24. maj 2008 arkiv

Stevie Nicks fylder 60

24. maj 2008

Min gode ven Magister Gaasegæk gør opmærksom på, at Stevie Nicks fylder 60. Utroligt, men sandt. Stevie, der faktisk hedder Stephanie Lynn, er bedst kendt for sit virke som sanger, musiker og sangskriver i Fleetwood Mac, selv om hun har haft en markant solokarriere i de senere år. Sammen med sin daværende kæreste Lindsey Buckingham blev hun i 1975 indlemmet i det oprindeligt engelske blues-rock-band Fleetwood Mac på trommeslager Mick Fleetwoods foranledning. Han havde hørt Nicks og Buckinghams nummer “Frozen Love”, som kæresteparret havde indspillet på deres fælles duoplade “Buckingham Nicks”. Sammensmeltningen betød også et markant stilskift for gruppen, der herefter gik i retning af melodiøs, FM-radio-orienteret, adult-mainstream-rock. Med succes. På den første plade fra den nye konstellation, albummet “Fleetwood Mac” fra 1975, var indflydelsen fra Nicks/Buckingham-samvirket markant. Men også Christine McVie – gruppens anden kvindelige sanger, musiker og sangskriver, satte sit tydelige præg på pladen med sine smægtende ballader. Pladen blev en sand succes og sællert – og gødede jorden for efterfølgeren, bandets uomstridte hovedværk og største publikumstræffer, albummet Rumours, der kom året efter og blev et af de bedst sælgende albums i rockens historie…
For mig har post-R&B-Fleetwood Mac aldrig været bedre end omkring den første plade. Rumours er ubetvisteligt et mesterværk i mainstream-rocken, men “Fleetwood Mac” oser langt væk af den ungdommelige friskhed og kreative styrke, som Buckingham og Nicks udfoldede på duopladen. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at duopladen er den bedste Fleetwood Mac-plade…
I øvrigt har duo-pladen været collectors item og kult-objekt i lang tid. Da den udkom i 1973 blev den af en eller anden grund ikke nogen succes. Og man kunne finde den i tilbudkasserne for ingen penge. I 1976 blev den genudsendt og gjorde sig lidt bedre, fordi Fleetwood Mac da havde fået succes. Af en eller anden obskur grund er pladen aldrig officielt blevet udgivet på cd. Den har cirkuleret – og cirkulerer – i bootlegudgaver, som har været meget efterspurgte. Måske er forklaringen på dens fravær på cd-markedet, at rettighederne ejes af Nicks og Buckingham i fællig – og deres post-kærestetid har vist været som mange post-ægteskabelige forhold…
Stevie Nicks er en fin, følsom, feminin sangskriver med udpræget sans for det let melankolsk-melodiske som sangskriver. Og så har hun en dejlig stemme.
Stort til lykke til Stevie med fødselsdagen den 26. maj.

Will Elder – MAD-tegner – er død

24. maj 2008

Jeg læser, at Will Elder er død i en alder af 87. Wolf William Elder, som han retteligen hed, var satiriker, tegner og medlem af den såkaldte “Crypt of Terror” eller”Vault of Horror”, der var øgenavnet for EC Comics’ redaktion. Ud over at lave humor var Elder også tegner af horrorhistorier som Haunt of Fear og Tales From The Crypt, lige som han mestrede science fiction- og fantasy-genren.
I min tidlige ungdom var MAD-magazine, hvor Elder slog sine folder, et klart subversivt hit. Her kunne vi svælge i rablende tegnet vanvid, der passede godt til det ulmende pubertære oprør. Det var frækt, det var flabet og først og fremmest var det morsomt.
En af Elders største successer fik han med figuren “Little Annie Fanny”, en tegneserie med en veldrejet blondine med en uskyldig attitude til sin omverden. En af Fannys store problemer var hendes store fortrin, der igen og igen blev blottet ved skæbnens små luner, lige som Lille Annie blev udsat for, hvad vi i nutiden vil kalde sexchikane… Men vældig populær blev hun. Og nu er Elder ikke mere til at fornøje os med politiske ukorrekt underholdning. Hvil i fred.

Apropos Little Annie Fanny

Trafiklysende ligestilling

24. maj 2008

Dagens nyhed fra ligestillingsoverdrevet. I Sverige har man fundet ud af, at trafiklysene har været kønsdiskriminerende, fordi de har vist en grøn – gul – rød mand. Og derfor har man udskiftet dem med en tilsvarende trefarvet kvinde. Nu vil Københavns kommune følge trop. Klaus Bondam vil udskifte nogle af trafiklysene – mon ikke det er 50% – med feminine lys. I følge Manu Sareen drejer det sig også om at skabe “spræl” i København. Det har de sikkert også brug for derovre, når de alligevel hænger i bilkøerne morgen og aften.
Men hvorfor ikke gå et skridt videre i ligestillingens hellige milimeterdemokratiske navn? Hvorfor ikke lysmænd og -kvinder med burkha, tørklæder, turban, kalot, rygmærker osv. I ligestillingens og sprællets navn? Vi kunne jo også ændre signalværdien fra gang til gang. Hvorfor skal rød altid betyde stop og grøn det modsatte? Det er da vældig diskriminerende…

The Supremes – Stoned Love

24. maj 2008

Forrest Gump-soundtracket kører stadig på min afspiller, og jeg har genopdaget dette dejlige nummer med The Supremes fra 1970. Stoned Love i den originale version. Det var i øvrigt gruppen sidste top 10-hit på Billboards liste, hvor det nåede en syvende plads. Og så er det et af de få numre, der har Jean Terrell som forsanger i stedet for Diana Ross. Sangen skulle i øvrigt være en kommentar til Vietnam-krigen, en opfordring til vise noget mere (næste)kærlighed…

The Supremes – Stoned Love (Original Version) 1970