21. maj 2008 arkiv

Sund sex …

21. maj 2008

Forleden bragte DR en meget omtalt udsendelse, der viste, hvordan nogle vist nok velanskrevne revisorer og advokater tjente penge på at hvidvaske penge i den betændte del af prostitutionsmiljøet, hvor udenlandske kvinder tvinges til at sælge deres kroppe. Udsendelsen har allerede givet anledning til en genopblussen af kravet om “et forbud mod købesex”. Blandet andet fra partiet Socialistisk Folkeparti.
På Planet SF kan man således læse sf-eren Astrid Krags ophidsede indlæg, hvor der kobles fra tv-udsendelsens horrible beskrivelse af de økonomiske bagmænd bag trafficking-prostitutionen og til et krav om et forbud mod sexkøb. Argumentationen går på, at der findes profitabel prostitution, fordi der er mænd, der vil købe varen. Derfor vil et forbud mod sexkøb sætte en stopper for den aktivitet. En besnærende logik.
Citat: “
Hvordan kan en dansk mand have sex med en østeuropæisk eller nigeriansk kvinde i et snusket kælderlokale, give hende et par hundrede kroner og så bare gå igen uden at tænke over kvindens liv. Uden at tænke over hvem hun er, hvor hun kommer fra og hvordan hun er kommet til landet? Kan de virkelig bilde sig selv ind, at pigen med den mørke hud eller det østeuropæisk klingende sprog er her af egen fri vilje og fordi hun har lyst til at sælge sig selv ti-femten-tyve gange om året? Jeg fatter det ikke.
Kvinder som er blevet smuglet herop af bagmænd udelukkende med prostitution og profit for øje. Men åbenbart findes der mange mænd der kan lukke øjne og ører og ignorere alt hvad der hedder samvittighed og medmenneskelighed
.”

Imod argumentet taler flere forhold, som allerede har været fremme i debatten. Det er ikke alle prostituerede, der er genstand for tvang. Der er mænd og kvinder, der prostituerer sig selv frivilligt af økonomiske, sociale, seksuelle osv. årsager. Et forbud vil – det er mit bud og erfaringerne fra Sverige viser, at det er rigtigt – heller ikke stoppe prostitutionsaktiviteterne. De vil blive mere lyssky.
En hel anden problematik i denne diskussion ligger i opfattelsen af det seksuelles natur. I hele den tankegang, der er styrende for et indlæg som Astrid Krags ligger en opfattelse af det seksuelle som noget, der skal være moralsk og etisk uangribeligt. Krag appellerer fx til mænds “samvittighed” og “medmenneskelighed” og opfordrer dem – de vist nok 14% af alle mænd, det drejer sig om – til “kigge sig selv i spejlet, inden de næste gang går ud for at få luftet kalorius hos en købt kvinde”.
På Planet SF kan man sammesteds læse læge og sf-er Kamal Qureshis indlæg “Sex skal være sundt”! Baggrunden for indlægget er, at antallet af klamydia-tilfælde blandt unge er fordoblet gennem de seneste ti år. Og Qureshi skriver: “Som læge og sundhedsordfører er jeg bekymret over stigningen i forekomsten af klamydia, for et menneskes seksualitet er en vigtig del af livet, og man skal kunne nyde sex som noget sundt og rart uden at bekymre sig om at blive syg af det”. Jeg fremhæver. Hvad er det for et idyllisk billede af seksuallivet, der ligger og bobler under sf-ernes argumentationer. Er det det hellige, enfoldige, aftalte, sunde, heteroseksuelle onsdagsknald – med kondom – i familien Danmarks soveværelse? Hvor er forestillingerne om det seksuelle som grænse- og tabuoverskridende lyster, der i deres perversitet (i ordets bogstavelige forstand [1. Det var Sigm. Freud, der gjorde opmærksom på, at det menneskelige seksualliv var perverteret – pervertere betyder egentlig ‘vende om’, ‘kaste omkuld’ o.lign. – i den forstand, at det ikke kun stod i forplantningens – det “naturliges” – tjeneste]), u-naturlighed osv. var genstand for seriøse overvejelser og litterær udforskning i forrige århundrede og i dag beskrives i pornografien, – hvor er de blevet af?
Disse overvejelser skal selvfølgelig ikke forstås som et argument mod rationelle seksualpolitiske tiltag, fx oplysningskampagner omkring AIDS og veneriske sygdomme og deres sundhedsskadelige effekter. Men det er forstemmende at se socialister falde tilbage til en bornert sundhedsmoralisme, som man kunne finde blandt borgerlige ideologer i begyndelsen af forrige århundrede.

Under ombygning

21. maj 2008

Vi beklager, hvis der er forstyrrende billeder på skærmen. Fx gamle layouts og sådan. Men vi er i maskinrummet og forsøger at opgradere layoutet. Indtil videre roder vi altså lidt…

PEHDTSCKJMBA – Tom Waits holder turnékonference…

21. maj 2008

Tom Waits Press Conference

Det er underholdende. I øvrigt forlyder det, at samme hr. Waits skal spille djævelen i den her film af Terry Gilliam.

Enrico Donati er død, 98

21. maj 2008

Endnu et navn i malerkunsten er gået hinsides. Den italiensk-fødte amerikanske surrealist Enrico Donati døde den 25. april i en alder af 98 år. Donati var inspireret af André Bretons tanker og havde forbindelse til Marcel Duchamp og de europæiske surrealister i mellemkrigsårene. Han var med til at organisere den berømte internationale surrealistudstilling i Paris i 1947. Han betragtes som den sidste af de store surrealister. PS. Billedet ovenfor er fra en senere konstruktivistisk periode.

Album-syndromet og mp3-sange… Lynyrd Skynyrd

21. maj 2008

Jeg lider af grammofonplade-album-syndromet. Når jeg hører musik, så skal det helst være et helt album ad gangen. Det skyldes jo nok, at jeg er vokset op i grammofonpladens storhedstid, hvor albummet som koncept blev udviklet. Derfor har det været sjovt at have Forrest Gump-soundtracket liggende på mp3-afspilleren. For selv om det er et dobbelt-album, så er det jo i bund og grund en subjektiv samling sange, der blot bindes sammen af filmens handling. Det er næsten som at lytte til P3 i halvfjerdserne… Kan anbefales.
Et af numre på soundtracket er Lynyrd Skynyrds kærlighedserklæring til hjemegnen Alabama – Sweet Home Alabama. Et klassisk sydstatsrock-nummer, hvor et af versene lyder:

“Well I heard mister Young sing about her

Well, I heard ole Neil put her down

Well, I hope Neil Young will remember

A Southern man don’t need him around anyhow”

På succesalbummet Harvest (1971) havde hr. Neil Young tilladt sig at tale nedsættende om det stokkonservative Alabama, og nu fik han så svar på tiltale: Han kan bare holde sig væk…

Man skal passe på med at fornærme (lokal)patrioter. Men højresnoede eller ej, så er Sweet Home Alabama et flot sydstatsrocknummer, der stadigvæk holder sådan rent musikalsk. Neil Youngs sangtekst er dog langt bedre end sydstatsrockernes…

Sweet Home Alabama

Statsministeren og Løkke-sagen

21. maj 2008

I går kommenterede Anders Fogh Rasmussen Løkke-sagen på sit ugentlige pressemøde. Og det var interessant på i hvert fald én måde. Fogh Rasmussen erklærede sin tillid til Lars Løkke Rasmussen som finansminister. Og pointerede, at Statsministeriet ikke skal forholde sig til, hvad der skete dengang i amterne for 7-8 år siden. Det interessante er, at statsministeren slet ikke forholder sig til fortiden og amtsborgmester Lars Løkke Rasmussens gerninger. Med andre ord forsøger statsministeren at undgå at skulle forsvare Løkke Rasmussens historiske handlinger, hvis sagens udvikling skulle vise sig at reaktualisere fortidens synder og fx at umuliggøre finansminsterens avancement til statsminister…
Man kan selvfølgelig godt forstå, at statsministeren – der, som bekendt, bedrev “kreativ bogføring” som skatteminister under Schlüter-regeringen – ikke har megen lyst til at forholde sig til historien. Han vil for at blive i det politiske billedsprog ikke forholde sig til, hvad der “ligger under gulvtæppet”.
Men han burde måske tage pressen – og ikke mindst vælgerne – i ed, inden han sådan bagatelliserer, hvad der skete engang. De aktuelle opinionsmålinger omkring sagen viser, at vælgerne ikke accepterer nogen form for embedsmisbrug af betroede midler. Og lige netop dette forhold kan vise sig at være afgørende for sagens endelige udfald.
Statsministeren fulgte også op på Claus Hjorth Frederiksens konspirationsteori, idet han mente, at det var synligt for enhver, at det var den handlingslammede opposition, der blæste sagen op, fordi den ikke havde noget politisk at byde på for tiden. Én ting er, at oppositionen desværre ikke kan finde sine egne ben som opposition, men det er noget af en påstand, sådan at gøre pressen – fx DR og Ekstra-Bladet – til oppositionens forlængede arm. Noget andet er, at det til enhver tid er en oppositions opgave at holde øje med den slags sager om embedsmisbrug. Fortid eller ej. I øvrigt er det også bemærkelsesværdigt, at Fogh slet ikke nævnte Dansk Folkepartis aktive rolle i sagen. Folkepartiet har jo krævet en redegørelse af finansministeren. Men det er jo også regeringens støtteparti…
Sagen ruller i hvert fald videre med nye blamerende oplysninger, og det er svært at forestille sig, at den ikke skulle få politiske konsekvenser for finansministeren…