29. maj 2008 arkiv

Tilbage til den fløjlsbløde undergrund…

29. maj 2008

Jeg er faldet ned i et hul, ned til den fløjlsbløde undergrund. årsagen er, at jeg omsider har fået anskaffet ovenstående album – The Velvet Underground (1969) – på cd. Et hul i cd-samlingen, som alt for længe har stået åbent. Og nu er sangene – plus en del andre med bandet – hældt på mp3-afspilleren og udgør mit lydspor i disse dage.
Pladen er gruppens tredje udspil. På det tidspunkt havde konkurrencen mellem Reed og Cale drevet sidstnævnte ud af gruppen. Sådan vil myten det i hvert fald. I stedet var Doug Yule kommet med. Og samtidig var der skruet gevaldigt ned for den hvide lyd, der dominerede de to første mesterværker: The Velvet Underground and Nico (67) og White Light/ White Heat (68). I stedet hører man en slags metropol-folk, hvor sangskriver Lou Reed giver en god forsmag på, hvad der er i vente i Reeds post-Velvet-periode… Candy Says, Pale Blue Eyes
Billy Names sort-hvide “kunstfotos” indfanger fint pladens nedtonede, dragende, melodisk forfinede stemning…

Hvid lyd – Velvet Underground “Venus in Furs”:

velvet underground – venus in furs

Venstreorienteret krimilitteratur…

29. maj 2008

Hvem har ikke stødt på Stieg Larsson krimier i det lokale indkøbscenter? Så sent som i går så jeg en række nye paperback-udgaver af krimi-successen. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er hoppet med på vognen. Jeg har ikke læst Larsson og kommer nok heller ikke til det. Der er så meget andet, jeg skal have læst…
Men, jeg synes, det er interessant at læse, at det åbenbart var den afdøde svenske succesforfatters hensigt at testamentere eventuelle indtægter til det trotskistiske parti Kommunistiske Arbetareförbundet. Noget kunne tyde på, at det stadigvæk er de venstresnoede krimiforfattere, der har greb om læserne – i Sverige, Danmark…

Ian Flemming – 100 år

29. maj 2008

Selv om det omtales her og der og alle steder, så vil vi dog lige nævne det: Ian Flemming – forfatteren til James Bond-romanerne – fyldte 100 år i går. Politikens Bo Tao Michaëlis fejrer dagen med en helsidesartikel om forfatteren og hans romaner… Til lykke.

P. F. Sloan – Secret Agent Man

Kvinden som (stor)forbruger

29. maj 2008

I dag skal forskning hel(s)t være erhvervsorienteret. Den skal kunne bruges til noget i (erhvervs)livet. Og det er da også forbavsende, hvad sådan erhvervsrettet forskning kan bringe for dagen. Forleden kunne en ph.d.-afhandling afsløre at tykke mænd gør sig bedre i karriereræset end fede kvinder. Og i dag kan man så læse, at “modeforsker”, ph.d. Erik Hansen-Hansen (ja, det hedder han altså…) har fundet ud af, at kvinders shoppingtrang er den rene biologi. Når fruen styrter af sted til udsalget og lader visakortet gløde for at hjembringe livsfornødenheder som mærkevaretøj, sko og fancy tasker, så tjener det et højere formål – nemlig at tiltrække den bedste mand, undskyld: alfahan, til at avle børn med. Moden står i artsbevarelsens tjeneste.
Tilbage står så at forklare, hvorfor de bliver ved, de der kvinder, efter at de har gaflet en alfahan og bidraget til slægtens videreførelse? Men, lad den slags tåbelige spørgsmål ligge. Vi skal jo ikke forstyrre den strømlinede, nyttige forskning.

Speaker Bite Me – live og gratis…

29. maj 2008

Det er ikke kun i udlandet, man kan finde nye veje for musikdistributionen. Det meget omtalte, danske band Speaker Bite Me har lagt et helt live-album (m. covers osv.) ind på deres hjemmeside til fri download. Via Soundvenue.com.

Calexico kommer til København

29. maj 2008

Det gode band Calexico kommer til Danmark. Det er ganske vist, man kan læse de på deres hjemmeside. Den 24. oktober lægger de vejen forbi Vega i København. Vega har vist ikke engang opdaget det…
Calexico stammer fra Arizona, hvor bandet blev dannet i 1990 af Joey Burns og John Convertino, der begge havde en fortid i et andet lytteværdigt orkester, Giant Sand. Calexicos musik er en blandet landhandel, der dog er farvet af lydene fra mexicansk og texansk musiktradition. Fem albums har de bag sig. I 1997 kom Spoke, der blev efterfulgt af The Black Light (98), Hot Rail (2000), Feast of Wine (03) og Garden Ruin (06). Et nyt album skulle være lige på trapperne. Jeg kunne godt tænke mig at stå i Vega den aften. Men nu får vi se, om det kan passes ind med arbejde og andre forpligtelser…

Hør også deres fine udgave af Loves Alone Again Or

Benzin – og kædebrev

29. maj 2008

Jeg er blevet ramt af et kædebrev. Det drejer i korthed om en boykot af et par store benzinselskaber med henblik på en generel nedsættelse af benzinpriserne. Jeg sendte brevet til et par af mine bekendte uden at tænke videre over det. Men så meldte eftertanken sig lige pludselig. Jo, jeg ved godt, at det er blevet dyrt at køre i bil. Sidst betalte jeg næsten 12 kr. pr. liter – hos det lille OK-selskab, som jeg frekventerer.
Men er det nu en god idé at gøre benzinen billigere – og dermed stimulere forbruget af fossilt brændstof? Er det ikke snarere sådan, at vi skulle bruge den fortsat stigende brændstofpris til at sætte gang i investeringerne i de offentlige transportmidler? Er det ikke den vej, vi skal alligevel – den globale klimasituation taget i betragtning?
Regeringen overvejer seriøst at sætte befordringfradraget op. Og den kunne da snildt løse problemet med de høje benzin- og oliepriser. Den kunne jo bare fjerne afgifterne på brændstof. Så kunne vi måske få et niveau, der svarer til amerikanernes. De betaler ca. 1 dollar pr. liter benzin. Og det, synes de, er for meget…
Men, som sagt, er det den vej, vi skal, hvis vi vil sikre kloden en fremtid? Jeg spørger bare.

Ansvarlighed – politisk…

29. maj 2008

Et centralt begreb i den politiske debat er “ansvarlighed“. Hvis man vil sidde i regering – eller blot være med til økonomiske og politiske aftaler – så skal man udvise politisk ansvarlighed. Dermed menes, at man skal kunne føre en “stram finanspolitik” – no matter what


Jeg har netop set folketingsdebat i tv, hvor velfærdsminister (!) Karen Jespersen blev udsat for kritiske spørgsmål fra et par socialdemokrater. Det handlede om misforholdet mellem regeringens løfter om øget velfærd og de aktuelle besparelser og lignende i kommunerne. Det var nedslående at høre den tidligere vist så progressive Jespersen tale uden om og undgå at svare direkte. Fx henviste hun til, at der var indgået en aftale med kommunerne, så nu var det deres ansvar at indfri forventningerne om velfærdsforbedringer. Tal om ansvarsfraskrivelse!

Et andet eksempel var Jespersens henvisning til, at der aldrig har været brugt så meget på den offentlige sektor, og at kommunerne havde fået 1 milliard ekstra – men ikke nogen substantiel diskussion om, hvorvidt denne ene milliard ville gøre noget væsentlig forskel eller om, hvordan pengene bruges i det offentlige. Osv.

Sådan var det hele vejen igennem. Man kan udtrykke det på den måde: Ansvarlighed betyder bogstavligt talt, at man svarer igen på anklager og redegør for sin adfærd; med sine ikke-svar, sin talen uden om, udviste Jespersen en politisk uansvarlighed. Og – efter min mening – en magtarrogance og foragt for almindelige demokratiske spilleregler.


Hvis man nogensinde skulle bære rundt på den forestilling, at Jespersen er drevet af idealistiske motiver i sit politiske virke, så blev denne forestilling gjort grundigt til skamme i gårsdagens transmission fra tinge. Og i stedet fik man et snapshot af en levebrødspolitiker og et magtmenneske.