11. maj 2008 arkiv

Glen Campbell og – The Replacements m.fl.

11. maj 2008

Jeg har tidligere i denne blog slået et slag for den amerikanske sanger Glen Cambell. En god fortolker med en god stemme, der blandt andet har specialiseret sig i sange fra den fine sangskriver Jimmy Webb. Af en eller anden grund har Glen Cambell fået en rénommé som flødebolle. Godt hjulpet på vej af usmagelige albumcovers og hits som Rhinestone Cowboy. Men det ændrer ikke ved mandens kvalitetet. Og nu vender han tilbage med et album, hvor han fortolker – surprise! – The Replacements (Sadly Beautiful), Travis (sing), Tom Petty (Angel Dream, Walls), John Lennon (Grow Old With Me), Jackson Browne (These Days), U2 (All I Want Is You) og – sandelige – Velvet Underground (Jesus) og et par stykker til. Albummets titel er “Meet Glen Cambell” – og capac har noteret den på sin ønskeseddel.

Gentle On My Mind

Glossolali

11. maj 2008

Far, Ditte Marie, vil gerne vide, hvorfor vi holder Pinse? Frøkenen sidder med mobilos i hånden. Du ved det jo godt! Kom nu! Jeg forsøger i første gang at afparere: Du er jo selv lige blevet konfirmeret for halvandet år siden, så du kan selv komme med en forklaring? Men sådan spiller klaveret ikke. Far, du er lærer (hendes yndlingsanklage, når det går højt og utålmodigheden ikke strækker længere – og den strækker ikke langt, når man er fullblown teenager…). Og jeg smider håndklædet i ringen og begynder at snakke i en lang køre om Apostlenes Gerninger, tunger af ild fra himlen og tungetale og… Frøkenen kigger bare. Og slukker så mobilos. Hvordan forklarer man tunger af ild i en sms? Tungetale?

A Bloody Disaster

11. maj 2008

Man skal vist have Dorris Lessings alder og format for at være så ærlig og sige, at Nobel-prisen i litteratur ikke er en velsignelse med derimod “a bloody Disaster”. Mediepostyret omkring pristildelingen har gjort det umuligt for hende at forsætte med skriveriet, og hun overvejer – i en alder af 88 – helt at stoppe. Så begynder man at forstå hendes bramfrie ord. “Det eneste, jeg bestiller, er at give interviews og blive fotograferet”, udtaler Lessing. Og så fortæller hun sine yngre kolleger, at de skal huske på, at de ikke til al tid vil have energien til at skrive. Brug den, medens I har den. For den vil løbe ud en dag som vand i et badekar… Kloge ord fra en stor forfatter i disse forfængelige tider. (via BBC)

Alizée – “Jen ai marre” – fransk pop

11. maj 2008

Paw har gjort mig opmærksom på et stykke lækker fransk pop – og tak for det! Så nu vil jeg dele det med bloggens læsere. Alizée Jacotey er 24, født på Korsika og meget populær i det romanske sprogområde (køn er hun bestemt også…). Men derfor kan hun jo godt være nærmest ukendt på disse breddegrader. Hvilket vi gerne vil råde bod på. Selvfølgelig.
Alizée, hvis navn betyder “passatvind”, har allerede tre albums bag sig. I 2000 kom Gourmandises, der resulterede i platin tre måneder efter udgivelsen. Hittet på den plade var singlen Moi…Lolita. Albummet blev fulgt op af Mes Courants Électriques i 2003, der også gjorde sig godt dernede. Efter en pause i 2003, hvor hun blev gift, er hun vendt tilbage med et nyt album i 2007, Psychédélices. Alle pladerne kan købes via Amazon (i hvert fald den franske…).

Alizee – Jen ai marre

Paw mener, at Alizées pop er dekadent (selv om det nok ikke er helt alvorligt…). Det kan jeg som inkarneret frankofil selvfølgelig slet ikke være enig med ham i. Det er blot charmerede, melodiøs, intelligent pop på fransk – og burde hærge hitlisterne i stedet for Béonce og andet tomhjernet amerikansk pop.
“Jen ai marre” stammer fra albummet Mes Courants Électriques.