8. maj 2008 arkiv

En flødebolle vender tilbage – Neil Diamond

8. maj 2008


Man har set det flere gange. Store sangskrivere, der – når successen vokser – glider ind en uinspireret periode med overdådige produktioner og flødebolle-image, der er omvendt proportionalt med det kunstneriske indhold. Paul Anka, Elton John… You name them. Og så er der Neil Diamond, en talentfuld sangskriver, der bare (for undertegnede) blev for meget. Der gik Las Vegas og flommefed, rhinestone-besat Elvis i det. Men i relativ ubemærkethed – i hvert fald uden for hjemlandet – er manden de sidste par år vendt tilbage til det, det drejer sig om: at skrive gode sange og fremføre dem i overensstemmelse hermed. I 2005 udkom den prunkløse 12 Songs, der blev fulgt op i år af den ligeledes nedtonede Home Before Dark. Her er musikken sat i scene og i fokus i nogle nøgne produktioner, der fremhæver, hvor stor og uomgængelig Neil Diamond er som sangskriver.

Men Are So Easy
(fra 12 Songs)

Neil Diamond – I’m On to You (Jimmy Kimmel Live 2006)

The Kinks – BBC 1964-1977

8. maj 2008


Som sagt, så er de der BBC-optagelser lige vand på capacs mølle. Og specielt glad er jeg for The Kinks bidrag til båndoptageren. The Kinks optagelser dækker perioden fra 1964 til 1977, en gylden periode i Ray Davies og Co’s karriere. Og en perlerække af sange – lige fra You Really Got Me til Celluloid Heroes i sprælsk live-udførelse.

The Kinks – Waterloo Sunset

The Kinks – You Really Got Me

Bryster – igen, igen…

8. maj 2008

Som sædvanlig lyttede jeg til P1-debat, da jeg kørte hjem fra arbejde (for at holde en mindre ferie). Og emnet var bryster og “pikke” i det offentlige rum. I studiet var Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten og en speciallæge i kosmetiske operationer, der har givet anledning til den fornyede debat ved at sætte et par efter sigende velformede bryster på de københavnske busser som reklame for sin kropskorrigerende virksomhed. Da jeg ikke pt. opholder mig i hovedstaden har jeg ikke haft lejlighed til at se attributterne med egne øjne. Ej heller den “pik” som nogle humoristiske aktivister har anbragt nogle steder som karikeret reklame for penisforlængende operationer.
Det, der der forstyrrede min bilkørsel i går, var, at begge de to – meget snakkende – debattanter var rystende enige om, at bryster ikke var kønsdele. Og det er selvfølgelig også rigtig sådan i snæver forstand. Brysterne sidder ikke mellem benene og indgår ikke i selve forplantningen. Men at fraskrive brysterne en betydning i erotikken, mener jeg, er helt ude i skoven. Tag et hvilket som helst “mandeblad”, og det vil fortælle en anden historie om brysterne erotiske betydning.

Når Johanne – og andre aktivister – taler om, at “afseksualisere” brysterne, så mener jeg, at de ude i et forfejlet ærinde. En ting er, at man kan have endog store forbehold over for den massive brug af nøgenhed og erotik i det offentlige rum – og at denne massivitet oven i købet, som man har kunnet læse i gårsdagens aviser , kan være medvirkende til at hæmme de hjemlige udfoldelser på lagnerne – noget andet er, at vi ikke kommer nogen vegne ved at foregøgle os selv, at verden er skruet anderledes sammen, end den faktisk er.

Bryster er ikke kun næringsgivende organer i yngelplejen, de har også en erotisk betydning. Lad dem beholde den. Lad os bevare erotikken og hæge om kønsforskellens betydning og i stedet bruge krudtet på at bekæmpe den omsiggribende bornerthed og forløjethed på det erotiske område. Fuk, fuk…