock i Danmark og så en om grunge, grimhed og skovmandsskjorter. Vældigt underholdende og informative udsendelser. Og så var der tale om yderligheder. Glam-rocken, der dyrkede det glimtende, glitrende, farvede og fancy, og grungen, der gjorde alt for at være beskidte, svedige, trodsige og imod det etablerede. Og alligevel var begge genrer dybt forankrede i den traditionelle rock’n roll.
Megen glam sagde mig ikke ret meget. Slade, Alvin Stardust, Kiss og et par stykker til gled over nethinden og forbi trommehinderne uden at begejstre. Andre gjorde til gengæld. David Bowie, Marc Bolan & T. Rex. Grungen derimod havde appel, selv om jeg – nok aldersbestemt – ikke kunne se det radikalt nyskabende i denne Seattle-trend. Det var lidt gammel vin på nye flasker. Men også et velkomment spark i den firser-gymnasie-pop-løgsovs, der lå over hele mediebilledet. Det lugtede af teeanage-oprørs-ånd…

Starman…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »