27. maj 2008 arkiv

Økonomisk tilbagefald

27. maj 2008

Nu kommer den økonomiske recession. Ikke overraskende, for det hører den profithungrende kapitalisme til. Det går op, og det går ned. Arbejdsløsheden falder og stiger. Og så videre.
Men i regeringen har man ført politik, som om de økonomiske fluktuationer ikke var virkelighed. For eksempel har man indrettet reglerne for arbejdsløse ud fra et betragtning om, at ledigheden vil blive ved med at falde. Det gør den ikke. Tværtimod. Så inden længe vil antallet af halvhjertede ansøgninger til frustrerede arbejdsgivere eksplodere ligefrem proportionalt med ledighedstallets stigning. Og medarbejdere ved a-kasserne og jobcentrene vil segne under stress, fordi de skal afvikle en masse samtaler og afrapportere i det uendelige… Velkommen til den virkelige verden.

The Prisonaires – Just Walking In The Rain

27. maj 2008

Sangen “Just Walking In The Rain” blev skrevet af Johnny Bragg og Robert Riley tilbage i 1952. De to sangskrivere sad i fængsel, Tennesse State Prison (Nashville), og anekdoten fortæller, at det var en henkastet bemærkning fra Bragg, der satte sangskrivningen i gang. De to gik tur i fængselsgården i regnvejr og på et tidspunkt siger Bragg: “Her går vi bare rundt i regnen og tænker på, hvad pigerne laver”. I løbet af ingen tid havde Bragg lavet et par vers, og Riley begyndte at lave en tekst…
Bragg og Rileys band The Prisonaires indspillede sangen i det berømte Sun-studio, hvor Elvis, Carl Perkins, Johnny Cash m.fl. havde indspillet deres første sange. Og den blev et hit i 1953. Den bedst kendte version er Johnnie Rays mere poppede udgave fra 1956. Men Rays udgave når ikke Prisonaires til fodlænkerne. Jeg forstår godt, at Dylan har den med i sit radioprogram…

Just Walkin’ in the Rain – The Prisonaires (Sun 186)

Gule blyanter

27. maj 2008

I går fik jeg en ustyrlig trang til at gå ud og købe en masse gule Viking-blyanter. I alle hårdhedsgrader, HB, 2HB osv. Måske nogle med viskelæder i enden. Og nogle af de røde. Hvor mange har jeg ikke gnavet i i skoletiden? Eller lavet riller i med neglen af lutter kedsomhed? De gule blyanter fulgte mig i mange år, indtil det blev moderne med trykblyanter. Og lidt længere end det…
I dag gik strømmen i hele nabolaget i flere timer. Nul computer, nul tv, nul radio, nul køleskab osv. Så ville det have været rart med blyanter og en god blok…

Opdatering: Uden blyantspidser går det jo ikke. Og tanken på de – geniale – gule blyanter fik tankerne til at glide til deres følgesvende blyantspidserne. Så vidt jeg husker spidsede min far og mor mine blyanter i begyndelse. Med en kniv. Det gik med en skarp kniv og forsigtighed. Så kom blyantspidserne ind i billedet. Når jeg besøgte min far på skibene i Esbjerg Havn kunne jeg bruge den sorte, tunge med håndsvinget. En velgørende knasende lyd efterfulgt af en lidt tyndere, pibende lyd, når arbejdet var fuldbragt. Og blyanter på rad med sylespidser. Oh, salig fryd.
Så kom de små metalblyantspidsere til penalhuset. Man kan stadigvæk få dem. I en lidt lettere variant. Senere kom dem af plastik, som jeg aldrig har kunnet forlige mig med.

Sydney Pollack er død, 73

27. maj 2008

Filminstruktøren Sydney Pollack er død i en alder af 73. I nekrologerne fremhæves hans store successer med film som Tootsie (absolut seværdig) og Out Of Africa (so-so…). Går man lidt længere tilbage i tiden så havde han æren for film som The Shoot Horses, Don’t They? (1969), Three Days Of The Condor (1975 – den holder endnu…) og Bobby Deerfield (1979). Nævnes skal også, at han var en fremragende birolleskuespiller, der lyste op i andres og egne film, fx Woody Allens Husband and Wives, Stanley Kubrics Eyes Wide Shut og sin egen Tootsie.
Her i nostalgibloggen vil vi også gerne fremhæve, at han instruerede den første episode af serirn The Fugitive og et par episoder af The Alfred Hitchcock Hour… Hvil i fred.

Ronnie Self – rockabilly-pionér

27. maj 2008

Bob Dylans radio-musik er en sand guldgrube for musikelskere som undertegnede (over-?). En af de guldkorn, Dylan genopfrisker for lytterne, er rockabilly-sangeren og -sangskriveren Ronnie Self (sikke et navn). Self blev – af uransagelige årsager – aldrig den store succes, selv om han havde pladekontrakt med store selskaber i halvtredserne og de tidlige tressere. Måske var tiden allerede løbet fra rockabillyen dengang? Måske var det også Selfs egen personlige problemer, der stod i vejen. Han var fordrukken og opførte sig, efter sigende, meget sært og var voldelig. Et enkelt mindre hit blev det dog til med singlen Bop-A-Lena i 1968. På Dylan-skiven er det Ain’t I’m A Dog, der er taget med. Og den blev et lokalt hit i Selfs hjemegn. At den ikke kom længere kan man godt undre sig over. Lyt engang til nummeret og døm selv. Jeg synes, der er saft, kraft, vildskab og spilleglæde nok til flere dage. Self står ikke i skyggen for hverken Elvis eller Eddie Cochran på dette spruttende, swingende, virile nummer.
Mest kendt i eftertiden er han nok som sangskriver for andre. Han stod fx for Brenda Lees to hits I’m Sorry og Sweet Nothin’s.

BSOD – Blue Screen Of Death – Dødens blå skærm

27. maj 2008

I den forgangne måneds tid har jeg lært et nyt begreb – BSOD, Windows XP Blue Screen Of Death. Det begyndte med, at jeg købte en ny harddisk og ved den lejlighed besluttede at starte på en frisk med geninstallering af Windows XP osv. Så vidt så godt. Men allerede kort tid efter, jeg havde installeret de programmer, jeg plejer at bruge – og oven i købet havde luget alle dem ud, jeg alligevel ikke brugte, begyndte computeren at “gå ned” og vise en blå skærm med fatale fejlmeddelelser i kodeform. Noget med 0x00…
Windows XP burde ikke gå ned på den måde, lærte jeg så gennem research på nettet. Men, når den alligevel går ned, så kan det skyldes allehånde problemer. Hardware, software-, registreringdatabaseproblemer og meget mere. En behjertet amerikansk blogger havde været i samme umulige situation og beskrev problemets løsning. Man skulle følge nedbruddet nøje. Hvornår indtraf det? Og så overveje om det fx kunne være et programopstart, der var misèren. Og ganske rigtigt. Når capacs computer gik i blå skærm, var det lige før opstarten af et bestemt program, Local Cooling. Lidt ironisk er det, for netop dette lille program er installeret af økologiske årsager, for at spare strøm osv…. Jeg skal lige tilføje, at det er den seneste version af programmet, der var problemet. Den gamle fejlede ikke noget.