14. maj 2008 arkiv

Lenny – Lenny Bruce….

14. maj 2008

Bo fik mig til at tænke på en fremragende film, jeg engang har set. Bob Fosses film Lenny – om den afdøde stand-up-comedian Lenny Bruce. Fra 1974 med en endnu ung Dustin Hoffman i en suveræn hovedrolle. Siden er den film vist gået lidt i glemmebogen. Og det er en skam. Den fås på dvd – også med danske undertekster, selv om det i denne sammenhæng er ret underordnet.
Bos udfald mod de danske stand-up-comedians fik mig til at tænke over, hvad der er galt med megen dansk scenehumor. Hvorfor er meget af det ikke rigtig morsomt? Forleden så jeg lidt af den tilbagevendende københavnerbegivenhed Cirkusrevyen i tv. Og det var ikke sjovt. Måske for et lokalt københavnerpublikum, der har gjort pågældende revy til en tradition, men ikke set her fra en høj i Højbjerg.
Jeg tror, at noget af det, der er galt med megen dansk scene-humor i disse år er, at det er en harmløs humor. Det er en form for humor, der ikke vil fornærme nogen, når det kommer til stykket. Ofrene – fx politikerne – bliver siddende i salen eller foran tv og griner med. Lenny Bruce skilte vandene, når han tog emner som abort, stoffer, jazz, nationalisme, jødedom, irere, politik, tro osv. op. Lenny Bruce led ikke af selvspejlende, mediefikseret behagesyge. Han ville ikke være venner med alle. Hvornår har vi sidst set en dansk komiker gå til grænsen og hudflette politikere, kongehus, danskerne, sig-selv?

Og hvorfor ikke tage Bob Dylans sang om Lenny Bruce, når vi nu er ved manden. Han fortjener en hyldest…

Pædagogerne strejker

14. maj 2008

Er der noget godt ved strejker? Ud over, at de kan resultere i lønforhøjelser osv.? Jo, jeg tror, strejker kan gøre os opmærksom på, hvordan nogle ting hænger sammen. Hvordan vi er afhængige af hinanden. Hvad ordet samfund indebærer. En strejke blandt renovationsarbejderne sørger lynhurtigt for at få os til at huske på, at nogen rydder op efter os i forbrugersamfundet – og at vi ville drukne i skidt, hvis det ikke skete. Og den igangværende pædagogstrejke – der i første omgang vil berører 120.000 børn (og deres familier) og omkring en halv million børn, hvis kommunerne vælger at bruge lock-out-våbnet – vil snart lade os forstå, at virksomhederne i dette land ikke kan fungere, hvis far og mor i karriereland ikke kan få ynglet passet. Måske kunne det også få os til at forstå, at det hele ikke kan gå op i skattestop, mer-forbrug (i form af fladskærme i HD-kvalitet og flere firhjulstrækkere osv.), karriereræs og jeg-skal-komme-efter-dig, men at vi også skal sørge for at give dem, der gør det muligt, ordentlige arbejdsvilkår (ikke kun i form af mere løn). Som Charlotte Vester, underdirektør i Dansk Erhverv udtrykker det: “Det er et kæmpe problem. Man kan ikke bare lukke en virksomhed nu og her, fordi alle medarbejdere går hjemme og passer børn”. Nej, det kan man da ikke, vel?

Santogold – nymodens R&B

14. maj 2008

Sangerinden Santogold (kælenavn for Santi White) har allerede fået fine omtaler i musikpressen for sin på samme tid respektløse og fornyende omgang med R&B-genren på sit nys udsendte soloalbum Santogold.
Santogold har en fortid i new-wave-punk-rock-bandet Stiffed (fra Philidelphia), der blandt andet udsendte albummet Burned Again (2005). Selvfølgelig har Jools Hollands allerede fået ørerne op for hende. Nyd denne forrygende optagelse….

Larry Levine og Lydmuren

14. maj 2008

Et dødsfald. Studieteknikeren Larry Levine er død i en alder af 80 år. Han var produceren Phil Spectors lydteknikker gennem mange år og med-ansvarlig for den “Wall of Sound”, der gjorde Spector berømt. Hvil i fred.

You’ve Lost That Lovin’ Feelin’ – The Righteous Brothers

Uddannelsespolitik i Foghs tid

14. maj 2008

Det skorter ikke på fine betegnelser i uddannelsesbranchen. Hvad der før blot hed skoler og seminarier osv. blev til Centre for Videregående Uddannelser. Og næppe var disse centre med møje og besvær blevet etableret, før de skulle opgraderes til ProfessionsHøjskoler og Universitycenters (udenlandsk…). Hep!
Men noget tyder på at betegnelsernes himmelstræben er omvendt proportional med indholdets udvikling. Jo finere betegnelser, jo ringere uddannelser. Berlingske Tidende rapporterer fra de såkaldt højere uddannelser. Og det er en bedrøvelig affære at læse om. Aflysning af undervisning en masse. Gruppearbejde uden vejledning. Fravær af vikarer ved sygdom.
Regeringen har meldt ud, at den vil gøre Danmark til verdens bedste land på uddannelsesområdet. Men ser man på fakta, så man man sige det som det er: Regeringen sætter ikke handling bag ordene. Den fylder os med bull-shit.
Ufinansierede sammenlægninger af uddannelser, diskrete besparelser hen ad vejen, kombineret med et markedsorienteret “taxa-meter-system”, der systematisk straffer uddannelserne, hver gang et ungt menneske springer fra eller bliver forsinket, har suget saft og kraft ud af de videregående uddannelser. Dertil kommer, at arbejdsmiljøet på flere af de pågældende uddannelser er ad h…… til.
Når Bertel Haarder – påtaget bekymret for det faldende antal ansøgere til læreruddannelsen – udtaler, at professionshøjskolernes ledelse ‘skal lægge sig i selen og sørge for,at der ikke skæres i undervisningen til de studerende’, så afslører han sin egen uvidenhed om institutionernes økonomiske sammensætning. For – når der skal spares, som konsekvens af regeringens forfejlede uddannelsespolitik – så er der reelt set kun et sted at hente besparelserne: På undervisningen, dvs. på lærerlønningerne. Når samme Haarder mener, at dette problem kan løses ved at forhøje den procentdel af arbejdstiden (20,4 %), som lærerne bruger i undervisningssituationen, så afslører han også, at han ikke har nogen forståelse for, hvad ordentlig undervisning indebærer, nemlig: forberedelse.
Den i artiklen beskrevne udvikling er en falliterklæring for den liberale, borgerlige uddannelsespolitik, som vil gøre uddannelsesinstitutionerne til små virksomhedskloner og uddannelserne til deklarerede varer.